Læsetid: 2 min.

Norske Nesbø giver svenskerne baghjul

Forrygende Nesbø- roman giver baghjul til svenskerne
22. oktober 2009

»Bonk,« lød det, da den nye Jo Nesbø-krimi, Panserhjerte, landede på bordet. 635 sider tætpakket kriminalroman. Med den tykkelse skal den dælme også være god, kan man ikke undgå at tænke, for det er slemt, når bøger ikke bare er lange, men til gengæld også kedelige.

Norske Jo Nesbø har for længst placeret sig som en af Skandinaviens bedst sælgende krimiforfattere, og serien om den stærkt alkoholiserede, storrygende og kompromisløse 'førstebetjent' Harry Hole lever op til alle genrens ønskeingredienser - også de mere klichéprægede: tragisk, men stærkt begavet helt, velsmurt og overraskende plot, veltegnede karakterer og et sprog og en skrivestil, der professionelt bevæger sig i grænselandet mellem egentlig litteratur og fremragende underholdning.

I sidste Harry Hole-bog, Snemanden, fangede Hole med store personlige omkostninger seriemorderen kaldet Snemanden, og Panserhjerte - der er den ottende bog i serien - åbner i logisk fortsættelse med en endegyldigt desillusioneret, storpimpende og opiumsrygende Hole, der har taget flugten til Hongkong, hvor han er endt i gæld, druk og elendighed.

Drabsafdelingen i Oslo har imidlertid brug for sin mest talentfulde opdager, og Holes chef har derfor sendt den smukke Kaja Solness af sted med en enkel mission. Få Hole til at komme hjem - en ny seriemorder er løs i byen. Det er ingen simpel proces, men lykkes selvfølgelig, for hvordan skulle plot og handling ellers kunne eksekveres, og det er på alle måder en avanceret forbrydelse, Harry vender hjem til.

Nogen har dræbt adskillige kvinder, med hvad der viser sig at være et helt specielt torturinstrument, kaldet Leopolds kugle - opkaldt efter den brutale belgiske kong Leopold: en metalkugle stoppes i ofrets mund, pigge skyder ud fra kuglen, og ofret drukner langsomt i sit eget blod. Hvad er sammenhængen, og hvorfor skal netop disse kvinder udryddes?

Uro i politietaten

Harry Hole er denne gang ikke kun oppe imod en serieforbryder, men også imod uro i politietaten. En ny specialenhed 'Kripos' er ved at samle al magt over norsk drabsefterforskning hos sig selv, og Holes gamle afdeling og chef er i gang med at blive marginaliserede. Hole skal således ikke alene fange en morder, men også redde sin gamle afdeling, bakse med sine egne dæmoner, og oven i det hele er faderen ved at dø af kræft på hospitalet. En spion i Holes lille team lækker oplysninger om hvert et skridt, Harry Hole træder, til Kripos' slikkede chef, Michael Bergmann - og had, kærlighed og fortid slår dermed ustandseligt sløjfer om sig selv og hinanden.

Historien hiver Hole fra Hongkong til Oslo, til glødende congolesiske vulkaner og til sneklædte fjelde, og det sker i et tempo og med en elegance, der gør det engelske udtryk en pageturner til den eneste præcise beskrivelse af Panserhjerte. Men læsere, der forventer en lykkelig afslutning, vil som altid med Nesbø blive skuffede. Det bliver romanerne dog kun bedre af.

Det er mere end solidt håndværk at kunne fastholde spændingen i en historie over så mange sider, og hvor tidens allerstørste bestseller - nu afdøde Stieg Larsson - trods salgssuccesen netop ikke evnede at holde den samlende tråd hele vejen, kan Nesbø kunsten til allersidste side. Bogen er altså både lang og tilmed forrygende. Og Nesbø er i denne udgave heldigvis i hænderne på Allan Hilton Andersen, der som altid har leveret en veloplagt oversættelse.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu