Læsetid: 4 min.

Lilian Thuram tackler racismen

Han var den intellektuelle forsvarer på et vindende fransk fodboldlandshold. Efter 142 landskampe bruger Thuram nu sin stjernestatus i kampen mod racisme - senest i en bog om 45 forbilledlige sorte mennesker
Lilian Thuram i aktion for det franske fodboldlandshold ved EM i 2008. Nu Thuram gået til kamp mod racismen og fremmedfrygten   i sit hjemland.

Lilian Thuram i aktion for det franske fodboldlandshold ved EM i 2008. Nu Thuram gået til kamp mod racismen og fremmedfrygten i sit hjemland.

Franck Fife

27. januar 2010

I Frankrig eksisterer der ikke statistikker over, hvor mange af landets indvandrere, der er sorte. Hver eneste dag afvises de farvede til jobs eller ved indgangen til natklubber, eller de 'udvælges' til kropsvisiteringer i metroen og diskrimineres ved ansættelser. Men loven forbyder optællinger, med baggrund i den idealistiske universalisme, som blandt andre Voltaire, der også kæmpede for ytringsfriheden, stod for. Vi er alle frie, brødre og lige, som det står skrevet over enhver fransk skole.

Den idealistiske tanke om ligeværdighed bankede sikkert i brystet på en 26 år ung Lilian Thuram, da han sammen med de andre franske landsholdsspillere kørte i triumftog ned af Champs-Elysées i 1998 efter at Frankrig have vundet verdensmesterskabet i fodbold. Endelig forbrødredes franskmænd af alle farver. Thuram fra Guadeloupe, med en mor uden anelse om, at hun stammede fra Afrika og importerede slaver: Hun var da bare fransk! Thuram, der mødte racismen som ni-årig, da han kom til hovedlandet Frankrig og for første gang oplevede sin hudfarve som anderledes. Og lærte en historie i skolen, hvor de sorte nærmest blev 'opfundet' med slaveriet. De mange 'farvede' franskmænd i fodboldsejren der fejredes på Champs-Elysées, skulle have været bevis nok - om beviset manglede - på republikansk ligeværd.

Men i stedet for at dyrke det mangefarvede Frankrig satte Sarkozy-regeringen i efteråret 2009 gang i undersøgelsen af fransk identitet. »Vi gallere«, som historie-skrivningen i karikaturen indledes med i Frankrig - og også i den fjerneste provins, Guadeloupe, med små chokoladebrune børn, der ikke ligefrem stammer fra Asterix.

Mindst så megen indledning skal der til for at forstå den bog, Lilian Thuram netop har udgivet i Frankrig. Mine sorte stjerner hedder den og består af 45 portrætter af sorte historiske personligheder med det udtrykkelige formål at bekæmpe racismen.

Mangler rollemodeller

Thuram er overbevist om, at der simpelthen mangler sorte rollemodeller, at de sædvanlige forestillinger om de sorte skyldes alt for lidt historieskrivning. Eller at den ikke bliver læst, når den skrives. Og her satser han på sin egen berømmelse. Den har da også øjeblikkelig sat bogen allerlængst fremme på boghandlernes hylder - og sendt den langt ud i selv det fjerneste provinsielle franske supermarked. Fodboldstjerner sælger, og Thuram er ude på at sælge sit budskab.

Og det er bygget grundigt op. Thuram tager hele vejen fra det første menneske, man har fundet overhovedet, den i Frankrig meget berømte 'Lucy', der druknede i et vandhul for over tre millioner år siden, et sted mellem abe og menneske, til den seneste stjerne, Barack Obama, hvis valgsejr for Thuram var en anledning til at forfatte disse portrætter.

En af de standhaftige racistiske forestillinger er, at de sorte er mellemled mellem abe og menneske, og derfor er portrættet af 'Lucy' nærmest en provokation. Hun er nemlig ganske vist et 'mellemled' - men fælles for sorte og hvide. Vi er alle emigranter fra Afrika, som Thuram understreger det, nærmest med et glimt i øjet, i en af de små moralprædikener, der afslutter hvert eneste portræt.

Fantastiske portrætter

Og så går det rask derudad med 45 fantastiske portrætter af en del for længst glemte sorte mennesker, men også dem, man godt husker, som Malcolm X, Martin Luther King, Rosa Parks og Nelson Mandela.

Hvem ved, måske i Fran- krig eller for den sags skyld i Danmark, at visse af de store faraoner var sorte? At Æsop, forbillede for mange af Fontaines fabler, var en sort mand fra det gamle Grækenland, der oven i købet døde af noget nær storhedsvanvid? At menneskerettighederne allerede fandtes i en afrikansk jægerstamme i Mali, næsten 500 år før de hvide formulerede dem i Europa? Thuram holder sig ikke tilbage fra at holde dette eksempel direkte op mod den tale, præsident Sarkozy holdt i Dakar i 2007, hvor han sagde, at »den afrikanske bonde ikke var trådt tilstrækkeligt ind i historien«. Og hvor verdenssamfundet til Thurams forargelse ikke tog til genmæle.

Han undgår omhyggeligt at skrive en ny historie, hvor de 'sorte' er bedre end de 'hvide'. Gennem adskillige eksempler viser han, at slaveriets historie ikke er et spørgsmål om hvide mod sorte, men et vidt udbredt økonomisk udnyttelses- system på de tider, både i Afrika og i Europa. De helte, Thuram trækker frem, er derfor dem, der også bekæmpede slaveriet inden for Afrika.

Solidt forsvar

Thuram er en grundig mand. I årene mellem 1996 og 2000 udgjorde han på fodboldlandsholdet sammen med Blanc, Desailly og Lizarazu verdens bedste forsvar. De fire tabte tilsammen ikke en eneste kamp. De to eneste mål, Thuram scorede i sine 142 landsholdskampe, var mod Kroatien og kvalificerede Frankrig til finalen ved VM i 1998. Siden han stoppede som fodboldspiller efter at fået konstateret en hjertefejl, har Lilian Thuram helliget sig sin fond, der bekæmper racismen. Den foretager 'statistiske undersøgelser' uden ligefrem at tælle. Der er ikke så få, der mener, at sorte mennesker er tættere ved aberne end de hvide, har Thuramfondens undersøgelser vist. 80 procent af franskmændene tror, at der findes flere menneskeracer. Langt de fleste franskmænd har ganske som den lille fodboldbegavede Lilian udelukkende hørt om sorte menneskers historie fra det tidspunkt, hvor der tales om slaveri.

Thurams portrætter er derfor et solidt opbygget forsvar. Ikke specielt godt skrevet, men man fanges af historierne, ganske enkelt fordi det er så utroligt, at der ikke er vidt udbredt kendskab til dem. Thuram lukker grundigt hullerne i andres argumenter, samtlige videnskabelige, kunstneriske og politiske felter er dækket ind og samtlige historiske perioder.

Måske gør han klar til de få afgørende og mirakuløse skud, der kan bringe ligestillingens sag i finalen. Som når vi har glemt, hvad vor universalistiske helt Voltaire så frit ytrede i 1755:

»Man kan sige, at negrenes intelligens ikke tillader samme forståelse som vor, men ligger langt under.«

Lilian Thuram: 'Mes étoiles noires, de Lucy à Barack Obama'. Forlaget Philippe Rey. 400 sider. ISBN 978-2-84876-148-0

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu