Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Manden der ikke havde gjort noget

En form for hjemkomst: Coen-brødrenes jødiske tragikomedie ’A Serious Man’ har måske – måske ikke – noget med virkelige hændelser at gøre
En form for hjemkomst: Coen-brødrenes jødiske tragikomedie ’A Serious Man’ har måske – måske ikke – noget med virkelige hændelser at gøre
Kultur
9. oktober 2009

»Jeg kan ikke komme i tanke om en eneste skelsættende begivenhed fra min barndom.«
Ethan Coen i Ronald Bergans bio­grafi ’The Coen Brothers’ (2000)

Det ville være nemmere at hyrde katte end at hitte rede i, hvad der er op og ned og sandt og falsk i privatpersonerne Joel og Ethan Coens liv. Som en art Nebengeschäft til deres virke som fiktionsfilmmagere muntrer brødrene sig nemlig jævnligt med at binde journalister farverige løgnehistorier på ærmet. Al respekt for det.

Afholdsmanden

Med deres fjortende spillefilm, A Serious Man, er de imidlertid selv ude om eventuel nysgerrighed omkring biografiske forhold, da den angiveligt er løst baseret på brødrenes barndomserindringer.

Men hvis ellers Ethans udtalelse ovenfor står til troende, var der tydeligvis ikke meget drama at hente i barndommens (forstads)land­(skab).

Vi ved dog med sikkerhed, at filmen foregår i Coen-brødrenes hjemby, St. Louis Park, Minnesota. Vi er tilbage i 1967, hvor praktiserende læger – i hvert fald ifølge denne film – stadig måtte ryge i konsultationen og endda kunne byde deres patienter en smøg uden at blive lagt på hjul og stejle.

Hovedpersonen Job, undskyld, Larry Gopnik, hedder han, takker dog nej til cigaretten. Larry lever nemlig et retlinet og temmelig lidenskabsløst liv.

Han er fysikprofessor af profession (den faktiske far var økonomiprofessor), men i privaten er han under tøflen – i hvert fald indtil kvinden, som tøflen sidder på, forlader ham til fordel for en fælles bekendt, der ligner beatpoeten Allen Ginsberg og lyder det virilt klingende efternavn Ableman.

Bar Mitzva blues

Også Larrys naboer giver anledning til frustration, om end af vidt forskellig art: En er tydeligvis antisemit, en anden solbader i sit Evakostume.

Dertil kommer, at en anonym brevskriver forsøger at sabotere Larrys mulighed for at få fastansættelse på universitetet. Og at hans datter i al hemmelighed sparer op til en næseoperation og dermed synes at skamme sig over sit jødiske ophav. Og at hans 13-årige søn Danny (hvis alder så godt som passer med nu 54-årige Joel Coens) er mere optaget af Jefferson Airplane og tv-serien F-Troop end af at studere Toraen, selv om hans Bar Mitzva er lige om hjørnet.

Larry beslutter at tale med både en rabbiner og en advokat, men begge dele skal vise sig at skaffe ham yderligere problemer på halsen.

Er der nogen?

For første gang arbejder Coen-brødrene i A Serious Man uden kendte navne på rollelisten, hvilket fungerer fortrinligt. En lækker rollebesætningsdetalje er, at Larry spilles af temmelig anonymt udseende Michael Stuhlbarg, mens hans kone spilles af Sari Lennick, der med sine ekstreme ansigtstræk og brutalt sensuelle fremtoning ligner et bundsolidt bud på en jødisk hverdags-femme fatale. Også rent visuelt er de altså et umage par.

Men selv om A Serious Man afgjort er blandt brødrenes mindre kulørte film, har de ikke vovet sig ud i noget så u-coensk som fuld troværdig virkelighedsgengivelse. Filmens forstadskvarter er således en anelse mere forstadskvartersagtigt end vores verdens, og den lange afstand mellem husene får beboerne til at tage sig sårbare ud.

Af Coen-brødrenes egne værker minder A Serious Man i sin tone mest om The Man Who Wasn’t There (2001), skønt den også leder tanken hen på en af Woody Allens bedste, den 20 år gamle Små og store synder. Især fordi den kredser om, hvorvidt der er en højere magt – og om vedkommende i så fald er typen, man bør afholde sig fra at bide skeer med.

Fanget af fortiden

Filmen er afviklet i et næsten adstadigt tempo med relativt få, men til gengæld kirurgisk præcise komiske indslag. Et af dem er samtidig et nøglereplikskifte: »Handlinger har konsekvenser,« indskærper Larry over for en af sine studerende. »Ja, ofte,« indskyder den unge mand rapt. »Nej, altid!« korrigerer professoren arrigt.

Men det modsatte lader også til at være tilfældet. Som Coen-brødrene med vanlig ubønhørlighed strammer det eksistentielle net om Larry, lader de ham flere gange bedyre, at han »jo ikke har gjort noget«. Og måske det netop er det, der i filmmagernes øjne er hans synd. Larry bruger ikke rigtig livet til noget, selvom nabokvinden giver ham et glimt af, hvad en hedonistisk livsførelse har at tilbyde, da han undtagelsesvist sænker paraderne.

Afkommet, Danny, føler tydeligvis traditionerne veje tungt på sine smalle skuldre, og den tekstilforsagende og potrygende nabo fraregnet, er det da også ham, der kommer tættest på at honorere slut-60’ernes tidsånd og foranstalte et oprør mod det bestående.

Køligt menneskesyn

Traditionen tro holder brødrene sikker afstand til enhver antydning af sentimentalitet, og eventuelle beskyldninger om jødisk selvhad skal tages med det fuldvoksne forbehold, at varme personskildringer aldrig har været duoens varemærke.

Hvis de denne gang udtrykker medlidenhed med nogen, er det filmens umiddelbart mest latterlige figur, Larrys kiksede bror Arthur, der viser sig ude af stand til at lægge bånd på sine mørke sider. En natlig samtale mellem de to mænd ved en drænet svømmepøl på et billigt motel slog denne pen som den måske mest følelsesmæssigt oprigtige scene, Coen-brødrene hidtil har lavet.

Nu hvor de er kommet i kontakt med deres jødiske rødder – filmen har endda en prolog på jiddisch – må de meget gerne gøre alvor af planerne om at filmatisere Michael Chabons skæve og stærkt coenske detektivroman Det Jiddische politiforbund.

film@information.dk

A Serious Man. Instruktion og manuskript: Joel og Ethan Coen. Amerikansk (Grand, Dagmar, Empire, Falkoner og CinemaxX i København samt seks biografer i provinsen)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her