Læsetid: 3 min.

'Tango jalousie' for de unge

Besynderlig hæderspris førte til fremragende bigbandmusik
8. december 2009

Er DR Big Band et ensemble, der appellerer særligt stærkt til et ungt publikum? Næppe. Bør det være det? Næppe heller.

Spørgsmålene må rejses - og svarene gives - efter at orkestret fredag blev præmieret af Jacob Gade Fonden netop med henvisning til dets evne til at aktivere musikinteressen hos ungdommen, som Gade Fonden ifølge sin fundats har et særligt godt øje til. Bigbandet kvitterede over for en halvfyldt sal af overvejende modne og ældre honoratiores, inklusive Deres udsendte, med en suite af Jacob Gade-melodier arrangeret af Peter Jensen, og ved samme lejlighed fik otte unge musikere hver en portion fra den meget store sum, »Tango Jalousie« fortsat kan spille ind.

Man kan næsten ikke være bekendt at spørge, men alligevel: Hvad kom først: Hønen eller ægget? Fondens beslutning om at forstrække big bandets slunkne kasse med 100.000 kr. eller DR's beslutning om at lade Peter Jensen arrangere Gades musik? Og, uanset dén rækkefølge: Hvem var det egentlig, der blev præmieret? Ungdommen? DR? Peter Jensen? eller Gades egen musik og dermed fonden selv?

Intet er for så vidt illegitimt, formentlig heller ikke den måde, hvorpå en privat fond her har ydet bidrag til DRs driftsmidler - men en besynderlig disposition er det.

Ikke desto mindre: Peter Jensens suite er fremragende. Ingen andre danske arrangører har som han formået at tage indtryk ind fra de to store orkestratorer, han som medlem af big bandets basunsektion har arbejdet sammen med - Bob Brookmeyer og Jim McNeely - og så lægge sit eget nordiske temperament oveni. Som de to forbilleder er han formidabelt god til at bryde melodilinjer og harmonier op uden at forråde komponisten, og så kender han til bunds sine virkemidler, når han f.eks. i lange passager arbejder med kombinationer af flygelhorn, tenorhorn, fløjter, altfløjter og basklarinetter.

Af i forvejen folkekære temaer har en arrangør, der vil bide spids med Jacob Gade, faktisk kun to at holde sig til: den til overflod kendte »Tango Jalousie«, som Jensen satte helt ned i tempo, uden at tangoens intensitet gik fløjten, og den sprælske »Mig og Maggidudi«, hvis revyagtige løssluppenhed Jensen var helt tro imod, samtidig med han omdannede den til en aggressiv, postmodernistisk fuga.

Mikkelborg udeblev

Ellers måtte Jensen arbejde med materiale, som er mindre kendt, men ved at lade »El Matador« være en horisontal interaktion mellem orkestret og tenorsaxofonisten Lars Møller, ved at overlade »Sørgemusik« ved Gustav Esmanns Baare alene til pianisten Henrik Gunde og bassisten Kasper Vadsholt, ved at bestykke »Indolence« med rockrytmik, ved at bruge hhv. 7/4 og 10/4 i »At Gavne og Fornøie« og ved at lade orkestrets for tiden mest interessante solist, basunisten Steen Hansen, fabulere begavet vekslende med blæsernes mættede og roligt hvilende indsatser i »Charmeuse« (der dog burde have haft undertitlen »Hommage à Bob Brookmeyer«) gav Peter Jensen os en mulighed for ikke bare at se Jacob Gade som en ferm populærkomponist, der med sin »Tango Jalousie« skrev et heldigt social security number, men også som en tonekunstner, der helt var barn af sin tid, og som på ganske begavet vis placerede sig i krydsfeltet mellem impressionisme, senromantik, spirende modernisme og ny amerikansk musik.

Med til at placere Gade i sin tid var også koncertens to velvalgte indslag med pianisten Kathrine Gislinge, først i Debussys »Reflets dans l'eau« og derpå, sammen med Peter Jensen og hans basun, i Gershwins »2. præludium«.

Med til koncerten var imidlertid slet ikke Palle Mikkelborg. Indtil dagen før havde han på DR's hjemmeside figureret som et stjerneindslag ved denne lejlighed, hvor hans tidligt skrevne big bandversion af »Tango Jalousie« endelig skulle spilles igen.

Det viste sig senere, at Mikkelborg havde været ude af koncertplanlægningen i adskillige uger, men det var ikke noget, man bekymrede sig om at meddele det let forundrede publikum. Måske DR skulle kanalisere nogle af Gadefondens penge over i markedsføringsafdelingen. Eller, bedre: Man kunne sparke markedsføringsfolkene i r... og give Peter Jensen alle pengene med den klausul, at han snart gør ved Kai Normann Andersens musik, hvad han nu har gjort ved Gades.

Hvis der er nogle, der nu ærgrer sig over ikke have været med til at fylde den halvfyldte sal ud, er der trøst: Jensens Gademusik - street music (det var aftenens vært, Henrik Koefoeds bedste bud på en vits) - er også ude på cd.

DR Koncerthuset fredag: Jacob Gade 130 år. DR Big Band: The Music of Jacob Gade (Red Dot Music)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu