Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

Sex, buklet kunst & immigrationspapirer

To afrikanske genrer vibrerer på hver deres måde i vores del af verden. Nigeriansk politisk bevidst afrobeat og etiopisk kunstfærdigt krøllet jazz siver langsomt ind. Og de oprindelige pionerer er stadig i fuld vigør
Kultur
9. november 2009
Jimi Tenor (billedet) udvider i samarbejde med Tony Allen formen med nye udfordringer for og excentriske fodnoter til den stolte tradition. Om det så er i form af tværfløjtesoli, indmixninger af lo-fi-samplede trommer eller flerstemmige kor.

Jimi Tenor (billedet) udvider i samarbejde med Tony Allen formen med nye udfordringer for og excentriske fodnoter til den stolte tradition. Om det så er i form af tværfløjtesoli, indmixninger af lo-fi-samplede trommer eller flerstemmige kor.

Jørgen True

Afrika er mange ting, og det høres hurtigt når man foretager springet fra Etiopien i øst til Nigeria i vest, fra ethio jazz til afrobeat. To genrer, der voksede frem i 60'erne og 70'erne i hver deres del af moderkontinentet, og som i dag, på hver deres måde, har fået tag i den vestlige kultur, hvor hipstere gerne og ofte sætter en vinylplade i gang med Fela Kuti eller dropper et par lovord om Mulatu Astatke.

Hvorfor gør hipsterne så det, tænker du måske, kære læser? Fordi det giver dem mulighed for at danse til noget andet, organisk, håndspillet. Fordi Kuti og Astatke emmer af et nærvær og en anden form for autenticitet, som bliver en stadig større mangelvare i vores del af verden. Og fordi det er fremragende musik.

Afrobeat blev formgivet af nigerianske Fela Kuti. Han studerede fra '58 i London, hvor han også dannede bandet Koola Lobitos. Han turnerede senere i USA, og i '70 dannede han det legendariske band Africa '70, hvor han sammen med trommeslageren Tony Allen udviklede en krydsning af amerikansk jazz og funk samt en række afrikanske traditioner. Musikken var lifligt rytmisk, langstrakt, i passager nærmest småsludrende, i passager ekstatisk. Politisk offensiv, kropsligt mobiliserende.

Kunstfærdig blanding

I ethio-jazzen står etiopiske og koncertaktuelle Mulatu Astatke som fader. Også han tog udenlands for at studere musik, til både London, Boston og New York City. Han var den første afrikanske student på Berklee College of Music, og i London sugede han til sig af de tidligere 60'eres jazz. Hjemme i Etiopien igen, i hovedstaden Addis Ababa, blandede han også amerikansk jazz og funk, men med sin regions folkemusik og med koptiske kirkemelodier. Resultatet er en kunstfærdigt buklet, støvet rytmisk jazz og funk. Groovy, men også mere cool og mindre inklusiv end afrobeat.

Begge genrer er lyden af en århundreder gammel udveksling mellem den nordlige og den sydlige halvkugle, mellem os og den tredje verden. Først i slaveskibe den ene vej, så i form af studieophold og vinylplader og kassettebånd den anden vej. Og især i det seneste årti tilbage igen til os.

Det skete for ethio-jazzens vedkommende for alvor, da Jim Jarmusch introducerede Astatke for et bredt publikum på lydsiden i Broken Flowers fra 2005. Og langsomt begyndte ethio-jazzen at sive ind i musikken heroppe. Stadig i begrænset omfang, men det kan f.eks. høres i blæserkompositionerne på danske Le Fiaskos første og eneste album.

Afrobeat er til gengæld blevet en noget mere muskuløs tilstedeværelse, og det skyldes ikke mindst Fela Kutis gamle kompagnon, manden med kattepoter i stedet for trommestikker, hr. Tony Allen. Ikke nok med at hans soloplader udkommer på internationale selskaber, han spiller også med den verdensmusikalsk interesserede, popmusikalsk stilsikre og alle steds nærværende Damon Albarn i bandet The Good, The Bad & The Queen. Og så har han netop færdiggjort et album med finske Jimi Tenor i pladeselskabet Strut Records' samarbejdsserie Inspiration Information, som Mulatu Astatke også for nylig bidrog til i samarbejde med den britiske jazzfunkgruppe The Heliocentrics.

Excentrisk kantet

Når man sætter en brillant synkoperende, nigeriansk trommeslager sammen med en finne med en svær funk-fetich og et excentrisk kantet væsen, så får man et topunderholdende album. Som i den oprindelige afrobeat er der rig mulighed for at lytte til ordene, som får god plads i de langstrakte numres roligere passager. Og som i den oprindelige afrobeat er Tenor og Allen også optaget af groovet som en form for frigørelse i sig selv. Nydelse som mobilisering. Ganske vist her i en mere intimt klingende og knap så knejsende udgave, men stadig svanger på dolkestød og stråleglans fra blæsere, labert formulerede, frækt afsnuppede basfigurer og Allens fjerlette og alligevel så tungtvejende trommespil.

Og det bliver heller ikke apolitisk: »What they need is love/We keep on saying/What they fear is love/We keep on praying () What's happened to man?/And where are all the humans? () Horns are popping up everywhere/Women are becoming extinct«. Eller hvad med den her: »Mama England, open your legs, and let me go inside. Mama England, open your legs, I'm gonna make you feel alright«, der formår at blande sex og immigrationspapirer.

Tenor og Allen udvider så også formen med nye udfordringer for og excentriske fodnoter til den stolte tradition. Om det så er i form af tværfløjtesoli, indmixninger af lo-fi-samplede trommer, dub-ekko, en dialog i højre og venstre kanal mellem orgel og saxofon, forskellige former for strengeleg eller flerstemmige kor.

Især Tenors hang til Sun Ra og George Clinton og andre rumrejsende gør sig gældende. Og helheden udarter sig til en mere syret og psykedelisk disciplin fuld af nye muligheder, hvor mobiliseringen også synes at være til stjernerejser, ikke kun politisk opstandelse og dans.

Politik og frontalangreb

Mulatu Astatke har altid sagt at man skal »overlade politik til politikerne«, og han står dermed i skærende kontrast til afdøde Fela Kuti, der foretog utallige musikalske såvel som tekstlige frontalangreb på de nigerianske diktaturer. Mulatu koncentrerede sig i stedet op igennem 60'erne og 70'erne om at forfine sin etiopiske jazz i Swinging Addis, og det er disse afgørende ti år for ethio-jazzen, som dokumenteres på den ny Mulatu Astatke-antologi New York - Addis - London - The Story of Ethio Jazz 1965-1975.

En antologi, der emmer af stemning og indflydelser fra Etiopien, men også fra den verden, som Astatke bragte med sig hjem. Om det så var caribisk eller sydamerikansk tradition eller afroamerikansk arv, så smeltede den sammen med Etiopien, blødte gennem landets musikalske dna, som dunker hårdt især i de halvdårlige optagelser, som det er svært ikke at opdigte autenticitet og opfinde indre polaroider af støvede kælderlokaler til.

Hvilket jo også er skønheden ved at lytte til musik fra de varme lande. At man kan forestille sig, hvad man har lyst til. Ingen bånd binder. Det skulle da lige være den dårlige samvittighed over ikke at kende konteksten. Som i Mulatu Astatkes og denne antologis årti - fra '65 til '75 - bød på hungersnød, grænsekrig, et farvel til kejser Haile Sellasies regering og et goddag til kommunistisk diktatur.

Under disse omstændigheder valgte Astatke at fordybe sig i musikken, og det kan måske også forklare den mere lukkede og mere intellektuelle og melankolske kvalitet i musikken. Kunst for kunstens, men også for fornøjelsens skyld. Og det forklejner ikke passionen i sangene. Slet ikke når lokale sangere som Menelik Wossenatchew og Tilahoun Gessesse oplader deres smukke, skælvende stemmer. Når funken sætter smæk på traditionen. Eller når Astatke lader sin kompositoriske ambition få frit løb på et blåtonet komplekst nummer som »Dewel«. Så står tid og sted stille. En mand og hans musikalske stræben vibrerer. Og det er essentiel lytning.

Jimi Tenor/Tony Allen: 'Inspiration Information'

Mulatu Astatke: 'New York - Addis - London - The Story of Ethio Jazzz 1965-1975'. Begge på Strut Records/VME.

Mulatu Astatke spiller med The Heliocentrics på lørdag på Copenhagen Jazzhouse.

Hør også etiopiske Addis Acoustic Project i aften under Womex Festivalen i Kbh. www.womex.com

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her