Læsetid: 2 min.

Fagre voksne verden

Jeg måtte jeg overgive mig til ’(500) Days of Summer’, der er et charmerende og opfindsomt romantisk drama fuld af humor
Jeg måtte jeg overgive mig til ’(500) Days of Summer’, der er et charmerende og opfindsomt romantisk drama fuld af humor
13. november 2009

Romantiske dramaer med humoristiske undertoner er vi efterhånden blevet begavet med temmelig mange af. Alligevel måtte jeg overgive mig til spillefilmdebuterende Marc Webbs (500) Days of Summer, der er en charmerende og opfindsom én af slagsen, skrevet af to andre debutanter, Scott Neustadter og Michael H. Weber.

Joseph Gordon-Levitt spiller humørkorttekstforfatteren Tom Hansen, der falder for sin kollega, Summer Finn (Zooey Deschanel), der er hans absolutte modsætning: Han er en uforbederlig og noget neurotisk romantiker, der henter gode råd hos sin noget yngre, men livskloge lillesøster, og i øvrigt er overbevist om, at han aldrig for alvor vil blive lykkelig – han tror, at The Graduate ender ulykkeligt. Hun er en fri sjæl, der ikke tror på kærlighed eller forelskelse og ikke er interesseret i et fast parforhold. Hun kan godt lide at være sig selv.

De to unge mennesker indleder et forhold af en slags, og i løbet af filmens 500 dage med Summer, oplever vi, hvordan forholdet udvikler sig fra en flirt til noget, der ligner en forelskelse, og videre til et smertefuldt brud, i hvert fald for Tom, der er overbevist om, at Summer er hans livs kærlighed.

Udviklingsrejse

Filmen clou er, at de 500 dage ikke er placeret i kronologisk rækkefølge, men at handlingen springer frem og tilbage i tid, hvilket giver filmen et dynamisk udtryk og instruktøren mulighed for at lege med pludselige skift i tone og stemning. Det virker forbavsende godt, som man skiftevis smiler og er ked af det på Toms vegne.

Havde historien været fortalt kronologisk, ville den have fremstået forudsigelig og traditionel.
(500) Days of Summer former sig som en slags udviklingsrejse for Tom, der godt kunne minde om en moderne udgave af Goethes unge Werther. I sine lykkelige stunder forestiller sig, at han er med i en solbeskinnet musical, mens han i sine ikke få triste øjeblikke – der altså er ret sjove at overvære – medvirker i sort-hvide, deprimerende svenske og franske kunstfilm om den uudholdelige smerte.

Joseph Gordon-Levitt og Zooey Deschanel klæder hinanden, og især Gordon-Levitt, filmens egentlige hovedperson, leverer en overbevisende præstation som en (meget) ung mand, der helt uforberedt rammes af kærligheden. Jeg havde ikke svært ved at genkende mig selv og nogle af mine første, for mig, alvorlige sværmerier i ham og hans oplevelser.

(500) Days of Summer fortjener i øvrigt ros for en fin lydside, hvor kendt popmusik blandes med knap så kendt, og en billedside, der viser en anden side af Los Angeles, end man er vant til at se. Tom er uddannet arkitekt og drømmer om at gøre noget ved byen, og arkitektens alternative blik på byen fornemmer man i måden, filmen er fotograferet på.

cmc@information.dk

(500) Days of Summer. Instruktion: Marc Webb. Manuskript: Scott Neustadter og Michael H. Weber. Amerikansk (Empire, Metropol og Palads i København og en lille håndfuld biografer i resten af landet). Foto: Fox Film

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu