Drømmen har været at præsentere Aalborg som den ultimative kulturby. Og det optimale bevis har været at få La Scala på gæstespil i Aalborg Kongres & Kultur Center - i hvert fald for direktør Ernst Trillingsgaard og borgmester Henning G. Jensen. Og sådan blev det, endda tilsmilet af dronningebesøg.
Søndag aften kom La Scala Balletten og La Scala Akademiets Orkester med En Skærsommernatsdrøm. En smuk forestilling i en hyper- italiensk scenografi af Luisa Spinatelli - godt nok med lidt gammeldags kulisse- malerier, men også med renæssancefarver, hvor blåt er paveblåt, og hvor kjoler skæres under barmen, hvor det er mest elegant.
Koreografien var af George Balanchine fra New York City Ballet, der ellers omhyggeligt undgik handlingsballetter, men som altså i 1962 kom til at forelske sig i Mendelssohns musik til En Skærsommernatsdrøm. Balletten er blevet derefter. En kedsommelig fortolkning af Shakespeares forviklings- historie - efterfulgt af en skøn bryllupsfest, hvor dansene er befriet for historie og derfor brillerer som 'rigtige' Balanchine-trin, akkurat som var det i Symfoni i C. Balletten virker bedaget i sammenligning med John Neumeiers koreografi fra 1977, som Den Kgl. Ballet har danset siden 1980. For hos Neumeier er der al den psykologi og erotik og humor, som mangler hos Balanchine.
Men skønt og hvirvlende danser La Scalas tiltalende dansere. Nu måske tilsat et ekstra strejf af russisk bravour, fordi kompagniets nye balletmester er den russiske Makhar Vaziev, der netop er kommet til Milano efter at have været balletmester for Kirovballetten siden 1995.
Den ægte vare
Forud for gæstespillet har der været disputter om, hvorvidt det nu også var den ægte La Scala-vare, der kom til Aalborg. For når det nu 'kun' var akademiorkestret - og ikke teaterorkestret - var det så godt nok?
Jovist. Orkestret spillede Mendelssohn med blødhed og fin balance under David Garforths ledelse. Desuden præsenterede La Scala Balletten dygtige dansere med stærk præcision og sikre pirouetter, ikke mindst i en veldanset pas de six. Og Antonino Sutera havde vilde drejninger i luften som Oberon, og Gilda Gelati var en køligt-smuk Titania. La Scalas dansere er tydeligvis gode teknikere med levende ansigter. Ærgerligt nok var de tre erklærede stjerner - étoiles - dog ikke med i Aalborg; hverken oraklet Svetlana Zarharova eller superpartnerne Roberto Bolle og Massimo Murru.
10 millioner og lidt til har det kostet at købe La Scala op til Aalborg. Og trods gedigen fondsstøtte koster billetterne kr. 800-1.500. Hånden på hjertet, så er det altså ikke helt fantastisk at se ballet i Aalborg Kongres & Kultur Center. Fra rækkerne på gulvet kan man knap se fødderne, og det er ellers en stor del af fornøjelsen ved at se ballet - og på forhøjningen bagest i salen kniber det med ansigterne. Men sådan må det være i en hal, der ikke har hesteskoformens velsignelse.
Som helhed er det en skøn bedrift af Aalborg at have fået La Scala på besøg, nu hvor Det Kgl. Teater ikke har følt fristelsen. Og så er det samtidig et skulderklap til balletinstruktøren Theresa Jarvis fra Det Kgl. Teaters Balletskole i Holstebro. For det er hende, der har instrueret de 21 balletpiger, der sikrede En Skærsommernats- drøm flyvesikre og superpræcise alfer og ildfluer.
Drømmen om loger og lysekroner? Den må man rejse til Milano for. Men Aalborg har alt det andet.
La Scala i Aalborg: En Skærsommernatsdrøm. Koreografi: George Balanchine. Musik: Felix Mendelssohn-Bartholdy. Børn fra Det Kgl. Teaters balletskoler i Odense og Holstebro samt Ballet Akademiet i Århus. La Scala Balletten. Accademia Teatro alla Scalas orkester. Dirigent: David Garforth. Aalborg Kongres & Kultur Center. Danses også i aften. Operaen Viva La Mamma synges torsdag-lørdag. www.lascalaiaalborg.dk
