Læsetid 4 min.

Digterinden kærtegner i udlændigheden hjemlandets sprog

Naja Marie Aidts nye digtsamling er en smuk lyrisk refleksion over fremmedhed og hjemlighed
23. november 2009

Naja Marie Aidts forrige digtsamling, Poesibog (2008), handlede om tid. Om historisk tid, om at erindre sin 70'er-barndom med æggesnaps, kængurulomme, frigørelse og skilsmisse og om årets cykliske tid (fra november-blow jobs over bragende sommer til klingrende frost). Hendes nye samling, Alting blinker, handler om sted. Som man vil vide, hvis man har læst Aidts klummer i denne avis, er digterinden flyttet til New York. Og det har givet anledning til, ikke rejsedigte (heldigvis), men lyriske refleksioner over eksil og asyl, fremmedhed og hjemlighed, emigration og kolonialisering, adskillelsen som tab og som mulighed.

Samlingen, som vitterligt blinker én i møde med sit sølvfolieomslag, falder i tre suiter. Første suite består af 18 nummerede digte à cirka en halv side med tendens til at brede sig mere og mere mod højremargin, mens de udfolder en (ikke kronologisk) fortalt historie om 'barnet' fra sit første til sit attende år. Anden suites digte er længere og smallere og synkoperes af fem små boks-digte på grå baggrund, der alle handler om steder, man kan bo. Endelig er tredje suites 11 store digte mere-end-prosa-brede: med minimale marginer og med mellemrum i stedet for linjebrud udbreder de sig om ikke bare New York, men også de tidligere danske kolonier Grønland (hvor Aidt har boet som barn) og Vestindien (som den voksne digterinde opsøger), isprængt fremmede ord og navne fra disse steder (»en særlig latter døddrukken voldtager slædehund i skumringen imerajuk engang fandt jeg sortebær under sneen engang læste jeg om St. Croix jeg kunne ikke forstå at noget kunne være så hedt og palmer?«).

Barnet

Barnets tema knyttes til udlændigheden dels i kraft af en gennemgående historie om adskillelse, dels i kraft af den famlende, uvante omgang med sprog og verden, som både kan være barnets og udlændingens.

Adskillelsen mellem mor og barn hører vi om, og fra begges perspektiv, lige fra barnet »i sit første år«: »det vender sig væk fra brystet/ og rækker ud efter en sommerfugl/ (og vil HA en sommerfugl)« til mere-end- prosadigtenes ordrige udbredelse: »det er sandt at man kan være adskilt fra sine børn af verdenshave det er sandt: det gør ondt det er også sandt at det måske er en lettelse at alle glider ud af deres roller og en gammel ham og en lugt af jord og skummetmælk som man engang gled ud af sin mor«.

Den uvante omgang med sprog og dermed verden skrives på én gang på udlændingens og barnets regning i digtet om barnets »andet år«: »langt væk hjemmefra/ med et amputeret sprog:/ barnet i sit andet år/ ingen forstår dets sære fagter/ ugh ugh-lyde i vuggestuen/ (når det taler om en ugle)«.

Barnets stemme følger med over i midtersuiten, hvor den præger de fem små boks-digte om at bo, som bevæger sig fra det klukkende morsomme til det politisk satiriske. »Hvis vi syr en sivsko/ sammen med en anden/ sivsko og vi folder dig/ som et lommetørklæde/ så kan du bo der« hedder det humoristisk barnelegende i det andet boks-digt, men i det fjerde digt bliver humor og barneleg til hvas satire: »hvis du kommer til Danmark/ kan du klæde dig ud som/ wienerbrød/ så kan du bo/ i bagerens vindue/ indtil du bliver spist/ eller smidt ud/ så ligger du ingen/ til last«.

Hjemve og udlængsel

Det er med barnets »17. år« som omdrejningsakse, at vi pludselig slynges fra eksilet hjem til bøgeskov og »bægerklang i grønne sale«. På en måde så man virkelig rammes af nostalgi efter bøgegrønt, 17 år og Østersøens brusen. Og man mærker, hvordan digterinden i udlændigheden kærtegner hjemlandets sprog, når det modelleres til det prægtige og kursiverede adjektiv »marcipanemmende« (om den 17-åriges krop).

Mødet med det fremmede bliver samtidig mødet med det hjemlige. Det nye lands litteratur hædres, gennem de tre suiters tre vignet-citater, som er hentet hos henholdsvis Gertrude Stein, John Ashberry og Emily Dickinson, men samtidig indskriver hjemlandets litteratur sig med referencer til den danske sang- og salmeskat.

Mødet med fremmede skikke (»Thanksgiving, vi graver et kranie/ op af jorden og bruger det/ som sovseskål«) får i midterdelen digtenes »vi« til også at opleve egne skikke som bizarre (»vi vil skyde en gris og æde den/ den skal ha et æble i munden«) - herved praktiseres en fremmedhedens etik, hvor mødet med fremmedheden ikke bliver anledning til at forskanse sig i det hjemlige, men at tage det på sig som noget fremmed.

Mellemgulvet

For et par uger siden skrev jeg i denne avis, at Mette Moestrups nye bog Jævnet med jorden ramte mig lige i mellemgulvet, i sin udspændthed mellem tabula rasa og hjemstavnsbinding. Jeg har lyst til at skrive det samme om Aidts digtsamling, og det er de samme zoner i mellemgulvet, den rammer. Jeg har altid hyldet eksilet og fremmedheden, altid hadet den hjemstavnsdyrkelse, som der i disse DF-tider har været akut politisk grund til at hade. Men på det seneste har den sneget sig ind på mig, den binding til en slægt og et landskab og et sprog, som Moestrup har givet mig et genialt ord for: »bindingsværk«. Det er for mig at se også det, Aidts digtsamling handler om: at åbne sig ikke bare for fremmedheden, men også for sin binding til hjem og sprog.

Når lyrik skrives, som Aidt gør det, formår den at reflektere over alle dimensionerne af forholdet mellem det hjemlige og det fremmede (inklusive det hjemliges fremmedhed) på en akse, der forbinder den personlige med den store historie, det eksistentielle med det politiske. Det handler på én gang om en digterinde, der søger eksil, og fremmede, der søger asyl - om den personlige slægtshistorie og om Danmarks koloniale fortid. Aidts digtning er på én gang sanselig og reflekterende, billedrig og faktuel, frit associerende og stramt struktureret, barnligt-naiv og voksen-besindig, eksotisk og enkel, erotisk og barsk - til stor fryd.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu