Anmeldelse
Læsetid: 2 min.

Det store melodrama

Som historiefortæller kender debutanten Charlotte Sieling tilsyneladende ikke til mådehold, og ’Over gaden under vandet’ bliver et overgearet og karikeret melodrama
Som historiefortæller kender debutanten Charlotte Sieling tilsyneladende ikke til mådehold, og ’Over gaden under vandet’ bliver et overgearet og karikeret melodrama
Kultur
23. oktober 2009

Spillefilmdebuttanten Char­lotte Sieling har med Over gaden under vandet villet tegne et portræt af sin egen generation, der er sidst i 30’erne og begyndelsen af 40’erne, og som har været vant til at kunne kræve ind og opføre sig, som den har haft lyst til. Og nu kommer regningen så i form af utroskab, jalousi, desperation, alkoholisme og ensomme, ulykkelige børn, der indimellem opfører sig mere voksent end de voksne selv.

Over gaden under vandet foregår i løbet af et enkelt døgn, hvor verden falder fra hinanden for de otte mennesker, historien handler om, og de på kryds og tværs forsøger at sætte den sammen igen.

Vi møder både en selvoptaget skuespiller (Sidse Babett Knudsen), en utro fotograf (Nicolas Bro), en frustreret parterapeut (Ellen Nyman), en liderlig teaterdirektør (Niels Ole Oftebro) og en neurotisk teateranmelder (Ellen Hillingsø). Og der er ikke den ting, som ikke sker for dem i løbet af de 24 timer: Ægteskaber falder fra hinanden, børn svigtes og andres mænd og koner kneppes.

Det er et sympatisk, men ikke så vellykket projekt, den skue­spil- og manuskriptuddannede Charlotte Sieling har kastet sig ud i. Som historiefortæller kender hun tilsyneladende ikke til mådehold, og det, der kunne være blevet til en (social)realistisk skildring af livet og en brat opvågnen for en flok egocentrerede eksistenser, bliver i stedet et overgearet og i nogen grad karikeret melodrama, der har svært ved at finde en holdbar og troværdig balance mellem humor og alvor.

Der er skruet for højt op for blusset, hvorfor man nok både morer sig undervejs og indimellem endda føler sig ramt af de ofte umulige situationer, Sielings personer ender i, men man lever ikke for alvor med i deres liv, fordi det, der sker, er så voldsomt og af og til ufrivilligt morsomt. Man gør sig i stedet til dommer over deres rodede liv, og det kan ikke have været meningen.

Der er dog nogle helt vidunderlige billeder af Chri­stians­havn i Over gaden under vandet, som stort set kun er optaget i den selvbevidste, københavnske bydel. Det er herfra, at hovedpersonernes verden går, og Sieling og ikke mindst hendes fotograf, Jørgen Johansson, skaber et særegent og sanseligt univers, en kærlighedserklæring til Christianshavn, og viser en smuk og poetisk side af København, man alt for sjældent ser.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her