Mens vi i DRs store krimi-dramaer holder med lovens håndhævere, så er vi på de kriminelles side i TV3s nye flagskib Lulu og Leon. Serien, den dyreste nogensinde på TV3, fik premiere onsdag aften efter et mægtigt medierabalder, som tyder på, at TV3 i hvert fald har valgt det rigtige PR-bureau.
Men serien ser nu også ok spændende ud. I hvert på plakaten, hvor Lene Maria Christensen sætter sit sødmefulde, men karakterfyldte fjæs på Lulu. Ved sin side har hun Lars Brygman, som intelligent gangster med anløbent overskæg. Så er der noget til både pigerne og drengene.
Skaberne af serien har luret nogle trick fra den kreative revolution i amerikansk tv-drama. Og én af de nye regler for god dramatik er, at man bør starte med at bilde seeren ind, at der at der slet ikke er nogen regler.
Skyggesider
Derfor begynder Lulu og Leon med, at Lulu bliver lagt i håndjern på sin bryllupsdag, mens gommen Leon bliver smidt i fængsel »sigtet for at være lederen af Greve-banden der lavede Hvidovre-kuppet«.
Efter første afsnit at dømme skal vi gennem serien følge Lulus forsøg på at redde sin mand fra politiet og fra sig selv. Og mon ikke den indtil nu lovlydige forstadsfrue opdager nye skyggesider af sin familie, mens hun bliver spundet ind i et sindrigt plot? Der er i hvert fald lagt op til en rap gangsterkomedie med titelsang af Raveonettes, hvis nostalgiske guitarpop giver anslaget et skær af rebelsk romantik.
Leon er ganske vist forbryder men en af de mere sympatiske af slagsen. Mere gentlemantyv end egentlig skurk. I kuppet, som han nonchalant deltager i på vej til sit bryllup, er han ikke er bevæbnet med andet end en gizmo, som kan bryde kodelåse op.
Tættere på Egon Olsen
Leon er således langt tættere på Egon Olsens uheldige mesterforbryder end en af heltene i Winding-Refns social humoristiske voldsfilm Pusher 1-3
Men i modsætning til Olsen-banden, hvor de kriminelle kæmper for at komme ud af arbejderklassen, så kæmper de her for at beholde deres privilegier i middelklassen. »Gulvet koster 150.000 kroner,« som Lulu bruger som argument for at undgå, at politiet brækker det op.
Lulu er frisør og har to børn. Jonathan, der gemmer sig i et skab, og den 15-årige Isa, der »ikke gider være jomfru mere«, og som derfor tilbyder sig - uden held - til Leons unge nevø, der er sød men også lidt dum og som bor i en kælder under Leons møntvaskeri.
Familiekonflikter
Det er et univers med masser af muligheder for at komme ind på problemstillinger som: Kan jeg stole på min mand? Tager jeg mig godt nok af min familie? Hvordan skal jeg håndtere min datters pubertet? I det hele taget en ret almindelig og venligsindet verden. Og selvom det vist er meningen, at Lars Kaalund og Henning Valin skal være to barske pansere, så er de ikke er rigtig farlige.
Som i de amerikanske serier Weeds og Sopranos, der udspiller sig i et lignende univers, så kaster det kriminelle element en skygge hen over familiekonflikterne. Men i Lulu og Leon virker truslen fra underverden indtil videre lidt for klovnet til at give næring til dramaet og skabe den fornemmelse af sårbarhed, som gør de amerikanske voksenserier så fremragende.
Det er derfor stadig et åbent spørgsmål, om kombinationen af spændingsserie og familiedrama kommer til at fungere. Måske er Lulu og Leon for hyggelig til at blive rigtig alvorlig og for alvorlig til at blive rigtig hyggelig?
Hvis det holder ...
På plussiden tæller, at Lulu og Leon er sikkert instrueret af Jannik Johannsen, som gjorde sin entre i de danske bio-grafsale med Rembrandt. Samtidig er det et godt cast og alle spiller op til deres talent. Selv de to børneskuespillerne undgår at være direkte irriterende, hvilket er noget af en præstation i min bog.
På minussiden kedede jeg mig under familiescenerne, da personerne opførte sig for normalt til at fange min interesse. Og selv om dialogen kører fint, så er karaktererne efter første afsnit lidt uskarpe. Men hvis der kommer lidt mere kant på karaktererne, og hvis kupplanerne viser sig at være tilpas geniale, så har TV3 fået sig en ny seer hver onsdag i primetime.
Leon og Lulu TV3 Onsdag
