Læsetid: 2 min.

Forfrysningsæstetik

Tina Tarpgaards nye koreografi for Dansk Danseteater knitrer som nysne på en isflage. Smukt, men også dybt foruroligende: Efter frost kommer al for tidlig tø
Minna Berglunds isbjørneunge lunter ind i grafikken.

Minna Berglunds isbjørneunge lunter ind i grafikken.

Nelson Rodrigues-Smith

7. november 2009

Oppe i polaregnene trives myter om mennesker, der forvandler sig til isbjørne. Men lige nu behøver man bare tage til regnvåde Nørregade for at se det ske. Her bøjer en kvinde sig forover og duver blødt afsted mod horisonten, mens isflagen under hendes poter bliver mindre og mindre ...

Danseforestillingen Frost er en transformation af de smukkeste. Sådan et sted mellem forfrysning og optøning - eller mareridt og drøm. Det er den 37-årige koreograf Tina Tarpgaard, der her leverer superæstetisk indfrysning af kropslig skønhed. Hun kombinerer dansen med videoer, der projiceres oppe fra loftet og ned på gulvet, så danserne danser på deres egen, hvide snesilhuet - men også at isflagen brækker af og smelter forfærdeligt hurtigt.

Det er de unge videokunstnere Ole Kristensen og Jonas Jongejan, der har skabt de grafiske og faretruende billeder. Mest genkendeligt, som da en projiceret vanddråbe løber ned langs en pæl, så der bagefter breder sig ringe på gulvet: Virtuelt og dog aldeles konkret. Eller mest magtdobbelttydigt, som da nogle vilde skyggestreger lægger sig beskyttende, men også truende ind over en krop og streger den ud. Kald det forfrysningspoesi.

Pingvin møder guldfisk

Danserne får samme dobbelthed af noget konkret og noget symbolsk i Charlotte Østergaards raffinerede, grå kostumer, der giver kroppene små kanter. Kang Ma hopper ustyrlige polarhop med sine powerben og ligner pludselig en pingvin, og Minna Berglund drejer sin lange, smidige rygsøjle udi isbjørnekunsten. Edhem Jesenkovic møder sin egen varmeudstråling projiceret op på en skærm - og bliver bange, fordi han ikke kan standse nedsmeltningen ... Og en guldfisk er svømmet for langt nordpå, så det bliver fatalt.

Nærheden kommer med Stina Mårtensson og Csongor Szabó. De er højtempodansere begge to, og deres eksplosive bevægelser er ikke entydige. Er det kærlighed? Er det angst? Er det vold? Det er ikke lige til at sige. Men dansen giver da varmen og sætter benene i skøjteglid.

'Take this waltz' lyder det med Cohen'sk undergangsbryskhed i Jens Hørsvings smægtende musikcollage i et undergangsforglemt øjeblik, og så valser de to afsted sammen i lystig forførelse. Hurtigere og hurtigere. Lige indtil manden ser 'bjørnen' i øjnene og hopper op i armene på kvinden ...

Tim Rushtons stjernedansere kan det hele. De kan sikkert også danse på rigtige isbjerge i et smeltet polarhav, om det skulle være. I Frost danser de i hvert fald så uhyggeligt i Tina Tarpgaards charmerende undergangsvals, at selv isbjørnene ville standse op. Og få tårer på poterne.

'Frost'. Koreografi: Tina Tarpgaard & danserne. Videoscenografi: Ole Kristensen og Jonas Jongejan. Musik: Jens Hørsving. Kostumer: Charlotte Østergaard. 60 min. Hippodromen til 13. nov. samt turné. www.danskdanseteater.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu