Læsetid: 4 min.

Hvid boks og bindingsværk

Gennem 68 tekststykker kombinerer Mette Moestrup avantgarde og hjemstavn til en poetisk-filosofisk besindelse på at være udspændt mellem krop og skrift, isolation og invasion, binding og frihed, mand og matriarker
Besindelse. Mette Moestrup kombinerer avantgarde og hjemstavn i 'Jævnet med jorden'.

Besindelse. Mette Moestrup kombinerer avantgarde og hjemstavn i 'Jævnet med jorden'.

Gitte Sofie Hansen

5. november 2009

At finde sit eget rum. »A room of one's own«. Det har været et projekt i den kvindelige forfatters poetik siden Virginia Woolf. Og ser ud til at være det stadig. I nordisk litteratur har vi nyligt set det hos Hanne Ørstavik, i meta-romanen Kallet. Romanen, hvor den kvindelige jegfortæller og forfatter hele tiden kredser om at finde et rum i den helt rigtige størrelse (og slutteligt finder det i mellem-rummet). I Mette Moestrups nye bog starter vi også med rummet:

»Det er hvidt som et A4. Det er midlertidigt mit. Jeg tænker på det rum, som jeg tænker i. (...) Det, jeg kan lide ved det, er at det er som en hvid boks.«

Det er altså det hvide, det rensede, det tomme rum, fortællerjeget begærer - den blanke side, det ubeskrevne blad. Ordene 'hvid boks' er understregede, hver gang de optræder i løbet af bogens 67 korte, nummererede prosastykker, det samme er ordet 'bindingsværk', som bliver antitesen til det tomme rum.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu