Anmeldelse
Læsetid: 2 min.

Den store lystløgner

Med lidt for mange kilo på sidebenene, blomstrede slips, briller og et kikset overskæg ligner Matt Damon en brugtvognsforhandler i Steven Soderberghs nye film, The Informant!. Dog ikke en af den slags, man ville drømme om at købe en bil af
Med lidt for mange kilo på sidebenene, blomstrede slips, briller og et kikset overskæg ligner Matt Damon en brugtvognsforhandler i Steven Soderberghs nye film, The Informant!. Dog ikke en af den slags, man ville drømme om at købe en bil af
Kultur
30. oktober 2009

Med lidt for mange kilo på sidebenene, blomstrede slips, briller og et kikset overskæg ligner Matt Damon en brugtvognsforhandler i Steven Soderberghs nye film, The Informant!. Dog ikke en af den slags, man ville drømme om at købe en bil af.

Damon spiller Mark Whitacre, begavet biokemiker og underdirektør i en stor fødevarevirksomhed, Archers Daniels Midland (ADM), der i begyndelsen af 1990’erne af sin chef bliver bedt om at samarbejde med FBI om en mulig afpresningssag. Den blegner dog i forhold til alle de artige sager, Mark hellere vil fortælle myndighederne om: ulovlige prisaftaler, som ADM og andre lignende, globale giganter laver med hinanden for at kunne styre og dele verdensmarkedet mellem sig.

Sandt eller falsk?

Mark Whitacre bliver således whistleblower på et vist niveau og lader sig villigt udstyre med en skjult mikrofon. Som en anden James Bond leverer han bånd efter bånd til FBI, der begejstret tager imod, planlægger retsforfølgelse mod ADM og hylder ham for at være en af hverdagens helte. En af dem med hvid og ikke sort hat på hovedet, som han selv siger.

Men det viser sig efterhånden, at Mark slet ikke er så uskyldsren, som han gerne vil give indtrykket af. Faktisk er han lidt af en lystløgner, og det bliver sværere og sværere for FBI at finde ud af, hvad der sandt og falsk af alle hans informationer. Sagen mod ADM vakler, og FBI retter i stedet søgelyset mod Mark Whitacre selv.

Steven Soderbergh har sagt, at han med The Informant! har villet lave en komedie i stedet for at lave et drama som Michael Mann i den tematisk beslægtede The Insider. Og The Informant! er da også ofte meget underholdende, ikke mindst fordi Mark Whitacre er så bizar en skikkelse. På lydsporet hører man de tanker, han gør sig i forskellige situationer, og det er betegnende for hans mentale habitus, at han, når han er allermest presset, lader tankerne vandre og pludselig begynder at tænke på f.eks. slips.

Hvorfor?

Men faktisk er The Informant! ikke en komedie, og den muntre musik og Marks indre stemme står nogle gange i så skærende kontrast til det, der foregår på lærredet, at man mistænker Soderbergh – der ynder at eksperimentere, også i de mest bredt anlagte af sine film – for at ville prøve at lave en komedie ud af et drama. Det giver filmen nogle stemningsmæssige skift og uoverensstemmelser, der især modarbejder de komiske aspekter.

Matt Damon gør det fantastisk, men selv om man efterhånden kommer om bag facaden på Matt Whitacre, der heller ikke selv kan huske, hvornår han begyndte at lyve, kommer man aldrig så langt ned i hans psyke, at man lærer at forstå hvorfor. Er det grådighed, behov for bekræftelse, mental sygdom eller noget helt fjerde, der driver ham? Man finder aldrig rigtig ud af det, og det er det, man er mest nysgerrig på, mens man ser filmen.

cmc@information.dk

The Informant! Instruktion: Steven Soderbergh. Manuskript: Scott Z. Burns. Amerikansk (CinemaxX, Dagmar, Empire og Falkoner i København og biografer i Lyngby, Odense og Århus).

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her