Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Et præcist billede af Danmark for længe siden

Poul Schlüter traf hurtige beslutninger, blev sjældent grebet af tvivl og var ofte mest påvirket af den, han havde talt med senest, fortæller Erik Meier Carlsen i sin nye biografi om statsmanden. Bogen imponerer i sin viden, men selv samme viden skygger sine steder også for et klart fokus på 'Schlüters epoke'
Danmark i 80'erne. Politisk lammet, på kanten af den økonomiske afgrund, men også - og måske derfor - klar til en ny politisk kultur. Og Poul Schlüter greb den. På billedet fra 1986 står forsvarsminister Hans Engell, USA's udenrigsminister Casper Weinberger og Poul Schlüter.

Danmark i 80'erne. Politisk lammet, på kanten af den økonomiske afgrund, men også - og måske derfor - klar til en ny politisk kultur. Og Poul Schlüter greb den. På billedet fra 1986 står forsvarsminister Hans Engell, USA's udenrigsminister Casper Weinberger og Poul Schlüter.

Mogens Ladegård

Kultur
14. november 2009

Det kan nogle gange være svært at forklare eller genkalde den situation, Danmark befandt sig i i begyndelsen af 1980'erne.

I Erik Meier Carlsens bog Schlüters epoke er der to situationer, der på glimrende vis beskriver tiden. Forfatteren beretter om et møde med daværende finansminister Knud Heinesen i foråret 1982 som skelsættende for ham selv. Udenfor citat og derfor uden filter analyserede Heinesen nådesløst landets håbløse økonomiske og politiske situation. Finansministeren havde svært ved at trænge igennem til sine partifæller, men han brød muren over for den 35-årige politiske journalist fra Dagbladet Information, der sad over for ham. Ganske som muren var brudt for en ung ministersekretær, Anders Eldrup, der året før havde været med chefen i USA for at låne det formentlig stadig største statslån i Danmarkshistorien - en milliard dollars i et enkelt hug. Eldrup mindes funktionærerne i Verdensbanken og Den internationale Valutafond, der med deres særlige betingelser reelt var ved at sætte Danmark under administration.

»Og opleve hele den der nedstirring, man var udsat for. Det var meget ubehageligt på det personlige plan - de spørgsmål og hele den inkvisition,« forklarede El-drup i 2003 i et interview med en samfundsforsker, som Meier Carlsen refererer fra.

På afgrundens rand

Det var det Danmark, Poul Schlüter blev statsminister for i 1982. Politisk lammet, på kanten af den økonomiske afgrund, men også - og måske derfor - klar til en ny politisk kultur.

»Hvad nu,« lød det således ud af mundvigen på Schlüter til hans finansminister, Venstres daværende leder Henning Christophersen, da den nye regering var blevet præsenteret foran Amalienborg. Det var før, kontraktpolitikken og de detaljerede regeringsgrundlag okkuperede dansk politik. Henning Christophersen greb sammen med sine embedsmænd vakuummet og blev omdrejningspunktet for den økonomiske genopretning. Efter en årrække med handlingslammelse udnyttede en ny generation af embedsmænd den beslutningskraft, som lå i Schlüter-regeringens første år. Det blev dermed indledningen til et regime, hvor særlig stor magt blev koncentreret i det finansministerium, som ikke siden har tilladt nogle at vriste den fra sig.

Og Schlüter lod det ske. Erik Meier Carlsen indrammer Poul Schlüters politiske psyke på følgende måde:

»I en vis forstand tog han alle udfordringer op med en særlig lethed. Han tænkte ikke dybt og længe over langsigtede planer eller komplicerede modeller. Han var lydhør over for sine rådgivere og ofte mest påvirket af den, han havde talt med senest. Han var hurtig til at beslutte sig og blev sjældent grebet af tvivl.«

På en og samme tid forklaringen på hans succes som statsminister i de første fem-seks år og problemerne i de sidste. Samtidig nok også forklaringen på, at han efterfølgende aldrig fik nogen imponerende karriere som bestyrelsesmedlem i det private erhvervsliv trods spredte forsøg i den retning.

Bogens titel - Schlüters epoke - snyder lidt.

Erik Meier Carlsen har som socialdemokrat, også nogle gange en ganske aktiv af slagsen, fulgt partiet gennem mere end tre årtier, ofte som førstehånds-vidne. Samtidig har han det seneste halvandet årti betragtet flygtninge- og indvandrerpolitikken som hovedomdrejningspunktet i den politiske kamp og beskrevet det flittigt.

Det mærkes tydeligt, at netop Socialdemokratiets rolle og udlændingedebattens betydning har hans helt særlige interesse og ofte presser fokus væk.

Erik Meier Carlsen vil meget med sin bog, som derfor kommer til at virke en smule ufokuseret.

Ni kapitler og hvert kapitel udstyret med lige så mange underemner fordelt på 208 sider betyder, at det til tider bliver en kompetent, men hurtig gennemgang af en politisk periode, der sine steder også breder sig over andre årtier, både før og efter. Det er med til at sætte epoken i perspektiv, men det er også med til flere steder at give indtryk af solidt, men overfladisk historisk referat.

Mørke skyer

Erik Meier Carlsen er bedst, når han bruger sine mange års erfaring i de politiske cirkler aktivt.

For eksempel igennem beskrivelser af flere samtaler med den radikale leder og kongemager, Niels Helveg Petersen.

Således om optakten til det såkaldte atomvalg i maj 1988, som resulterede i, at Det Radikale Venstre fik opfyldt sit ønske om at danne regering med K og V:

»Jeg husker, hvordan Helveg Petersen en eftermiddag i marts 1988 på Christiansborg, da han og jeg drak en øl sammen, pludselig blev fjern i blikket og begyndte at mumle: 'Mørke skyer samler sig i horisonten'. Jeg blev ivrig: hvad han mente, men han ville slet ikke svare klart. Kun understregede han, at den parlamentariske situation var 'uholdbar'.«

For mange andre var den politiske himmel blå på det tidspunkt, der havde lige været folketingsvalg et halvt år tidligere, men få uger efter blev der udskrevet et nyt folketingsvalg - og ansvaret blev placeret hos Socialdemokratiets nye leder Svend Auken, der snublede i dagsorden og fodnote.

Det er umiddelbart svært at gennemskue, om der i forarbejdet til bogen er foretaget dybere interviews med centrale aktører, om der er lavet særlig research eller om forfatteren 'blot' har valgt at folde sin omfattende viden ud med hjælp fra et artikelarkiv.

Erik Meier Carlsen er en institution i den politiske journalistik. Han har fulgt og deltaget i dansk politik i de sidste fire årtier og med betydelig indsigt leveret holdninger og analyser, som ofte har været interessante at forholde sig til. Det kan derfor virke lidt intimiderende, at forlaget har fundet det nødvendigt at klistre en række højrosende citater om forfatteren på bogens omslag. Vi kender ham godt, og under alle omstændigheder skal bogen kunne tale for sig selv.

Erik Meier Carlsen: Schlüters epoke, 208 sider, 250 kr., Jyllands-Postens Forlag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Krause-Kjær anmelder bog af Meier Carlsen om Schlüters.

Det bliver i familien, men hvad rager det os andre?

Lars Peter Simonsen

Ja, hvad rager det i grunden os! Schlüter var en parfumesælger, og nu er duften ved at blive til stank....