Læsetid: 4 min.

Der er atter brug for tvivlen

Hvordan skal den kriseramte verden komme videre? Kan kapitalismen tæmmes og reformeres? Findes der alternativer? Økonomen Roger de Weck forsøger sig med svar
30. januar 2010

Netop i disse dage er nogle af verdens vel mest indflydelsesrige personer samlet i Davos, denne pittoreske schweiziske bjergby. Og mottoet for årets sammenkomst er ikke til at tage fejl af: Rethink, redesign, rebuild. Verdensøkonomien skal tilbage på sporet.

Det kan de fleste vel for så vidt blive enige om. Men hvilke konsekvenser af krisen skal der drages? Problemet er, skriver Roger de Weck først i denne lille fine bog, at langt de fleste ikke kan få øje på et alternativ til det system, som brød sammen med samme kraft som New Yorks Twin Towers i 2001. »Mange nærer håb om, at kapitalismen blot med en let revideret indretning kan vende tilbage til dagsordenen; videre som hidtil, bare en smule mere forsigtigt, ikke så pralende, et spor mere anstændigt.«

Roger de Weck, tidligere chefredaktør for tyske Die Zeit og schweiziske Tages-Anzeiger, i dag præsident for det traditionsrige Graduate Institute of International and Development Studies i Geneve, derudover lektor på College of Europe i Brügge og Warzawa, er overbevist om, at denne tro ender i en blindgyde, ja, at den kun nærer nye kriser, som bliver endnu voldsommere og destruktive. Ifølge forfatteren er det nu, verden må erkende, at krisen ikke var en tilfældighed, men et resultat af den indretning, som verden var endt i efter Murens fald for nu 20 år siden.

De Weck belyser sin tanke fra forskellige sider: Travlheden i vores hverdag, som ikke rummer mulighed for refleksion, overvejelser og afvejning. »Det fleksible menneske, som er turbokapitalismens forudsætning, er over det hele, bare ikke hos sig selv.« Virksomhederne agerer kortsigtet, for i deres kvartalsrapporter at leve op til børsanalytikernes forventning, som hele tiden skrues op. Chefernes aflønning i form af bonusser, som også stimulerer jagten efter den kortsigtede gevinst i stedet for den langsigtede udvikling. Mediernes og i det hele taget samfundets besættelse af det, som de Weck betegner som økonomisme, dvs. »en tænkemåde, som vurderer alt efter økonomiske aspekter og udelukkende anerkender økonomiske kategorier.« I stedet for at markedet tjener samfundet, har samfundet udviklet sig til markedets påhæng. De Weck refererer til sociologen Daniel Bell, som skriver: »Økonomien kan kun være så retfærdig, som det kulturelle værdisystem, den er en del af.«

Stat og økonomi

Især er de Weck dog optaget af forholdet mellem stat og økonomi. I stedet for at sætte rammerne for økonomien og dermed begrænse markedets magt over samfundet, har staten selv overtaget økonomismens værdisæt og gjort sig til virksomhedernes instrument. Ikke nok med, at lønforskellen mellem den private og den statslige sektor mange steder er blevet så stor, at de mest begavede hoveder vælger en karriere i førstnævnte; så giver staten også alt for meget plads til virksomhedernes lobbyister, som dermed får en uhørt indflydelse på lovgivningen. »I dette klima opfatter den foragtede og foruroligede stat ikke sig selv længere som en ordensmagt, som sætter rammerne for markedet og grænserne for finansmagten. Nu blev statstjenerne tjenere for konkurrenceevnen. Deres vigtigste opgave bliver at deltage i den globale leflen om koncernchefernes og investorernes gunst. Politik bliver en serviceydelse til markedets mægtigste.«

De Weck påpeger, at den oprindelige liberalisme á la Adam Smith og hans filosofiske våbenbrødre intet havde imod statslig regulering, fordi regulering ganske enkelt var del af de rammer, markedet skulle operere i. Derimod argumenterede de på det kraftigste imod den såkaldte etatisme - at staten skulle agere virksomhed og komme alle dem til undsætning, som ikke kunne klare sig selv. Men hvad skete der, da finansjonglørerne rundt omkring tabte kontrollen over deres spil? De samme, som i årevis havde argumenteret imod enhver regulering af markedet, især finansmarkedet, råbte på staten. Og staten føjede sig iegn. Overalt blev bankpakkerne vedtaget og skatteyderne bedt om at betale regningen.

Magten over markedet

»Da liberalisme muterede til neoliberalisme, blev den doktrinær«, skriver de Weck. »Liberalisterne er tvivlere. Neoliberalisterne derimod har forpagtet sandheden og vil helst privatisere den.« For den schweiziske økonom gælder det nu om at bryde dette sandhedsmonopol, om at afslutte denne form for økonomisme. Det politiske må generobre magten over markedet. Markedet må tage sociale og økologiske hensyn; den personlige interesse og nytte må kombineres med samfundets; arbejde og kapital skal ligestilles, og væksten begrænses, så også kommende generationer kan udfolde sig og får mulighed for et trygt liv.

Men alt dette og meget mere er mere end et økonomisk problem. Det er samfundet som sådan, som må genoverveje de værdier, vi lever og indretter os efter. »Enhver indretning af markedet er udtryk for en verdensanskuelse.« Med andre ord: Rethink, redesign, rebuild - dette motto gælder ikke kun bankdirektøren og eliten, som i disse dage er samlet i Davos. Det gælder også dig og mig. Den detalje minder bogen os om.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu