Læsetid: 3 min.

Et forsøg på at bygge moderne i Rom

Den irakiske stjernearkitekt Zaha Hadid, som stod bag den spektakulære tilbygning til Ordrupgaard, har opført et museum for moderne kunst i Rom
Den irakiske stjernearkitekt Zaha Hadid, som stod bag den spektakulære tilbygning til Ordrupgaard, har opført et museum for moderne kunst i Rom
7. december 2009

ROM - Efter ti års svangerskab er Zaha Haddids museumsbygning i Rom, Museo Nazionale delle arti del XXI Secolo (Maxxi), næsten færdig. Eller halvfærdig, for det tager tid at bygge i Rom.

Åbningen af museet er udskudt til foråret 2010, men efter den officielle indvielse af bygningen har publikum haft mulighed for at besigtige den britisk-irakiske arkitekts prestigebyggeri. De mange forsinkelser, blandt arkitekter kendt som 'den romerske forbandelse', gør, at museet fødes som et monument over tiden før finanskrisen.

Zaha Hadids arkitektur handler om en intensiveret, dramatisk oplevelse af det fysiske rum. Maxxi ligger som et gråt bjergmassiv på et tidligere kaserneområde i boligkvarteret Flaminio, klippehylder skyder ud af facadens sælsomt bølgede murværk, som er beregnet på vægmalerier og videoprojektioner. Grænseskel bliver opløst, forskellen mellem ude og inde søges nedbrudt. Bag indgangspartiets høje ruder fører snoede trapper og ramper ind i en labyrint af stier, huler og plateauer med udsigt til det omkringliggende bylandskab. Ingen vægge, gulve eller lofter er konventionelle i de lavloftede, klaustrofobiske gange og store, åbne rum.

Maxxi, som både skal huse et museum for moderne kunst og et arkitekturmuseum, er et af de grandiose byggeprojekter, som Roms borgmester fra 1993 til 2001, Francesco Rutelli, iværksatte.

Rutellis drømme

Rutelli, der i sin ungdom var arkitekturstuderende, tog også initiativ til Renzo Pianos musikhus Auditorium, amerikaneren Richard Meiers Ara Pacis-pavillon, der rummer Augustus' fredsalter fra 13 f.Kr., og Massimiliano Fuksas' kongresbygning La Nuvola (Skyen), som efterhånden er godt på vej. Endvidere planlagde bystyret under Rutelli og hans efterfølger, Walter Veltroni, en udbygning af Roms undergrundsbane, som endnu ikke er påbegyndt på grund af arkæologiske forundersøgelser, og projekter med stjernearkitekter som portugiseren Alvaro Siza og hollænderen Rem Koolhaas, der aldrig bliver realiseret.

I 2008 blev centrumvenstrepartiernes opdatering af den romerske arkitektur stoppet, da Gianni Alemanno fra det postfascistiske parti Alleanza Nazionale erobrede magten i byen. Et af Alemannos.valgløfter var at sætte en stopper for de moderne prestigeprojekter, og han lovede sågar at rive Richard Meiers hvide pavillon ned. Den modernistiske bygning skulle fjernes, fordi den udfordrede og modificerede bylandskabet omkring Piazzale Augusto Imperatore, som er nært knyttet til mindet om Mussolinis fascistiske regime.

Da finanskrisen satte ind, blev næsten alle offentlige anlægsarbejder sat i bero, men til gengæld er der heller ikke råd til at ødelægge Meiers smukke værk.

Rutellis monumentale projekter betød til gengæld, at der i næsten to årtier ikke er blevet investeret i byens infrastruktur eller boligmasse. I dag er ulovlige boliger i byens udkant således stort set det eneste nybyggeri i Rom.

Fra en anden tid

»Jeg tror på, at man ved hjælp af arkitekturen er i stand til at udtrykke noget, som vi i dag ikke aner, kan lade sig gøre - en ny ordning, et andet syn på verden. Dette er for mig en politisk >dimension,« siger Zaha i interviewbogen Talking Architecture.

Det er dog tvivlsomt, om Maxxi tilbyder et nyt syn på verden. Den overvældende bygning fremstår snarere som et bevis på, at tingene kan udvikle sig ufattelig hurtigt. Den larmende kulturindustri hører allerede en anden tid til.

Hadid begyndte at tegne Maxxi i 1999. Det har foreløbig kostet over en milliard kroner, og opførslen af to af de tre bygninger er endnu ikke påbegyndt. Men selv i ufærdig stand er Hadids værk spektakulært:

»Jeg vil have jer til at føle begejstringen ved rummet,« sagde hun ved indvielsen. Når der kommer kunst på yder- og indervægge, vil Maxxi blive en endnu større oplevelse, hvis arkitekturen ikke ender med at stjæle al opmærksomheden fra værkerne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu