Læsetid: 2 min.

Hopla, vi dør

’2012’ er et charmeforladt monstrum af en film lavet af en mand, der ikke kender til mådehold. Den er aldrig kedelig og ofte underholdende, men efterlader også én med en lidt dårlig smag i munden
’2012’ er et charmeforladt monstrum af en film lavet af en mand, der ikke kender til mådehold. Den er aldrig kedelig og ofte underholdende, men efterlader også én med en lidt dårlig smag i munden
13. november 2009

Når Roland Emmerich skal ødelægge ting, gør han det med manér. Det har han bevist med flere af sine tidligere film, Independence Day, Godzilla og The Day after Tomorrow, hvor verden kan ses i forskellige grader af destruktion. I sin nye film, katastrofethrilleren 2012, går han dog linen ud og smadrer hele kloden. Her er jordskælv, vulkanudbrud og tsunamier højere end Himalayas bjerge.

Filmen begynder i 2009, hvor nogle forskere, anført af Adrian Helmsley (Chiwetel Ejiofor), finder ud af, at jorden er ved at gå under. Det har vist nok noget med eksplosioner på Solens overflade at gøre. En hemmelig plan bliver iværksat af verdens store nationer, og tre år senere – hvor undergangens øjeblik nærmer sig med alt for hastige skridt – er eliten klar til at blive evakueret i store skibe, mens almindelige mennesker som forfatteren Jackson Curtis (John Cusack) og hans dysfunktionelle familie må prøve at klare sig selv.

Dårlig smag i munden

Det går naturligvis ikke stille for sig, og selvom man godt ved, at alle ødelæggelserne er skabt i en computer, er det svært ikke at gyse over det vilde dommedagsmareridt, Roland Emmerich præsenterer os for i 2012.

Det er ofte så hæsblæsende og nervepirrende troværdigt, at man helt får åndenød, og instruktøren skal have ros for sine billeder.
Desværre er filmen samtidig en bizar blanding af højspændt drama – hvor rædslen lyser ud af Curtis’ børns ansigter – og løssluppen, næsten fjollet humor, hvor dumsmarte bemærkninger fyres af i aldeles upassende situationer. Det kan godt være, at jorden går under, og milliarder af mennesker skal dø – men vi ser til med et smil på læben. I andre scener er 2012 så klæbrigt sentimental og salvelsesfuld, at det halve ville være alt for meget.

2012 er et charmeforladt monstrum af en film lavet af en mand, der ikke kender til mådehold. Den er aldrig kedelig og ofte underholdende, men efterlader også én med en lidt dårlig smag i munden.

Så forfærdelig og tragisk en begivenhed som jordens undergang må kunne skildres lige så effektfuldt og meget mere elegant og respektfuldt, end eksplosionsfanatikeren Emmerich har gjort her.
cmc@information.dk

2012. Instruktion: Roland Emmerich. Manuskript: Roland Emmerich og Harald Kloser. Amerikansk (Oceaner af biografer landet over). Foto: Columbia TriStar

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu