Læsetid: 4 min.

Kristus i førertrøjen

Simon Grotrians ujævne forslag til salmer aktualiserer ’Smølfeproblemet’ fra Ribe Domkirke
10. december 2009

Siden sit gennembrud som salmist i 2006 med Jordens salt og verdens lys har digteren Simon Grotrian huseret heftigt inden for genren, eller rettere: ved dens grænse. I 2007 udkom samlingen Din frelser blir din klippe, og i dette efterår er det blevet til 165 nye salmer eller forslag til salmer fordelt med 100 på Evahave, der udkom i september, og 65 i Frontalgalakser, der så dagens lys i november. Omfanget aftvinger uvægerlig respekt.

Det gør indholdet derimod ikke. Selvkritik er for Grotrian åbenbart blevet en by i Rusland. I stedet for at stramme sit greb om salmegenren medtager han af indfald rub og stub, med katastrofal retningsforvirring til følge. Høj patos og lavkomisk pjank får lov at stå side om side, hans henførte hymner kan når som helst dejse over i bimlende himmelvendt vås:

Vi skal fylde sol i høje glas/
derved gir vi lyset mere plads/
når vi kaster universet op/
ligner det en fisk, der er på stop.

Den første linje virker både smuk og original, men allerede i den anden er strofen ved at slå om i banalt festsangsrimeri, og om de to sidste linjer må siges, at billedet er uklart og stilen direkte pjattet og poppet. Problemet er, kogt ned til det principielle, at Grotrians postmodernistisk eksperimentelle poetik ikke yder nogen form for beskyttelse mod fortænkt forkrampet ævl.

Ufo og flikflak

Hvad hans digte måtte mangle i henseende til billedmæssig anskuelighed, forsøger han at kompensere for gennem tuttenuttet lefleri for den dårlige smag, som når Lazarus ’slår flikflak’ og »nakkerne rettes i Herrens teater / hvor vi ser ufoer, små som oblater«.

I et konkurrerende dagblad har man for nylig kunnet læse, at Grotrian med Eva­have fornyer den danske salmetradition. Det er både rigtigt og forkert. Rigtigt, hvis der menes, at hans ordvalg er demonstrativt nutidigt og stilen original. Men forkert, fordi han stiller sig uden for eller i det mindste ude på kanten af traditionen.

Ud over at hitte på snur­rige ord og lave overraskende billeder kan Grotrian tælle stavelser og organisere bastante rim. Men det er ikke det samme som at skrive gangbare salmer, ligesom man ikke vinder et Tour de France blot fordi man er i stand til at holde balancen på cykel. Tag noget for genren så elementært som det at skabe et forløb i form af udlægning, fortælling eller stigning i intensitet. Dette savnes i Grotrians tekster, som står repeterende i stampe eller modsat, men stadig uden et forløb, blot hvirvler betydninger op i en hast, der som regel gør læsningen til et frustrerende forehavende.

Eller tag noget så basalt som en indre sammenhæng i billedbrugen. Første digt i Evahave lægger ud på »moderne« maner med tre strofer, som bindes semantisk sammen af morsomme billeder hentet fra automobilernes verden (»førersæder«, »køre bil«, »det røde blink«), men så punkterer digteren ved et skift i billedregister den boble, han netop har blæst:

Vi fortæller med et ord/
der er standser ved dit bord/
at vi venter førertrøjen/
samt en gummibåd ved bøjen.

Her refererer »førertrøjen« antagelig til samme forestilling som ledestjerne hos Grundtvig og »gummibåd« måske til troen på Kristus, som menneskers redningsmand og frelser; men dels virker det forskruet og kejtet, dels slår det digtets helhed itu. En lille detalje? Jovist, men digte består nu én gang af detaljer.

Havtaskens hank

I en anden konkurrerende avis har man kunne se Gro­trian betegnet som en from Halfdan Rasmussen. Det var uden tvivl positivt ment, men er faktisk uretfærdigt imod Halfdan. For ophavsmanden til Tosserier og til adskillige generationers mest elskede børnerim var virkelig skrap til at gøre vers, og det kan man ikke uden videre påstå om Simon Grotrian, som gang på gang tager sin tilflugt til metriske nødløsninger, som når han rimer åndedrag på fag eller port på abort. Og hvor pudsigt Halfdan end kunne tænke, digtede han dog altid ad baner, vores fantasi kunne følge, hvad man ikke ligefrem kan sige om den nybarokke surrealist Simon Grotrian:

Våren sprang ud af sin grotte/
og korstræet skyder en ranke/
havet når frem til din måtte/
vi følger i havtaskens hanke.

Dette er muligvis morsomt, men virker ikke just billedmæssigt anskueligt. For atter at blive totalt principiel: at kristendommen undertiden kan være mystisk, anelsesfuld og dunkel, medfører ikke, at en kristen eller kristelig poesi behøver at være kryptisk, formørket og tåget.

Nadver ved baren

Det skal siges til Simon Grotrians ros, at han i sine to nye salmesamlinger og i Evahave især formår at komme hele cirklen rundt med tekster skrevet over angst, fortvivlelse, glæde, nåde, lovsang og inderlig tro, ligesom han leverer materiale til jul, påske, pinse og dåb. Blot formår han kun sjældent at række ind i den enkeltes hjerne og hjerte, blandt andet fordi han så konsekvent insisterer på at lade sine tekster pege subjektivt tilbage, på ophavsmanden selv. Det blokerer for identifikationen, på samme måde som det forstyrrer indlevelsen at sidde i en kirke og glo op på en altertavle og spekulere over, hvad i alverden den åh så originale moderne kunstner dog kan have tænkt, med andre ord Smølfe-problemet fra Carl-Henning Pedersens udsmykning i Ribe Domkirke, her som en mangel på den evangeliske ’pronominalitet’, som er salmens alfa og omega – dette, at man, imens man synger, helst skal kunne føle, at salmens ord og billeder direkte handler om én selv og om det menigheds-vi, man er del af.

Jeg fatter eksempelvis ikke, hvad de tilbagevendende referencer til det at drikke te bestiller i salmen som genre, og jeg finder det tankeforstyrrende at gøre Kristi blod til dram (»Herren er livscirklens ler og dens dram«) og nadverbordet til bardisk:

Jeg vil slutte alle sange/
med hurraer af de lange/
Gud er dyneløfter, før/
min verden synger smør.

Skål alle sammen, og velkommen til ’salmer’ uden teologisk soliditet og uden sikker digterisk kvalitet, men med masser af spørgsmål, som de ikke selv rummer svarene på, fordi de ikke er ordentligt tænkt eller for alvor er sanset igennem.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer