Læsetid: 4 min.

Velkommen i Cirkus Blixa

To dyrkere af vores kulturs affaldsprodukter og fejllyde forenede kræfter i Marmorkirken. Blixa Bargeld og Alva Noto skreg, støjede, klikkede og messede sig til et nyt lovende duo-projekt. Alt i mens Bargelds sadomasochistiske forhold til sin lydtekniker nåede komiske højder
To dyrkere af vores kulturs affaldsprodukter og fejllyde forenede kræfter i Marmorkirken. Blixa Bargeld og Alva Noto skreg, støjede, klikkede og messede sig til et nyt lovende duo-projekt. Alt i mens Bargelds sadomasochistiske forhold til sin lydtekniker nåede komiske højder
26. oktober 2009

Det går allerede galt, inden musikken er startet. Blixa Bargeld har netop fortalt, at denne aftens samarbejde med Alva Noto er det tredje af slagsen. Han har med en stort ekkoende stemme under Marmorkirkens imponerende kuppel fortalt, at musikken stadig er at regne for »a work in progress«. Og han har noteret sig, at de for tredje gang optræder i en katolsk kirke. Alt er godt.

Men så begynder han at rykke ved mikrofonstativet. Uden held. Han rykker igen. Uden held. Peger med begge hænder rasende mod gulvet og skælder sin nu tililende lydtekniker ud.

»This is my good friend Boris (Det her er min gode ven Boris, red.)«, siger Bargeld så til almindelig morskab.

Han skælder lidt mere ud. Boris begynder at nørkle nede på gulvet, og Bargeld forklarer, at problemet har noget at gøre med hørevidde fra monitorhøjtaler og tekster. Boris er færdig. Bargeld siger:

»Thank you, sweetheart (Tak, søde, red.)«.

Og dermed er aftenens sadomasochistiske forhold mellem Blixa Bargeld og Boris blevet behørigt introduceret.

Rygradsrislen

Det så på papiret ud til at blive en aften med to personligheder fra hver sin alternative elite. En aften med to musikere, der har kradset og krattet sig ind i musikhistorien på hver deres måde. Og nu forsøger at skrible sig ind fra et nyt og så alligevel genkendeligt sted.

Da Blixa Bargeld lover, at det bliver højt, kommer det f.eks. ikke som nogen overraskelse og vækker almindelig jubel. Og da han istemmer sit karakteristiske skrig højt, højt i registret og ved øresønderrivende lydstyrke, er det en gammelkendt rygradsrislen, der breder sig. Og da Alva Noto tilføjer sine klik og suk og brum og også ommøblerer på Bargelds nu loopede stemmeoptagelser, ja, så kommer det heller ikke som nogen overraskelse for dem, der kender Alva Notos værk.

Blixa Bargeld og Carsten Nicolai alias Alva Noto voksede op i Tyskland på hver deres side af muren, hhv. i vest og øst. Med seks år imellem sig. Blixa den ældste med sine 50 år.

Bargeld er efterhånden blevet berømt som forsanger i Einstürzende Neubauten et vist stykke ind i populærkulturen. Mens Carsten Nicolai er en helt central figur på den mere kunstnerisk orienterede del af den elektroniske scene, hvor han som solo- og gruppemusiker og som medstifter af det banebrydende pladeselskab Raster-Noton har været en stilskaber inden for glitch-musik. Altså dyrkelsen af fejllyde og støj fra mekanik, elektronik, software. Alt dette samplet og brugt som kompositoriske byggesten.

De er fra hver deres musikalske aristokrati, men deler på sin vis musikalske strategier: Einstürzende Neubauten og Alva Noto har på hver sin måde undersøgt, hvad vi i vores kultur kategoriserer som støj og mislyde. Og de har begge forstået at misforstå industrielt og teknologisk udstyr og dets lyde.

Einstürzende Neubautens udforskning af byggeindustriens redskaber og råstoffer, trykluftbor, luftpistoler, cement, metalaffald. Alva Notos forstørrelse af lyden i modemmer, software, elektricitet, af cd-afspilleren, der hakker eller fax-maskinen, der kratter. De henleder ganske konkretmusikalsk opmærksomheden på skønhed i virkelighedens lyde og deres allestedsnærvær. Vi er omringet af dem. Og de haler kulturelt udgrænsede elementer inden for i finkulturelle haller, som f.eks. til aften i den smukt oplyste Marmorkirke.

Men de deler ikke temperament. Det kan ses når Bargeld skælder Boris ud. Det er ubetalelig morsomt at overvære, og tilsyneladende bare endnu en aften i Cirkus Blixa, hvor hovedpersonen får omgående afløb og så er god igen. Mens Nicolai tålmodigt afventer eller lader sine maskiner køre i frigear. Afmagt og kontrol, spontan afbrænding og maskinel strambuks mødes og finder frugtbar fællesmængde. De behøver hinanden.

»One is the loneliest number (ét er det mest ensommer tal, red.)«, som Bargeld synger.

Nuller, ettaller og beton

For når de to musikeres sensibiliteter og særheder for alvor tørner eller smelter sammen, så får vi fænomenale oplevelser. Musik man nyder at gå på opdagelse i og blive overvældet af, som den breder sig voluminøs og fuldfed i kirkerummet, sirligt perforeret af klik og blip.

Med referencer til både Einstürzende Neubauten og industrial-forgængerne Throbbing Gristle og til virkeligheden: U-bådsblippen, danske radiooptagelser (om »homolov i Litauen«), hammer mod sten, vinden. Dramatiske klippeformationer veksler, bas truer, hyletoner flænser, beats banker og forkrøbles så, stilhed afbryder storm. Moderne komposition for nuller, ettaller og beton. Og Bargeld, der stavrer stolt med stemmen forrest gennem disse genkendelige og alligevel uigenkendelige landskaber. Både som betagende forsanger og som leverandør af musikalske byggesten i det overordnede mix.

Ja, selv når det sindrige tegnsystem, som Boris og Bargeld bruger til at styre førstnævntes loopning af sidstnævntes sang, bryder sammen, kan det stadig fungere. Måske var der endda en pointe og nogle muligheder, i hvert fald nogle showmæssige kvaliteter i en Bargeld, der igen er utilfreds med looppet og slår afmægtigt ud med armene.

Banket ud i marmor

Ikke alt undslipper krukkeriet eller tomgangen under koncerten. Jeg får nogle steder fornemmelsen af at se en levemand træde vande i selskab med sin styrmand. Men der er også lange passager af æstetisk vold, aristokratisk orkan og brise. Stor skønhed. Aller mest markant i hovedsættets afsluttende nummer, hvor et vegeterende tyst stykke veksler med en majestætisk rasende støj-monolit, der udblokker kirkerummet og risler saligt i solar plexus. Det noble og det kaotiske banket ud i marmor. Og nye former for arkitektur flimrer for ens blik.

Blixa Bargeld & Alva Noto - Marmorkirken, Kbh., fredag. www.wundergrund.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu