Læsetid: 4 min.

På spøgelsesjagt i Prag

Litteraten Niels Barfoed søger efter tjekkisk historie, der nægter at vækkes til nyt liv. Hans forhenværende skygge, Vera, har intet at føje til hans agentfortid
Den fødte agent er Niels Barfoed ikke. Under sit Prag-besøg i 1986, får han hurtigt det hemmelige politi - StB - i hælene. Det var navnligt farligt for hans tjekkoslovakiske hjælpere.

Den fødte agent er Niels Barfoed ikke. Under sit Prag-besøg i 1986, får han hurtigt det hemmelige politi - StB - i hælene. Det var navnligt farligt for hans tjekkoslovakiske hjælpere.

28. oktober 2009

De kommunistiske regimer i Østeuropa havde hver deres særpræg af modbydelighed. I DDR var det absurditeten sat i tysk grundighed. I Tjekkoslovakiet var det en udspekuleret nedrighed, der på en pervers måde afspejlede forfinelsen i landets historiske arv og kultur. Systemet lo borgerne lige op i deres åbne ansigt: 'I kan lige så godt give op; intet, som I kan finde på, kan nytte jer noget som helst - andet end betingelsesløs overgivelse, som vi i givet fald vil overveje at tage imod.'

Iskold menneskeforagt frøs den kommunistiske magtstruktur til at hænge sammen.

Derfor måtte magten frygte menneskelig varme. F.eks. af den art, som skuespilforfatteren Vaclav Havel udstråler. Frygten blev til paranoid angst, da Havel og en broget gruppe intellektuelle pludselig fik spillet noget så varmt menneskeligt som menneskerettigheder i hænde som et argument mod regimet.

Den udvikling var ladet med ironi. I 1970'erne havde Sovjet og dets østeuropæiske kolonier ivret efter at få Vesten med på en overenskomst, der endegyldigt anerkendte de grænser, der var blevet trukket efter Anden Verdenskrig.

Øst-gevinsten var ikke bare, at Vesttyskland gav afkald på de gamle tyske territorier. Den var også, at 1975-overenskomsten, der kom til at hedde 'Helsinki-aftalerne til fremme af sikkerhed og samarbejde i Europa', kunne udlægges som en vestlig anerkendelse af, at kommunisterne havde sat sig på magten i Østeuropa. Og en sådan anerkendelse kunne bruges til yderligere at tage oprørsmod fra de østeuropæiske befolkninger. Så langt, så smart - set fra kommunisternes vinkel.

Den dyre pris

Men der var en pris, kommunisterne kom til at betale. Vesten krævede - ikke mindst på fortjenstfuld foranledning af Danmark - at Helsinki-aftalerne også skulle omfatte de underskrivende staters erklæring om at ville overholde FN's menneskerettighedserklæring.

Det betød, at menneskerettigheder i Østeuropa nu blev noget mere end en fjern hensigt. Hvis regimerne forbrød sig mod dem, ville det blive taget op på de løbende konferencer til opfølgning af Helsinki. Og det blev prekært for øst-regimerne at slå for hårdt ned på borgergrupper, der forlangte overholdelse af de forpligtelser, regimerne selv havde påtaget sig.

Den erklæring, som Havel og hans meningsfæller udsendte den 1. januar 1977, appellerede til den tjekkoslovakiske regering om at efterleve Helsinki-aftalerne. Gruppen, der fik navnet Charta 77, havde intet andet på programmet, og var dårligt nok en gruppe. Snarere et antal underskrifter, der i 1980'erne nåede op på 1.200.

På dette tidspunkt gør den danske litterat Niels Barfoed sin entré som hemmelig gesandt i Østeuropa. Sagen var den, at dagbladet Politiken og den svenske Dagens Nyheter besluttede at tildele en frihedspris på 75.000 svenske kr. til Charta 77. Niels Barfoed bliver sendt afsted som budbringeren af nyheden og rapportør af modtagelsen og situationen i Prag.

Ingen født agent

Den fødte agent er Barfoed ikke. Han er påfaldende og måske allerede røbet af meddelere på hjemmefronten. Ved ankomsten til Prag får han fluks følge af det hemmelige politi. Det er risikabelt, måske ikke så meget for danskborger Barfoed som for de tjekkoslovakere, han involverer i sit ærinde, herunder en dansk-tjekkisk pige, som han på flyet hverver som sin tolk.

Historien kan gøres kort: Barfoed får i Havels patricierlejlighed ved floden bragt hilsen og hyldest til de forsamlede Charta 77'ere, der er pligtskyldigst taknemmelige. Barfoed bliver perpleks over at være skygget af det hemmelige politi, der bærer 'kælenavnet' StB. Det lykkes ham at få overladt en videooptagelse af 'prisoverrækkelsen' til den danske ambassadør, der siden personligt fragter den ud af landet som diplomatgods. Derpå anholder StB Barfoed. Han afhøres, udskældes og udvises. Der sker ham i øvrigt ikke noget ondt - og mirakuløst nok får sagen heller ikke alvorlige konsekvenser for hans hjælpere og deres pårørende.

Efter Murens fald viser det sig, at StB har omfattende arkiver fra Barfoeds Prag-besøg, navnlig indberetninger fra de 32 agenter, der har været sat til at følge ham.

Det giver anledning til en idé om at lave dels en dokumentarfilm, dels hans nu foreliggende bog Tomis-A - mit hemmelige liv bag jerntæppet. Formålet med begge projekter er at lade Barfoed genopleve, hvad der skete, sætte det i et perspektiv og - for den dramatiske effekts skyld - opsøge sine gamle skygger og konfrontere dem med deres gerninger.

Dramaet udebliver

Barfoed er en fremragende formidler af tjekkoslovakisk og østeuropæisk historie. Det er en fornøjelse at have ham som fortæller. Bogens problem er, at dramaet udebliver. Der kommer ikke mere historie ud af det, end der var i første runde.

Kun én af Barfoeds gamle skygger vil tale med ham, Vera Prchalova. Barfoed er klar over, hvor nødvendig hun nu er for hans projekt. Han skriver: »Uden Vera ville den bog ikke have været værd at skrive - og læse.«

Men ak, uanset at Vera og hendes mand, der også har en fortid i StB, byder Barfoed på kaffe og kager i flere og efterhånden venskabeligere omgange, har hun intet interessant at sige.

Også dette synes Barfoed bevidst om. Han gengiver følgende ordveksling:

Barfoed til Vera: »Jeg vil ikke skade Dem - men jeg har også et liv.«

Vera til Barfoed: »Det forstår jeg.« Hvorpå Barfoed til læseren viderebroderer: »Og jeg fornemmede, at ordene rummede noget mere, end de sagde.«

Det fornemmer læseren desværre ikke. Spøgelserne i Prag forbliver i skyggetilstand.

Niels Barfoed: 'Tomis-A - mit hemmelige liv bag Jerntæppet'. 232 s. 249 kr. Gyldendal. Udkommer i dag. ISBN: 978-87-02-08230-2

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu