Læsetid: 4 min.

Ægte fransk

Den frankofile måltidsglæde kan blive tilfredsstillet på Vesterbro i København
20. november 2009

Da jeg for nylig fik tilsendt den nordfranske kok og griseentusiast Stéphane Reynauds kæmpeværk Bistro, meldte der sig en vild lyst til at omgående at sætte kurs mod Lyon. Det kunne ikke gå hurtigt nok. Nu skulle der fråses i franske delikatesser. Slut med etniske restauranter og gammeldags stegt flæsk med persillesovs. Sydpå til fransk mad.

Bistro emmer af traditionelle franske måltider. Og glæden ved maden springer ud af hver eneste side i bogen. Reynauds fryd ved samværet omkring måltidet, med de gode råvarer og den enkle, men raffinerede tilberedning smitter. Man bliver helt misundelig, når han beskriver sine måltider med familien:

»Jeg mindes min barndoms søndage, (jeg syntes aldrig, at én var nok), hvor vi på det nærmeste slog rødder, så snart vi havde fået sat os til bordet, fordi vi så gerne ville have denne stund til at vare evigt.«

Og familien Reynauds søndagsfrokost kulminerede med at hele selskabet brød ud i sang og frokosten først endte omkring klokken 18, hvor man drak den køleskabskolde champagne. Bagefter spillede man selvfølgelig petanque til langt ud på aftenen. Men senere, når petanquekugler var lagt til side, satte selskabet sig til bords igen for at spise resterne fra frokosten.

Men nu blev det blev ikke til en biltur i denne omgang. Lyon og Stèphan Reynaud og hans restaurant Villa 9 Trois i Montreuil, tæt på Paris, må vente til en anden gang.

Menu og fra kortet

I stedet bestilte vi bord på Le Basilic på Gasværksvej 5 i København. Det var det nærmeste, vi kunne komme klassisk, fransk køkken den aften. Rygterne ville vide, at kvaliteten igen var i top efter, at Serge Sevestre var vendt tilbage, som ansvarlig for gryderne. Og det blev til ægte fransk. Helt igennem. Både med mad, servering og stemning.

Min kone tog menuen. Tre retter til 385 kroner. Og hun drak champagne hele vejen igennem. En Marcel Piere til 80 kroner glasset. Jeg valgte at plukke fra kortet. Og ingen af os fortrød. Første bud fra menuen var en ande foie gras terrin, med portvinssky, et pænt stykke, med god smag af fois gras , serveret med en rødløgs souté. Og dertil en lækker sprød salat, der var tilført en mild og sødmefuld dressing.

Jeg faldt pladask for dagens tilbud i forretter, ristede brisler – noget jeg ellers aldrig får – med et gråandelår og samme salat som til min kones forret. Brisler er noget, man enten kan lide – eller bør holde sig fra. Jeg elsker det.

Da min kone så mit næste valg, blev hun en smule misundelig. Stegt gråandefilet, pære i rødvin, marinerede kastanjer, nogle herlige, smagfulde og saftige franske champignons og en sauce aigre douce. Det kunne heller ikke være bedre. Anden stegt, så englene dansede på smagsløgene, og tilbehøret behersket, men velsmagende. Men der var heller ikke noget at udsætte på hendes dådyrfilet, serveret med pebersauce, kastanjepuré, sellerimos og tyttebær på toppen. Vildt i sæsonen, når det er bedst. Jeg drak et glas af husets rødvin til. Ikke noget at råbe hurra for, men udmærket til prisen (70 kroner). Evian-vandet til 60 kroner forekom alt andet lige meget dyrere.

Et gensyn værd

Fem små ostebidder, til 90 kroner, som vi delte, rundede første del af menuen af. Og desserterne fuldendte måltidet. Min kone prøvede det, som på mange måder altid er en prøvesten på, hvad huset formår på dessertfeltet: creme brullé. Og jeg kunne ikke dy mig: Crepe suzette. Selvom jeg allerede var mæt. Begge dele var gode til smagen, selvom jeg godt kunne have tænkt mig, at mine crepper var blevet ’brændt’ af med et godt glas cognac. I stedet var de ’pyntet’ af med en klump is. Den kunne jeg godt have været foruden. Kaffen var god espresso og det hele kunne gøres – med rigelige drikkepenge – for 1.300 kroner.

Eneste anke var, at det i begyndelsen af måltidet trak koldt om benene. Først da min kone fandt varmeapparatet og åbnede, kunne vi slappe nok af til at nyde maden. I øvrigt var betjeningen god, og maden kom i det rette tempo.

Stemningen var fin og munter i det godt fyldte lokale. Der var varme og venlighed i luften. Folk fornøjede sig, lo højt og sommetider smittende og larmende. Man sidder forholdsvis tæt – så man følger sig ikke ensom.

Le Basilic er indrettet i et gammel dansk værthuslokale. Og endnu står der druk-sentenser på loftbjælkerne. »Selv med et hjerte af guld, kan man godt blive fuld.«

Det blev vi nu ikke. Men vi var fuldt ud tilfredse , da vi tre timer senere forlod Le Basilic og lovede hinanden, at her vil vi vende tilbage. Et løfte, der forstærke,s mens jeg sidder og genkalder mig madoplevelsen.

paradoks@information.dk

Le Basilic. Gasværksvej 5, København. Tlf: 33 31 83 05

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu