»De folkemasser, der strømmede til Øst- og Vestberlin for at rive Muren ned med de bare næver, var motiveret af ønsket om at bringe en lang og smertelig adskillelse til ende og hele en flænge, som i årtier havde plaget et helt kontinent og martret dets folkesjæl. Men for millioner af østeuropæiske og russiske kvinder var deres værste mareridt først lige begyndt.«
Sådan skriver den italienske økonom Loreatta Napoleoni om den chokerende, transeuropæiske prostitutionsbølge, som Murens fald førte med sig. Det er klart den skarpeste tekst i den seneste danske udgave af tidsskriftet Lettre Internationale.
Redaktørerne af det sejlivede, europæiske tidsskrift har stillet sig en interessant opgave: At opfinde en ny optik, der kan forklare verden efter Murens fald. En optik, der »placerer sig midt i begivenhederne«, som de skriver, i stedet for at »krybe i ly bag ideologiske skel« eller i andre faste forklaringsmodeller. Til formålet har de samlet 13 artikler og to kunstudsagn. Artiklerne beskriver kropsnær virkelighed i Europa eller globale trends. Fukuyamas The End of History? holdt ikke. Den liberale markedslogik har jo ikke vundet verden for sig: Tanken om en ny optik er frisk, og selv om de 13 tekster kun kan blive punktnedslag, er de fleste så brutale og originale, at der vil være nyt at hente for de fleste.
Centrum for massemord
Hviderusland! Hvem anede, at det var her, Hitlers og Stalins massemord kulminerede? Den amerikanske histo- riker Thomas Snyder klager sig grumt og overbevisende over, hvordan massemordet på ostjuden og millioner af andre i Østeuropa i vores Europabillede i dag overskygges af drabet på vest- europæiske jøder: »Det geo- grafiske, moralske og politiske centrum for det europæiske massemord er det østlige Europa (...) Hvideruslands fravær i diskussioner om fortiden er det tydeligste tegn på forskellen mellem hukommelse og historie«. Her er pligtlæsning til forståelse af det ny, samlede Europa.
En mere bizar tone anslås i artiklen om det amerikanske forsvars udvikling af et ikke-dræbende lammer- våben til brug mod demonstranter. Men så får Mark Danner, en af USA's p.t. bedste journalister, heldigvis plads til at formidle en rapport fra Røde Kors om tortur af 14 terror-mistænkte i CIA's varetægt - bl.a. i et sort hul i Polen. Det gør han fremragende.
Frederik Tygstrup, der underviser i litteratur på Københavns Universitet, maner til opgør med det klassiske landkort til fordel for et flowmap. Et kort til verden i dag, der tegner strømmen af kapital, varer, folk og information frem for de statiske grænser: Sådan kan vi få forstand på verdens tilstand post-Muren.
ATTAC og andre bevægelser mod globaliseringen smeltede sammen efter terror-angrebene i 2001. Den militante islamisme udstillede den globale venstrefløjs impotens, fordi de skæggede dræbere fik held til at fremstille sig selv for de store muslimske masser som »den eneste væsentlige opponent til systemet«. Det forklarer Mikkel Bolt, lektor i moderne kulturhistorie ved Københavns Universitet. Mængder af lange ord og historik leder frem til denne pointe, og til dommen over bevægelsernes aktuelle dagsform: »Der er ikke noget positivt program«, som Bolt skuffet konstaterer.
Skuffelsen over Obama
Den canadiske journalist Naomi Klein, venstrefløjens ultraberømte revser af markedslogikken, er festens morsomste indslag med en kort håndbog til hjælp i skuffelsen over Obama. Kleins kur består af syv nye kombinationer på ordet hope - f.eks. hopeover, der ligesom hangover betegner tilstanden efter rusen, og hope-roots som i grassroots: »Det er på tide at holde op med at vente på, at håbet bliver rakt ned fra oven og i stedet starte med at tvinge det op nedefra, fra nutidens hoperoots«. Naomi Klein kan noget med ord.
Og så er der lort! Alene i Mumbai producerer de indbyggere, der skider i det fri, fordi de ikke har adgang til toiletter, 2,5 millioner kilo lort om dagen. Aldrig har jeg forstået de moderne mega-byers ødelæggende effekt på menneskets eget helbred som efter artiklen Slum- økologi af den amerikanske urbanitetsteoretiker Mike Davis. Oh rædsel! I Accra i Ghana indeholder 75 pct. af alt affald bortkastet i sorte affaldssække i storbyen aborterede menneskefostre. I giga-byen Manila har under 10 procent af boligerne afløb til et kloaksystem. I Kinshasa i DRCongo, hvor der bor 10 millioner mennesker, findes der intet kloaksystem. Igen rammes kvinderne hårdest. Trods mangel på lokum forventes de at opretholde streng blufærdighed. Her i Bangalore i Indien: »Piger og voksne kvinder er nødt til at vente til efter mørkets frembrud med at forrette deres nødtørft (...) for at undgå farer må kvinderne gå ud i grupper ved femtiden om morgenen (...) ofte [til] sumpede områder med masser af slanger eller til en eller anden losseplads fyldt med rotter og andre gnavere. Mange kvinder siger, at de undlader at spise i dagtimerne blot for at undgå at være nødt til at gå ud på åben mark om aftenen«.
Nye fortælleformer
Lettre-redaktørerne Andreas Harbsmeier og Karsten Wind Meyhoff er overbeviste om, at den klassiske journalistik anno 2009 ikke matcher »verdens sociale virkeligheder«, og at vi behøver nye hybride fortælleformer et sted mellem subjektiv beretning og objektiv journalistik. Deres eget bidrag er derfor et interview med DR-journalist Mads Brügger, som Mads Brügger aldrig har medvirket til - men hvor han tildigtes rigtigt interessante tanker om journalistikkens væsen.
Til sidst bliver der plads til et surt opstød fra afdøde Samuel Huntington om den amerikanske elites kosmopolitiske afstand til 'folkets' sunde nationalisme. En ret ligegyldig parentes, der får én til at fundere over prioriteringer i Lettres ny optik: Hvorfor intet om Kina? Hvorfor stort set intet om klimaet? Begge fænomener har haft afgørende betydning efter 1989; begge er superaktuelle.
Dette 19. nummer af Lettre Internationale på dansk (med titel på engelsk: After the Wall) udgives af Det Kgl. Danske Kunstakademis Billedkunstskoler. Ikke hele indholdet er beskrevet her. Indholdet er ikke lige aktuelt i alle hjørner (der refereres f.eks. fortsat til 'præsident Putin'). Løssalgsprisen på kr. 300 for de 222 sider er surrealistisk, men man tåler gerne udsving, når originalitet udforskes så effektivt.
