Læsetid 3 min.

Når ingenting er alting

Emil Saltos reportager fra den anden side af virkeligheden er stor kunst
Emil Saltos reportager fra den anden side af virkeligheden er stor kunst
23. oktober 2009

Bedømmelse: 5/6

Man er absolut mystificeret ved første kig. En række fotografier med samme sort-hvide motiv fylder galleriets vægge. Størrelserne er forskellige, og motivets placering i fotografiet varierer også, men det er de samme firkantede kasser, der går igen. Kasserne ligger som ringe, der bliver mørkere og mørkere, indtil den inderste bliver sort.

Det ligner Josef Albers, men hvor den tyske Bauhauskunstners berømte hyldest til firkanten handlede om, hvordan farver tager sig ud forskelligt, alt efter hvilke farver de opleves sammen med, holder Salto udelukkende sine firkanter i grå toner.

Firkanterne virker også håndholdte, de er både rystede og asymmetriske. Men det mystiske består i, at det tydeligvis er fotografier, hvorfor man undres over, hvor pokker han har fundet motivet.

Svaret er enkelt. Der er ikke noget motiv, der er heller ikke noget kamera, der har taget billederne, det hele er foregået i et klassisk mørkekammer, som man kendte dem fra folkeskolen, og udelukkende ved brug af lys, kemikalier og fotopapir. Billederne er altså ren proces uden indhold, hvor indholdet er processen.

En labyrint af proces

Lyder det velkendt? Chris- tiansborg anno 2009? Medierne anno i dag? Mennesket anno nu? Virkeligheden er fuldstændig underordnet, og selv om vi alle kan se, at den er rivravruskende gal, fortsætter vi vanviddet i en labyrint af proces. Politikerne hyldes for deres teknik, journalisterne giver stående ovationer for retorik, medier ved godt, hvem der lyver, og hvem der lider, men formen hedder nyheder med markør, translatør og aktør. Jorden kan gå under, men hvis Gud har husket at bogføre alle bilag korrekt, er der ingen, der skriver om det. Mænd bruger deres koner som spejl for at kunne sammenligne sig med deres værste mareridts vrangforestillinger om et liv, der ikke var levet forgæves. De gamle sidder og rådner op på plejehjemmene. Klimaet smelter, og befolkningen tror helt alvorligt, at alle mennesker i den rige del af verden vil omlægge deres liv radikalt for måske engang i fremtiden at redde de fattige. Vi har et folkeparti, der åbent og ærligt fortæller, at de ikke tror på videnskaben, men får stor folkelig opbakning for deres forsvar for det sekulariserede samfund. Vi har bog- anmeldere, der sabler Knud Romer, når hans selvbiografiske roman ikke kan slås efter på Krak. Vi er ...

Hey boyz, stop engang. Slap af. Vi er måske lidt forvirrede. Vi skal bare lige vænne os til det. Der er intet, der er virkeligt. Der er ingen, der giver sig ud for at være, hvem de er. Fiktionen er en del af os. Vi har forladt virkeligheden for mange år siden. Vi har måske aldrig været der.

Der findes til gengæld et rum midt imellem, en indre manipulerbar kommandocentral, hvor det, vi kalder virkeligheden, redigeres. Her sidder Emil Salto og fortæller os, at der findes en virkelighed uden for virkeligheden, der er præcis lige så virkelig. Han sidder på den anden side, den side, som vi ser næsten alt igennem, men han gør en dyd ud af ikke at bevæge sig ud af flækken. Han sidder helt stille og klipper i ingenting, fordi ingenting betyder lige så meget som alting.

Og så er vi tilbage ved det mystiske motiv, det uendelige flimrende lag på lag på lag, der gentager sig, til alt bliver sort, menneskets historie kort fortalt. Og hvem fortæller den bedre end den kunstneriske ånd, og hvem er løsrevet mest fra virkelighedens manipulerende krop, det er Emil Salto. Det, vi tror er virkeligt, har altid senere vist sig at være løgn. Sandheden om samtiden skal nemlig findes et helt andet sted. Mute Science er et godt sted at begynde.

Emil Salto: Mute Science hos Galleri Henningsen, Fredericiagade 17, København til den 7. november

Seneste artikler

  • Stressstreger

    23. september 2010
    Det bedste ved udstillingen er heldigvis Daniel Milans streg. En helt tynd sort krimskrams tilsat brede tykke sorte strøg. Det ser enerverende ud, fordi han kun tegner bevægelsen og skyggerne, og når man koncentrerer sig, får man øje på, at det er døde mennesker eller bizarre motiver med døde dyr og opstemte mennesker, han har tegnet...
  • Billige grin

    19. august 2010
    Moderne kunst for arabere er ligesom mavedans for danskere. Det er muligt, at vi alle har maver, men ve de egyptere, der skal tage imod den første danske mavedanserdelegation på kulturel udvekslingsrejse
  • Utopien nærmer sig

    19. august 2010
    Som en del af et projekt, der skal bringe utopien tilbage på kunstscenen, har kunstneren Goodiepal længe ført krig mod Det Jyske Musikkonservatorium, der fyrede ham i 2008. Krigen har ført ham verden rundt med en forelæsning om computerkunst, men dog ikke tættere på forsonende ord fra konservatoriet
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu