Læsetid: 3 min.

Runden der forsvandt

Beslutningen om at tage partilederrunden af var ulogisk, men held i uheld: Valgdækningen blev mere spændende af det, og hvad med at bringe nogle flere af slagsen? De kunne blive krimiernes afløser
Dramaet. Partilederrunden kom til at vige pladsen for det virkelige drama. Her er det spidserne på KØbenhavns rådhus, der studerer stemmetallene.

Dramaet. Partilederrunden kom til at vige pladsen for det virkelige drama. Her er det spidserne på KØbenhavns rådhus, der studerer stemmetallene.

Peter Helles Eriksen

20. november 2009

Hvor mange partiledere skal melde fra, før Danmarks Radio aflyser en annonceret partilederrunde? Det kan siges helt klart: En enkelt er i orden, men to er én for meget. Statsminister Lars Løkke, som har truffet Obama op til flere gange, ville ikke stille op sammen med de knapt så internationale danske partiledere, men sendte sin næstformand Kristian Jensen i stedet.

Nyhedschefen Ulrik Haagerup var indstillet på at gennemføre udsendelsen helt uden en repræsentant fra Venstre. Det ville han hellere end at have næstformanden med.

Det næste, der skete, var, at Helle Thorning sendte afbud. Begrundelsen var, at hun havde fået et maveonde. Så aflyste Ulrik Haagerup hele baduljen med den begrundelse, at når lederne af de to største partier ikke kom, ville det være journalistisk meningsløst at sende den.

Jovist, men argumentationen virker ikke logisk.

For det første: Hvis to er meningsløst, er én det også.

For det andet: Hvad galt skulle der være i, at næstformændene troppede op? Kristian Jensen og Henrik Sass 'Brutalis' Larsen kan deres partiers politik på fingrene.

For det tredje: Var det ikke mere relevant at samle formændene for partiernes kommunaludvalg? Eller mere utraditionelt: Nogle markante tidligere borgmestre, som ved noget om rævekager?

Sin egen poesi

Lad os græde tørre tårer: Klokken 22.30, hvor udsendelsen skulle være bragt, indløb resultaterne ude fra kommunerne i hastig rækkefølge, og der var flere artige overraskelser imellem. Forlovelsen mellem Klaus Bondam og Dansk Folkeparti f.eks. Affyringen af Vibeke Storm Rasmussen fra Region Hovedstaden. Anders Samuelsens skæbnetime i Horsens. Forræderier og uhellige alliancer. Stort og småt. Det ville have været en dødssynd at afbryde dette show og flow til fordel for en gang partiretorik fra Christiansborg-politikere, hvor man på forhånd kunne gætte, hvad de ville sige.

Derfor var det - til gengæld - en rigtig beslutning at udskyde genudsendelsen af Anders Lund Madsens talkshow, som skulle være bragt klokken 23.30. Hvad pokker skulle vi med Lille Madsen, når vi havde små dramaer omkring borgmesterstolene i Odense, Aalborg, Kolding, Frederiksberg og mange andre steder? Med de større kommuner er spændingen større. Der står mere på spil.

Valgaftener er godt fjernsyn. Danmarks Radios afvikling var i top. Den var hurtig, og man fik god besked. Kan vi ikke få nogle flere? De kan blive krimiernes afløser.

Det har sin egen poesi, når de valgte borgmestre, jakkesættene, ofte ældre herrer, bliver ramt af et øjebliks lykke, som afspejler sig i flækkede smil på deres ellers så seriøse ansigter. Det sker så sjældent. Nikolai Wammen i Århus citerede bandet TV 2: »Nærmest lykkelig.« Da forstår man glæden ved at være borgmester. Sådan et øjeblik er det hele værd. Bagefter venter bøvlet. Bandekonflikterne f.eks.

Antiklimaks

Al Jazeeras dokumentariske film Konfrontation i København handlede netop om bandekrigen. Den har været vist i tv i store dele af den arabiske verden og var på forhånd blevet hyped, fordi Udenrigsministeriet var i alarmberedskab. Man frygtede reaktioner på linje med dem under Muhammedkrisen.

Helt uden grund. Mandag aften fik danske tv-seere lejlighed til at se filmen på DR1. Der var ikke noget at komme efter. Den gennemgik sagligt problematikken omkring danskere og asylansøgere/indvandrere. Den lagde konkrete tal på bordet og kom godt rundt om emnet med udtalelser fra repræsentanter for de ansvarlige myndigheder, politiet, indvandrerne selv, Pia Kjærsgaard og Jønke.

Det med at se på Danmark gennem andres øjne kan være en ganske sund ... øjenåbner. Men her gjorde det ikke den store forskel. Danske journalister kunne ikke have gjort det bedre eller mere sandt. Oprah Winfrey slet ikke. I den arabiske verden var der ingen særlige reaktioner. I radioudsendelsen om tv-udsendelsen dagen efter sagde DR's mellmøst-korrespondent Steen Nørskov, at indholdet næppe kom bag på seere i den arabiske verden.

Serie

Seneste artikler

  • Kammerater, tænk på kulturen i kommunen

    18. december 2009
    Vi har en regering, der har sat kulturpolitikken på standby. Men i kommunerne har de mange socialdemo-kratiske borgmestre nu muligheden for at gøre en stor forskel, og det er vigtigt, at vi prioriterer området højt
  • Arkitekturgryde a la socialisme

    28. november 2009
    Du skal bruge en ordentlig bunke alment boligbyggeri, en god portion tilflyttere fra arbejderklassen samt folk med mellemlang akademisk uddannelse, en bar mark og en masse børn
  • 'Den evige 1. maj-stemning bliver svær at holde'

    20. november 2009
    Oppositionens permanente valgkampsstemning kommer til at toppe for tidligt, spår V-næstformand Kristian Jensen op til Venstres landsmøde i weekenden
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu