Læsetid: 3 min.

Liderlig svinedreng til de livsglade

'Svinedrengen' udsættes for moderne dyreetik og global depression i Von Heiducks griseperformance 'Ach du liber'. Der er seks øf for idéen og den kvalmende grimhed hos grisenes menneskekolleger, men langt mellem trøffelreplikkerne
'Svinedrengen' udsættes for moderne dyreetik og global depression i Von Heiducks griseperformance 'Ach du liber'. Der er seks øf for idéen og den kvalmende grimhed hos grisenes menneskekolleger, men  langt mellem trøffelreplikkerne
26. oktober 2009

Grisene er skønne. De snuser og pisser og gnubber, akkurat som de skal. Kønne er de også - økologiske og sportstrænede som teenagere på toppen, bare seks måneder gamle.

Det samme kan man ikke sige om menneskeperformerne i Ach, du lieber. De er derimod triste og trætte og fede, både de unge og de garvede. Og de mærkeligste af dem er endda akkurat lige så nøgne som grisene.

Netop her ligger den muntreste pointe i den livlige debatforestilling af performancegruppen Von Heiduck og instruktørerne Madeleine Røn Juul og Thomas Hejlesen: At svinene langt overgår os i kompromished og æstetik. Også selv om det altså er os, der har magten til at jage kniven i dem - og endnu ikke omvendt.

Bare balder

Det er en ganske morsom idé, sådan at udsætte Svinedrengen for moderne dyreetik og global depression. Og forestillingen byder på svimlende groteske billeder, der sådan omtrent giver mindelser om Hotel Pro Forma på en kåd dag. Men desværre forsvinder fascinationen, når først frilandsgrisene fra Gørløse har snuset sig frem til alle smulerne af bryllupskagen i den flotte, gamle ridehal på Det Biovidenskabelige Fakultet, som Thomas Hejlesen har pyntet kinky op med cirkusglade lamper.

Idéen i forestillingen vander ud, fordi teksten ikke kan bære. Manifestindholdet er tydeligvis noget med, om vi virkelig kan være både venner og bødler og kannibaler over for vores firbenede sparringspartnere. Men manuskriptet kaster floskler og klichéer ud som æblestykker for grisene, og så går tiden i stå på den kedsommelige måde.

Replikkerne ligger elendigt mellem tænderne. Kun Paul Hüttels eminente diktion og karismatiske eventyrpersonlighed får teksten til at samle sig, som var den en virkelig historie. Charlotte Fich bærer teksten igennem på sin fysiske aggression og sin vilde energi, mens den machosmukke Emmanuel Limal bliver ladt tilbage med sin accent tilsat noget patetisk ordgejl af forhistorisk tilsnit. Men heldigvis trækker Limal resolut ned i bukserne og klarer resten ordløst med balderne mellem benene på Charlotte Fichs højst tilfredse prinsesse. Ach, du lieber Lust.

Alligevel sniger ligegyldigheden sig ind sammen med grisene. For gør det virkelig noget, at disse wonderbasser bliver slagtet og kokkeret af Meyers Madhus efter sidste forestilling? Er det ikke netop hyklerisk at føle medlidenhed med disse syv forkælede griseletter, når der er andre syv millioner grise i dette land, som kun får Bacon som navn?

Forestillingens mest absurde performere er dog ikke grisene, men derimod fem voksne menneskestatister, der også trasker rundt i den opgravede jord. De er nøgne, bortset fra knænylonstrømper og hvide lægetræsko, og deres menneskelige vellevned gungrer afslørende i deres tyndhedsrynker og fedmedeller, når de bevæger sig. Visse af fedtlagrene får tilskuerne til at grine helt hysterisk - og dog virker den hæslige og frådsende nøgenhed næsten vederkvægende: Værre er et menneskekorpus jo dog heller ikke. Øjet kan trods alt vænne sig til det meste. Men fra dette kødorgie smuldrer den dramatiske spænding totalt fra handlingen. Hvorfor den hovski prinsesse her får lov af sin griseglade far til at gifte sig med sin svinedrengsprins - det forbliver bare ét af 1.000 kronersspørgsmålene ved forestillingen. Sammen med spørgsmålet om, hvorfor hun så bagefter fravælger prinsen til fordel for lidt lommefilosofi om kunstens nødvendighed og indre patossmerte ...

Men okay. Dø skal vi alle. Og her er der behændigt nok dømt grisecutting til prinsessen - og flæskeopskæring til Meyer. Men indtil da er der altså serveret liderlig svinedreng til de livsglade.

'Ach, du lieber ...' Frit efter H.C. Andersens 'Svinedrengen'. Koncept: Willie Flindt og Thomas Hejlesen. Tekstoplæg: Kasper Nørgaard Thomsen. Iscenesættelse: Madeleine Røn Juul og Thomas Hejlesen. Visuelt design: Thomas Hejlesen. Organist: Jens E. Christensen. Grisetræning: Alexander Schwenn. Det Nordsjællandske Griseakademi og Von Heiduck i Den gamle Ridehal, Det Biovidenskabelige Fakultet, Dyrlægevej 82, Frb. 70 min. Ti-lør kl. 20. Kr. 300. Til 21. nov. Afsluttes med performergrisene serveret til gourmetmiddag den 28. nov. Kr. 795.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer