Læsetid: 3 min.

Ny fugl, men iklædt gamle fjer

For første gang er betegnelsen supergruppe på sin plads. Men supergrupper er nu et bagstræberisk og lidt for sympatisk koncept
10. december 2009

Når tre kæmper stiller sig på skuldrene af hinanden kan det enten blive katastrofalt eller kolossalt. I tilfældet Them Crooked Vultures bliver ingen holdt nede. Josh Homme, Dave Grohl og John Paul Jones kan spejde henover hovederne på en samlet rockbranche. Det er gedigen rock'n roll i den version, der efterhånden er sjælden. Her er ingen dubbet guitar eller laptop-blipblop. Udtrykket er simpelt og stilrent. Det er ret flot klaret, når man tager i betragtning, at det er tre så selvbevidste musikere, der har fundet sammen. Josh Homme er selvsagt dominerende, da hans umiskendelige vokal spiller en stor rolle, men alligevel er det fejlagtigt bare at kalde dette en Queens of The Stone Age-plade med gæsteoptræden.

QOTSA er kendetegnet ved et meget massivt lydbillede. Lag på lag af lyd. Men på Them Crooked Vultures gives der plads til, at de enkelte instrumenter kan træde i karakter. Der er selvfølgelig undtagelser. For eksempel er pladens sidste nummer »Spinning in The Daffodils« klassisk Josh Homme. En massiv ørkenvandring. Men når nummeret rinder ud, er det alligevel en hilsen til Jimmy Page og Led Zeppelin, der får lov at afslutte pladen.

Der er ingen tvivl om, at pladen er en hyldest til Heavy Metal-pionererne Robert Plant, Jimmy Page, John Bonham og John Paul Jones. Uden Led Zeppelin havde Foo Fighters og QOTSA ikke lydt, som de gør. Dave Grohl og Josh Homme skylder bandets tredje medlem meget, men det er ikke noget de lader sig tynge af. Det lyder mere som en sammensmeltning af tre bands med deres egen berettigelse og blot en fælles arv. Med Josh Homme får vi QOTSAs fornemmelse for roadtrips, så støvet pulser. Fra Foo Fighters får vi fejringen af den klassiske rocklyd med prægnant omkvæd. Fra Led Zeppelin får vi den langsomme opbygning fra nulpunkt, hvor guitar og bas smyger sig op af hinanden og kæmper om opmærksomheden på det samme riff og suger lytteren ind i en tranceagtig blues for til sidst at vokse sig ind i en eksplosion af bækkener.

Flinkeste mand i rock

Den mindst fremtrædende af de tre kæmper må dog være Dave Grohl. På nummeret »Reptiles« må den eminente trommeslager have fundet begrænset udfordring. Dave Grohl har tilnavnet den flinkeste mand i rock'n roll, og i arbejdet med Them Crooked Vultures kan man for første gang høre det i musikken. Men godt det samme, for havde alle tre krævet lige stor opmærksomhed var pladen blevet noget helt andet. Og selv om han ikke er opmærksomhedskrævende, så giver han alligevel en lektion i tørt trommespil. Dave Grohl er først og fremmest et bandmedlem. Selv i det band, hvor han er frontmand. Overordentligt sympatisk.

Sympatisk er der aldrig nogen der har beskyldt Josh Homme for at være, og det er da også tydeligt, hvem der har mest behov for opmærksomhed. Hans ørkenvandring fortsætter, og han er ingen Robert Plant, men i enkelte tilfælde gør han forsøget i Them Crooked Vultures hvilket afslører, at når han rammer de høje toner, så bliver hans vokal uinteressant.

Det er de færreste bassister, der formår eller ønsker at træde ud af et tæt sammenspil og markere sig. Det gør John Paul Jones. På »New Fang« bliver det samlede udtryk nærmest funket med den dominerende bas.

For meget respekt

Overordnet undgår Them Crooked Vultures supergruppers værste faldgruber, men alligevel kommer nogle af numrene til at virke overfyldte. På »Warsaw or the first breath you take after you give up« burde de have valgt noget fra. Det er når der er et mere enkelt udtryk, at de lyder mest velfungerende.

Them Crooked Vultures efterlader sikkert ikke noget varigt indtryk, selv om det er en udmærket plade. Det er en hyldest til rock. Her er ikke meget originalitet og kun få overraskelser, men nogle gange er old school den eneste lærdom, man behøver. Det er bagstræberisk og et vidnesbyrd om, at børnene af den første rockgeneration ikke ved, hvad de skal gøre oprør i mod, så de lader være. I stedet indspiller de plade med far. Fordi han er så rar.

Them Crooked Vultures, Them Crooked Vultures Sony/BMG, er udkommet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu