For nogle år siden samlede Per Petterson - norsk forfatter med en svensk far og en dansk mor og verdensberømt for især romanen Ud og stjæle heste - et antal litterære artikler og forfatterportrætter under fællestitlen Månen over porten. Hans danske forlag, Batzer & Co., har nu kompletteret oversættelsen af forfatterskabet med dette lille, gode bind læseoplevelser, der samtidig tegner et selvportræt. De er bevidst uakademiske, men personlige invitationer ind i det arbejdende værksted, hvor bøger opdages som direkte henvendelser og nødvendige ingredienser i en livsfølelse og selvorientering. De tilsyneladende tilfældige, men fra tidlige år grådige greb i reoler, bogkasser og biblioteker efter tankegods viser sig at danne mønstre.
Og bogen er så sindrigt kombineret, at den etablerer en guirlande, en snor, der bugter sig labyrintisk gennem år af erindring og rejser. Den binder en sløjfe i det afsluttende titelessay, der fortæller om Per Pettersons trang til nattevandring i det totale mørke rundt om hans landlige hjem, som en tilstand at synke ned i, en kropslig osmose, hvor jeg og mig viskes ud eller flyder sammen. Og så flyder desuden bøgerne ind og ud af ham undervejs i hans mægtige belæsthed og identitetssøgen. Han associerer sig med beslægtede ånder, ørkenkendere som Sven Lindqvist, Saint-Exupéry, Isabella Eberhardt, dertil Bob Dylan og Rimbaud, Jack London, og det er for læseren som lys i mørket, men månen kaster så sit ubarmhjertige skær over landskabet, den kaster hans skygge frem som skel mellem krop og ikke-krop. Det gør ondt. For hvem er hel?
Mundtlighed
Selv kaster han et forsonende skær over sine konflikter med humorens fortrolighed. Der er en fin mundtlighed i hans omgang med skriften og de uendelig mange bogstaver, han har konsumeret og så uddeler i nye sammenhænge, sådan som det er en forfatters opgave efter hans beskrivelse i det vimmelskaftede essay om John Berger, 'den engelske romanforfatter, novellist, kunstkritiker, historiefortæller, essayist, fjernsyns-, film- og fotomand', der elsker at lime knuste ting sammen igen, f.eks. en ødelagt tallerken: »at finde alle de stykker, der er spredt rundt omkring for så at genforene dem«. Det gør han under en rejse med venner til Skotland og Hebriderne i søgen efter et monument, som en forfader har rejst over en elsket hund. Dér demonstrerer han en evne til at få sammenhængende historier ud af tilfældige møder og situationer, hvor så verden og kunsten møder hinanden. Det er ikke kedeligt at komme ud og hjem i tilværelsen på den måde.
Sammenhæng
Derved bliver resultatet også et erindringsarbejde med bøgerne som motor med så forskelligartede drivmidler som blandt mange andre Sandemose, Céline, Frank O'Connor, Grace Paley, Raymond Carter, Kjell Askildsen, Karen Blixen, Tjekhov. Fra familielivet er der portrætter af hans far og mor og deres helt forskellige forhold til litteratur. Herunder:
»Jeg havde en mor engang som da hun var 13 år læste en bog om Sibirien og den transsibiriske jernbane og derefter ikke kunne slippe drømmen om at rejse dertil.« Derom har Per Petterson allerede i 1996 skrevet en roman, som for længst er oversat til dansk, også af Annelise Ebbe, Til Sibirien, som indgår i hele forfatterens sidelæns familiekrønike. Den er nu samtidig atter genoptrykt med sin intense skildring af et søskendepar, hvor det fortællende jeg gør rede for eget og storebrors liv og drømme i en barndom, der for en stor del foregår i Nordjylland under besættelsen. Jesper realiserede sin drøm om Marokko, mens Sibirien forblev en utopi for den elskede søster. Petterson får meget til at hænge sammen.
Per Petterson: Månen over porten. Oversat af Annelise Ebbe.192 s. 198 kr. Batzer & Co.
Per Petterson: Til Sibirien. Oversat af Annelise Ebbe. 224 s. 129 kr. Batzer & Co.
