Læsetid: 2 min.

Primalskriget der udeblev

Dokumentaren 'Off Ways' handler mere om drømmene og mareridtene om genforening af Øst- og Vestberlin, end om Einstürzende Neubautens første koncert i Østberlin. Men det er en brillant motor for fortællingen
Dokumentaren 'Off Ways' handler mere om drømmene og mareridtene om genforening af Øst-  og Vestberlin, end  om Einstürzende Neubautens første koncert i Østberlin. Men det er en brillant motor for fortællingen
7. november 2009

Muren faldt ikke på én dag. Den 9. november 1989 blev der ganske vist åbnet for grænseovergangene mellem Øst- og Vestberlin, men dermed endte østberlinernes prøvelser ikke. Der var stadig grænsekontrol, Stasi var operationelt, nogle foreslog en human form for socialisme i stedet for en overgang til et kapitalistisk samfund. Der var forvirring, vantro, angst, tøven.

Så da vestberlinske Einstürzende Neubauten for første gang - efter flere tidligere afvisninger - spillede i Østberlin den 21. december '89, var det en inspirerende begivenhed, et kulturelt elektrochok og en indsprøjtning af modstandskraft for den unge marginaliserede garde af østberlinere. I hvert fald dem, der i stor stil havde udvekslet kassettebåndsoptagelser af indsmuglede Einstürzende Neubauten- vinylplader.

Off Ways' instruktør, Uli Schüppel, var med, og han maner de historiske perspektiver frem i et fint sammenskruet plot, der klipper mellem grynede optagelser af bandets rejse gennem pas- og visakontrol, dystert Østberlin, til koncert, og så - 20 år senere - nogle af koncertens gæster på vej med offentlige transportmidler til åstedet, den nu nedlagte, dengang stærkt forurenende fabrik Elektrokohle, som husede kulturhuset Wilhelm Pieck Halle.

Modernitetens primale skrig. Rummeligheden i Blixa Bargelds svært forståelige tekster. Potenseringen af desperation i katarsisk forstand. Koncertens nu 20 år ældre tilskuere leverer gode dissektioner af bandets betydning for dem dengang. Men Einstürzende Neubautens færd fungerer primært som motor i fortællingen om drømmene og mareridtene om den store genforening. Og som sådan brillant.

Kulturelt granatchok

Med deres dyrkelse af byggematerialer, affald og støjende spaltninger af forbrugersamfundet var Einstürzende Neubauten i '89 en ekstatisk forudanelse om, hvad der kunne ske i et genforenet Berlin. Og Schüppel bruger det til at fortælle historien om desillusion, stille tilfredshed, retningsløshed, pulveriserede eller bøjede eller genrejste livsbaner og noget, der stadig for nogles vedkommende ligner kulturelt granatchok.

Gennem billederne af forfald i Østberlin - vel at mærke af i dag - fortælles også om kapitalismens videreførelse af socialismens negligering af lokalområder, levevilkår, kultur. Tag bare mødet med den nu lukkede koncertsal. Med beton for vinduerne, en New York Nails Supply-forretning i fløjen og selve koncertsalen fyldt med byggematerialer og hvidevarer. En overskudsdystopi, en merkantil udblokning af historik.

Lamperne fra dengang hænger der stadig. Under dem stod den østtyske ungdom i tætpakket flok og råbte på ekstranumre, og Off Ways' 20 år gamle publikumsbilleder er fulde af indestængt desperation. Bare at se på den ophobede energi i mængden, som er ved at få dem til at briste, fordi de tilsyneladende ikke aner, hvordan de skal få den til at detonere. Fandt de ud af det? Eller ventede der dem bare andre former for repression? Udeblev primalskriget?

Off Ways. Instr.: Uli Schüppel. Vises 10.11. i Cinemateket, 13. og 15. 11. i Grand, Kbh. www.cphdox.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu