Læsetid: 3 min.

Julekalender vil nuancere synet på Grundtvig

Forfatteren bag DR's julekalender 'Pagten', Maya Ilsøe, mener, at Grundtvig er blevet taget som gidsel i kampen for danske værdier. Juleserien bruger netop Grundtvig og hans livssyn som omdrejningspunkt. I stedet burde vi fokusere på hans tanker om, hvad fælleskaber er og kan
Holdet af børn, der spiller med i DR's julekalender 'Pagten', der tager udgangspunkt i Grundtvigs lære, ikke det med danskheden. Budskabet er nærmere, at Grundtvig mener, at mødet mellem mennesker, er det vigtigste. Forrest fra venstre ses Benjamin Engell i rollen som Malte og Karla Løkke i rollen som Lyda.

Holdet af børn, der spiller med i DR's julekalender 'Pagten', der tager udgangspunkt i Grundtvigs lære, ikke det med danskheden. Budskabet er nærmere, at Grundtvig mener, at mødet mellem mennesker, er det vigtigste. Forrest fra venstre ses Benjamin Engell i rollen som Malte og Karla Løkke i rollen som Lyda.

Keld Navntoft

9. december 2009

Egentlig skulle Grundtvig, hans tanker og salmer slet ikke have været en del af Danmarks Radios julekalender Pagten. Men da manuskriptforfatter Maya Ilsøe skulle stykke historien om mobbeofferet Malte og en flok truede nisser sammen, blev hans tanker en helt naturlig del af handlingen.

Julekalenderen foregår i Thyregod i Midtjylland, fordi serien omhandler den folkekære digter N.F.S. Grundtvig, der som niårig blev sendt til Thyregod, for at blive forberedt til latinskole.

Julekalenderen handler om en mystisk pagt, som Grundtvig i sin tid indgik med en nissepige. I nutiden prøver den 12-årige skoledreng Malte og den jævnaldrende nissepige Lyda at finde frem til Pagten.

»I udgangspunktet skulle historien foregå i et klasse og handle om sociale relationer mellem børn såsom mobning og fællesskaber. Men undervejs i skriveprocessen blev Grundtvig ved med at dukke op, og jeg synes, at han giver nogle ret præcise svar på, hvad menneskers fællesskaber og identitet er for nogle størrelser,« forklarer hun.

Mens Grundtvigs budskaber om at opsøge fællesskabet, tage ansvar og bruge det levende ord udgør det tematiske fundament for julekalenderen, har Maya Ilsøe ikke meget tilovers for de tolkninger af Grundtvig, der tager ham til indtægt for en fremmedfjendsk nationalisme.

Vi må se på vore rødder

»Grundtvig er blevet gjort til en kolonihavefigur, der værner om det danske sprog og de danske værdier. I min optik er det en helt forkert tolkning, og jeg synes tværtimod, at han var imod alt det, han i dag bliver taget til gidsel for,« siger hun.

I stedet mener Maya Ilsøe, at mange af Grundtvigs vigtigste pointer i dag er underfortalt eller overset. Derfor har det været en stor drivkraft for hende, at gøre opmærksom på, at Grundtvig er andet en »danskhed« og »det danske sprog«.

»Jeg er med på, at man skal kende sine rødder og sit ophav. Rigtigt nok havde Grundtvig en mission med, at folket skal forelske sig i det danske sprog. Men han siger i høj grad også, at vi er intet uden de andre. De borgerlige fortolkninger glemmer den del. I mine øjne er Grundtvig universalist, og han rækker ud efter alt fra nordisk mytologi til åndelig visdom i Indien«. Pagten handler om en 200 år gammel pagt mellem mennesker og nisser, der forhindrer den onde isheks Iselin i at udslette nisserne. Men det kræver et menneske, der kan se nisser, for at aktivere pagten. Det kan 12-årige Malte, der bliver mobbet i skolen. Klasseværelsets hverdagsrealisme udgør dermed en væsentlig del af fortællingen, og det er især i forhold til mobning, venskaber og fællesskaber, at Maya Ilsøe finder Grundtvigs tanker særdeles relevante.

»Grundtvig mener, at mødet mellem mennesker, er det vigtigste. Hvad enten det drejer sig om to mennesker, en gruppe eller på globalt niveau. Det at altafgørende, at man mødes åbent og frit, og ikke er stivner i den sorte skole, i normer eller former,« uddyber hun.

Ud over Grundtvig har samtaler med blandt andet skolelærere, mobbekonsulenter og skolepsykologer påvirket Maya Ilsøe i forhold til julekalenderens budskab, og hun har været meget optaget af rollemønstrene, der opstår i grupper.

»Det er ikke rødt hår, briller eller fregner, der afgør, om du bliver mobbet. Hierarkiet i en klasse kan sagtens vende, og det er vigtigt at vise børn, at man kan ende i alle roller. Derfor har alle et aktivt ansvar, for et dårligt miljø i en klasse.«

Intet gidsel

Inden arbejdet med julekalenderen gik i gang, var Maya Ilsøe med egne ord »skrigende Grundtvig-amatør«.

Researchen til julekalenderen har derfor involveret alt fra Ebbe Kløvedal Reichs gennemgang af Grundtvig over til den norske præst og Grundtvig-ekspert Synnøve Sakura, der blev fløjet til Danmark flere gange under skriveprocessen.

Blandt andet fordi fodarbejdet har været så omfattende, mener Maya Ilsøe ikke, at hun selv har taget Grundtvig til gidsel med julekalenderen.

»Selv om jeg har taget en kunstnerkasket på og lade inspirationen strømme, så føler jeg, at jeg har været tro mod hans ånd. Vel at mærke fordi Grundtvig selv var så fri og mente, at man skulle føle og erkende, før man kunne lære noget.«

Ud over Pagten står hun også bag den tre år gamle julekalender Absalons Hemmelighed. Fælles for dem begge er, at oplysning, historie og kulturarv en stor rolle. Ifølge Maya Ilsøe skal en julekalender nemlig være mere end bare en sjov historie, hvis det skal være god.

»Julen handler om traditioner, så det kan man tage udgangspunkt i. Men i det hele taget tror jeg, at børn synes, at historie og kultur er spændende, hvis man kan formidle det med fremdrift og sætte det i perspektiv til det liv, de selv kender.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu