Anmeldelse
Læsetid: 2 min.

Hvem er bange for Oscar Wilde?

Lad spåkvinden i Krudttønden læse i din hånd, og du vil føle dig som en forjaget Oscar Wilde en London-aften i 1895
Kultur
16. november 2009
That Theatres begavede møde mellem Ian Burns Oscar Wilde og Annemette Andersens spåkvinde slår gnister. For måske fortalte hun ham ikke hele sandheden om den forestående bøsseretssag...

That Theatres begavede møde mellem Ian Burns Oscar Wilde og Annemette Andersens spåkvinde slår gnister. For måske fortalte hun ham ikke hele sandheden om den forestående bøsseretssag...

Mark Jones

Slipsenål med kæmpeperle og gigafingerring med skarabæ: Så er Oscar Wilde ankommet! Og charmen sprinkler som dyr parfume, når det engelsksprogede That Theatre lader Londons forskrækkede homoseksualitet i 1890'erne genopstå i stykket om Oscar Wilde, der møder den mondæne spåkvinde Mrs. Robinson, ganske kort før de brutale anklager mod ham og hans homoseksualitet førte til retssager, arbejdslejr og eksil.

In Extremis er skrevet af den engelske dramatiker Neil Bartlett i 2000, som et bestillingsværk til National Theatre's fejring af 100-året for Oscar Wildes død. Og nu har den engelskfødte skuespiller Ian Burns så skaffet teksten hjem til That Theatre i København, hvor instruktøren Claus Bue elegant har iscenesat mødet bag London-gardinerne med dirrende intensitet. For hvorfor flygter Oscar Wilde ikke, mens tid er?

Forestillingen bliver et forrygende møde i en lille klunkestue med velourlamper, hvor Oscar Wilde kommer for at blive spået om sin fremtid.

Ian Burns spiller Oscar Wilde med udsøgt underdrivelse. Her er ingen håndledstrætte bøsseklichéer. Her er en desillusioneret mand i 40'erne, der allerede står med en oldings livserfaring. Alligevel overstråler hans dyrebare minde om den allervigtigste kæreste alt had. Ian Burns stråler netop i det tilbageholdende og undrende, og hans indfødte engelsk er så formfuldendt smukt med de rankeste vokaler.

Alligevel er det over for Annemette Andersens spåkvinde, at hans raffinement er flottest. Hun spiller den ublu løgnerske over for Burns oprigtige passionselsker, og hendes amerikanske klang giver hende en gadesnertende råhed, som gør hende troværdigt tarvelig som opportunistisk håndlæser. Annemette Andersen er dansker, men uddannet som skuespiller i USA, hvor hun nu arbejder i Los Angeles.

Kindben

Hvilken powerwoman! Hun borer sit blå blik ind i øjnene på Burns, men også på hver enkelt tilskuer, som om hun sagtens kunne gå i gang med at spå hver enkelt. Hun har en forjættende selvsikkerhed under sine høje kindben, og hendes humor går i vidunderlig ping-pong med både Burns og Wilde.

»I need someone to talk to,« siger Ian Burns helt stille. Manden med nogle af verdens mest overlegne replikker fra 1895'er-stykket The Importance of being Earnest (Bunbury) har brug for nogen at tale med. Simpelthen fordi en oprigtig samtale om seksuel identitet og kærlighedspassion ikke var nogen mulighed i datidens England.

Spørgsmålet er så, om en sådan samtale egentlig er en mulighed i dagens Danmark, hvor 'bøssehad' igen er blevet et scoreord i sportsverdenen. Oscar Wilde slår i hvert fald sin bæverkrave tæt op om sig, før han går ud. I retning mod Parken.

In Extremis. Tekst: Neil Bartlett. Instruktion og scenografi: Claus Bue. Kostumer: Hanne Mørup. That Theatre i Krudttønden, Serridslevsvej, bag Republique ved Parken. Ma-fre kl. 20, lø kl. 17. Til 21. nov. www.that-theatre.com

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her