Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Kærlighedsmorderen inden i dig

Oplev 'Flugten' på Nyaveny. Og lad øjnene lytte og ørerne se, hvorfor ét mord altid bliver til mange flere
Kultur
13. januar 2010

Kærligheden er alt. Selv den mindste gnist af kærlighed kan bære et menneske gennem et ellers umuligt liv. Det er det tåresmukke budskab i den brutale rædselsmonolog Flugten, som Jesper Hyldegaard skrev til Mungo Park allerede i 1995. Den har fået flere nytolkninger, senest med Thomas Magnusson i Lars Werner Thomsens iscenesættelse på Plan-B i 2005, og nu genopstår den som nyklassiker med samme kunstnerpar på Glad Teater, der gæstespiller på Nyaveny.

Flugten er noget af et gys at opleve for første gang. En koncentreret tekst, der rummer al verdens ulykkelighed i en enkelt rolle - og en drømmechance for en skue- spiller, der mestrer kunsten at spille mange roller og dog holde fast i sin egen. Flugten burde være Socialrådgiverens ABC. Skolelærerens logbog. Politibetjentens lille sorte. For den handler om et barn, der bliver svigtet, og som kun kan komme sig over mordet på den, han elskede, ved selv at myrde ... akkurat som de fleste af os gør det, måske bare i mindre skala.

Dreven dobbeltgænger

Scoopet ved denne fortolkning er, at hovedpersonen bliver fordoblet i både lyd og billede. Ved et strippet klaver sidder Klaus Risager og plinger på strengene i de smukkeste sørgmodighedsstrejf, som en dansende eventyrfigur fra landet uden fjender. Og ved siden af den 36-årige Thomas Magnussen ligger og springer den 29-årige Bo Hårdell med Danmarks udtrykssmukkeste hænder.

Hårdell siger ingenting, men han visualiserer Magnussens ord med sine fingre og hele sin krop, så han både bliver til en spejling af dette menneskeoffer, men også til et billede af alle de mennesker, som bliver hans nye ofre undervejs. Det allerværste øjeblik i forestillingen bliver derfor dét sekund, hvor Hårdell vender ryggen til Magnussen og forlader ham. Sjældent har nogen været så alene på en scene som denne morder uden sin dobbeltgænger - fordi Hårdell var blevet menneskegestaltningen af det kærlighedshåb, som tvang Magnussen igennem voldens selvødelæggelse.

For Flugten er barsk. En krimi med omvendt fortegn: med en kendt morder og et endnu ukendt antal myrdede. Her er menneskemassakrer uden nåde, uden glæde, uden plan - et blodrusforsøg på at vække følelsen af selv at være i live. Det er ikke for sarte sjæle, dette her. Som Camus' Den Fremmede, men omsat til nutidens, danske betontrøstesløshed.

Cool campingvogn

Den 33-årige instruktør Lars Werner Thomsen har skabt en stemning af håb og samhørighed, som lægger sig ud over teksten og gør den udholdelig i al dens gru. Og Magnussen spiller morderen, så man forstår den følelseslammelse, som dikterer hver eneste rute på hans uendelige flugt. Magnussen lægger her en betagende følelsesrealisme oven i sine nylige præstationer under Flammens Muse og H3K

- med en arret livserfaring i en blød stemme og et par kloge øjne.

Scenografen Johan Kølkjær har ellers skabt et usentimentalt ingenmandsland med en halv campingvogn og to halve køkkener, alle steder og ingen steder på samme tid. Klaus Risagers lydbilleder tilføjer storbylarm og fængselslyde, og videodesigneren Søren Vestergaard Nielsen har fundet både appelsinorange lysskær og blinkende lysglimt, der næsten umærkeligt glider sammen med billedet af Bo Hårdells tavse krop.

Det er Glad Teater, der står bag produktionen - med det udtrykte mål at skabe teater for professionelle skuespillere 'med funktionsnedsættelse', som det så klinisk hedder. Sagen er bare den, at det er svært at få øje på Bo Hårdells 'funktionsnedsættelse', når manden er så udtryksfuld som en drøm. Han kan åbenbart ikke tale med lyd, men det gør dansere jo heller ikke, så hvad er problemet, tænker man bare.

Denne iscenesættelse har i hvert fald forstået at køre på barnecykel med tilskuernes følelser, så hænderne helst ryger op for ørerne, så man ikke kan høre mere. Men så forstår øjnene alligevel hele historien, og så ryger hænderne ind foran blikket. Indtil man altså opgiver at skærme sig mod historien og bare lader sig overvælde af den frygtelige historie. Den ligefremme skildring om en klog og kærlig dreng, der forstod den største hemmelighed, lige fra han fik det første blik og den første appelsinbåd af sin mor: At kærligheden er alt.

Flugten. Tekst: Jesper Hyldegaard (1995). Instruktion: Lars Werner Thomsen. Scenografi: Johan Kølkjær. Videodesign: Søren Vestergaard Nielsen. Musik: Klaus Risager. Glad Teater på Nyaveny til den 4. februar. www.nyaveny.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her