Læsetid: 4 min.

Hvem er Emilio Alvarez egentlig?

Digte om æsler, ensomhed, grå hår, lokomotiver, flasker og prygl
Digte om æsler, ensomhed, grå hår, lokomotiver, flasker og prygl
7. januar 2010

Emilio Alvarez skrev angiveligt de digte, han efterlod sig, og som siden blev fundet i en metalæske og udgivet af den ene, den anden eller den tredje af de i efterordet til denne danske udgave nævnte personer, inden 1932, det vil sige, mens den store spanske modernisme – den såkaldte ’generation 27’ – var på sit højeste.

Vi taler her om digtere som Guillén, Lorca, Alberti, Aleixandre, Cernuda og Salinas, og det er ikke til at sige, om Alvarez har læst dem, eller om han overhovedet aner, at de eksisterer, at deres natblå duende, der med let hånd tager det tungeste i livet på sig som arbejdsvilkår og danser på randen af afgrund med glasskår i blodet, måske også kunne være vilkår for ham.

Og dog – vi ved ingenting. Den uden tvivl fiktive portugisiske professor, Fernando Souza, der har skrevet den danske udgaves efterord, borer ikke i nogen poetisk genealogi.

Derimod synes det at interessere ham meget, hvilke af de anekdoter, der åbenbart verserer om Emilio Alvarez, landsbyens digter, hvis verden stort set bestod af en mor, en flaske og et æsel, der er sande og hvilke ikke.

Døde Emilio Alvarez virkelig, da han faldt ned fra en kran, fordi han havde drukket den flaske sprut, han ville have kastet i hovedet på general Franco, der kom forbi på inspektion neden under og endnu ikke var gået i gang med sin spanske borgerkrig?

Tog anarkisterne virkelig afstand fra ham, fordi han led af »reaktionære forestillinger om medfødt talent og en upassende genidyrkelse, der på det skammeligste bekræfter den gængse autoritære forestilling om kunstneren som gudelignende instans, hævet over andre frie individer og derved i yderste potens en potentiel despot og morder«?

Forordet, forfattet af en vis Manuel Blanco, er ganske kort og advarer udtrykkeligt læseren:

»Lad os sige, at mit navn er Manuel Blanco, en tilfældig vejfarende, der en tid har beboet dette sted. Lad os sige jeg har siddet ved husværtens bord, spist af hans tallerken og sovet i hans seng. Lad os sige, jeg har levet hans liv og tænkt hans tanker, lad os sige, at jeg en tid var Emilio Alvarez. Nu giver jeg nøglen videre med en formaning om nøje at overveje, om De vil trænge ind, hvor de ikke har noget at gøre?«

Den ensomme Nidding

Hvad skriver han så, denne tilsyneladende uduelige mors dreng fra en analfabetisk landsby i det keltiske Galicien, som dog har lært sig selv at læse? Hvad mener han egentlig, når han kalder et af sine digte »Jeg bryder mig ikke om fimselyrik« og erklærer:

Jeg mener ikke noget/
med det jeg skriver/
og derfor går jeg heller ikke så meget op i/
hvordan mine digte ender./
De ender bare!/
De drikker sig fulde/
og falder og brækker et ben!/
De får et lag tæsk/
og vågner med tømmermænd/
i rendestenen!/
De ser skidt og lort glide forbi/
og ved at de selv er skidt og lort!

Med ikke mindre end fire udråbstegn i en enkelt strofe protesterer han med stor bombast imod noget. Men hvad? Kan det virkelig være Lorca?

Eller er der (den tanke melder sig her og der under læsningen af bogen) måske ligefrem tale om en nulevende dansk forfatter, der poserer som spansk outsider for, under sørøverflag og uden navns nævnelse, at protestere mod en dagsaktuel dansk fimselyrik?

Alvarez har under alle omstændigheder frit spil, fordi han er den kloge nar, den fordrukne idiot, der får lov til at være i fred, for det meste da, som en kinesisk vismand af den mere end tusind år gamle skole. Ham, der skrev det afsnit af de efterladte digte, der har titlen »Tungsindigheder«, og som ifølge efterordet er de første digte, han skrev, og dem anarkisterne tog afstand fra:

Faldt i regnen
slog flasken itu
skar hånden
fik prygl af mor.

Hun dør på side 64, og det efterlader Emilio i et tomrum:

Jeg savner når hun kaldte mig en nidding/
fordi jeg tog en slurk vin/
før jeg kom ind for at spise

...

jeg savner/
når hun råbte uforståelige eder/
efter mig på keltisk/
fordi man kan bande på keltisk/
uden gud hører det

Helt alene går han nu rundt i de tomme stuer, hvor hans gode ven, æslet, stadig ikke må komme ind, »sådan som han går og pisser og skider over det hele og æder af møblerne«. Han »retter på puderne«, han »vender det hæklede hoveddækken på lænestolen«, han

hiver de lange grå hår
ud af stoffet
og samler dem
til en lille hårlok

Der sker ingenting. Han har tyndskid i en uge. Han sidder under et træ og ser lokomotivet, »glidende som et stykke skråtobak i en spytbakke«, der trækker fremtiden forbi »hver dag ved denne tid«. Og

folk går forbi
de kender mig ikke
nogle af dem stopper op
og trykker mig i hånden
men det er ikke mig
de trykker i hånden
det er min ensomhed

Dum er han ikke, naiv heller ikke. Han ved godt, hvad digte er, men måske er Emilio Alvarez, mere end med digterne fra 27, beslægtet med Antonio Machado fra den foregående ’generation 98’ og det jordnære syn, han har på digtningens opgaver:

Overalt har jeg set/
mismodets karavaner,/
hovmodets melankolikere beruset af mørke skygger,/

og pedanterne i kulissen/
som kigger, holder mund og tror/
de ved, fordi de ikke drikker/
vin på værtshusene...

(Peer Sibasts oversættelse)

Machado fik stor betydning for spansk poesi, da den på mange måder skulle begynde forfra efter borgerkrigens helvede og verdenskrigens mareridt. Det kunne Alvarez måske også have haft, hvis metalæsken med hans digte var blevet fundet noget før.

De udkommer i Forlaget Basilisks Babelserie, der mest består af store, moderne forfattere i små formater, folk som Lorca, Queneau, Breton, Cortazar, Walser, Frisch, Musil, og kan de stå sig der?

Det kan de da, også selv om læseren ikke har nogen som helst mulighed for, ud fra bogens indhold, at vide, hvem Emilio Alvarez egentlig er eller var.

Måske er der slet ikke tale om en samling digte, men om en roman, hvis hovedperson er digteren Emilio Alvarez.

Jeg er sikker på, at hans oversætter, Peter Højrup, ved alt om det.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu