Læsetid: 4 min.

Knausgårds Min Kamp går lige i mellemgulvet

Karl Ove Knausgårds ambitiøse romanprojekt 'Min kamp' er en sejr for romankunsten
Selvbiografisk. Karl Ove Knausgårds realisme og skrivekunst er rå og uforfærdet. Skildringen af den sorg, Karl Ove Knausgård og hans storebror gennemlever efter farens død, går lige i mellemgulvet på læseren.

Selvbiografisk. Karl Ove Knausgårds realisme og skrivekunst er rå og uforfærdet. Skildringen af den sorg, Karl Ove Knausgård og hans storebror gennemlever efter farens død, går lige i mellemgulvet på læseren.

Reimar Juul

17. december 2009

Der sker spændende ting og sager med romangenren i Norge for tiden. Det gælder fra Matias Faldbakkens trilogi Skandinavisk Misantropi over Henrik H. Langelands forsøg med populærromanen til Karl Ove Knausgårds nærmest megalomane og selvbiografiske romanprojekt, Min kamp, hvoraf de første to bind allerede er udkommet og fire mere allerede planlagt, i alt et projekt på mere end et par tusinde sider.

Det første bind er fokuseret omkring forfatterens teenageår og farens dødsfald. Mest centralt og stærkt står romanens anden halvdel, der på ubehagelig, men fascinerende vis, beskriver Karl Oves og storebrorens sorgbearbejdelse og deres både mentale og konkrete oprydning efter farens død. De to brødre mødes hos deres farmor, hvor faren har boet og drukket sig ihjel. Alting stinker af pis, råddenskab og død i farmorens hus, og midt i det hele finder vi jegfortælleren, Karl Ove, som er på randen af sin litterære debut i 1998.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu