Læsetid: 2 min.

Musikanmeldelser

27. oktober 2009

Habil karaoke
I år fylder vores national­skjald Sebastian 60, og det ­fejres af Copenhagen Records med 14 coverversioner foretaget af danske kunstnere. Og det er kedeligt. En række af de ikke mest ophidsende danske sangere og musikere som Aura, Mads Langer, Rasmus Nøhr og Tue West går tænderskærende ærefrygtigt til værks og synes fanget i et akustisk dogme, hvor de synger intimt, henført, mens guitarerne klimprer og tiden den går. ­Saybias Søren Huus, Randi Laubek, Claus Hempler, Lise Westzynthius og Kira Skov leverer fine – men stadig forsigtige – cover-versioner, hvor deres egne stemmer og inderlighed blander blod med koryfæets. Men det kan ikke ændre på, at det som helhed virker meningsløst at udgive et hyldestalbum, der et langt stykke hen ad vejen er en slags habil karaoke. Ja,­ i mine ører er det respektløst ikke at gå bramfrit til Sebastians dundersmukke sange. For hvor er friktionen, hvor er den personlige og ikke mindst kunstnerisk relevante investering i disse vandkæmmede versioner? -rach
Diverse kunstnere: En hyldest til Sebastian (Copenhagen Records). Udkom i går

Lodne stiverikker
Det danske band Bodega Boys kan høres som en sjofel vittighed fra en akademiker eller som et nødblus fra et mandekøn i krise eller som et inderligt ræb fra folke­dybet. Ja, faktisk kalder bandet selv deres debutalbum for Folkedyb Verdens-top. Det er øllede viserocksange om at drikke sig uden for ­pæda­gogisk rækkevidde, om at hade sin kone, om at mæske sig i sin hjertesorg i en tyk sovs af liderlighed osv. Det er old school-manden, der oplader sin røst, og den er ikke køn. Manden, der ikke kan tale med kvinden, manden, der ikke kan tale med store dele af sig selv, manden, der går ensomt til bunds. Albummet er en serie lodne stiverikker.
Men når forfatteren og sangeren Marius Nørup-Nielsen er med til at skrive tekster og synger for, så foregår det også med distance, med grovkornet humor og på et tekstligt niveau godt over beverdingens slagmark af snapse-tacklede stavelser. Og i sidste ende er det teksterne, der vinder opmærksomheden, mens den musikalske oplevelse (med undtagelser) begrænser sig til en stampen med foden under bordet, der sejler i en evig sø af snaps og afmagt. -rach
Bodega Boys: Nøgnere end nogensinde (Geiger Records) www.geiger.dk/records.
Udkom i går

Sturm & Drang und rock und roll
Danske I Got You On Tape har det med at skrive den samme sang igen og igen. En melankolsk en af slagsen. Men i de små variationer er der masser af følelse, og når de her på deres tredje album slipper de stramme tøjler fra forgængerne og blæser sangene op i bredformat, der kan vække mindelser om 80’ernes mere storladne ­rockorkestre, ja, så er de i denne anmelders ører blevet endnu mere lytteværdige – og kun pletvist fanges i det monokrome. Det viser sig, at bandets sange nyder godt af dynamiske spring, tyverier fra støjrock, syntetisk skandinaviske himmelstrøg, klanglige granithuler. Og ­Jacob Bellens’ mørke stive stovte røst tåler også denne større iscenesættelse, hvor følelser (eller manglen på samme) males i dramatiske penselstrøg, med sturm und drang und rock und roll. -rach

I Got You On Tape: Spinning For The Cause (Tigerspring/A:larm)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu