Mødet med kødindustrien er en klam oplevelse

Jonathan Safran Foers bog om at spise dyr efterlader læseren med kvalme - og sulten efter viden om, hvordan det står til i Danmark
Kødindustri. Forfatteren Jonathan Safran Foer bryder ind på en kalkunfarm for at få syn for sagen til hans nye bog om hvordan de dyr, amerikanerne spiser, bliver behandlet. Det er ikke for sarte sjæle.

Kødindustri. Forfatteren Jonathan Safran Foer bryder ind på en kalkunfarm for at få syn for sagen til hans nye bog om hvordan de dyr, amerikanerne spiser, bliver behandlet. Det er ikke for sarte sjæle.

Brian Snyder
21. januar 2010

Amerikanerne elsker dyr. Alene grise spiser de mere end 115 millioner af om året. Og de kan ikke få dyrene billigt nok. Mindre end én procent af det kød, der bliver konsumeret i USA i dag, er produceret på traditionelle familiebrug. Resten kommer fra kæmpestore industrielle landbrug, hvor slagtede burhøns ofte ligger og opsuger såkaldt kyllingemøgsuppe - altså deres eget bakteriefyldte lort - inden de bliver købt af sultne mennesker. Og orner får fjernet deres testikler uden bedøvelse.

De færreste af os har indblik i, hvad der egentlig foregår af barbariske, miljøforurenende og sundhedsskadelige ting og sager et sådant svinagtigt sted, »men de fleste af os har gennemskuet det vigtigste, nemlig at noget er ravruskende forkert,« skriver Jonathan Safran Foer i Om at spise dyr - et stykke såkaldt nonfiction, der føjer sig til den bølge af nyere amerikanske bøger, der alle er båret af undren over, hvor få krav vi stiller til det, vi spiser.

Blandt de mest prominente af slagsen er Eric Schlossers Fast Food Nation (2001), Michael Pollans The Omnivore's Dilemma (2006) og Bill Bufords Heat (2006). I modsætning til forfatterne til disse titler er Safran Foer som bekendt prosaist. Også herhjemme har vi fået hans gode romaner, Alt bliver oplyst (2002) og Ekstremt højt & utroligt tæt på (2005).

Efter at have skrevet sidstnævnte blev Safran Foer (født 1977) far for første gang. Det motiverede ham til at sætte sig ind i »så meget som muligt vedrørende kødbranchen for bedre at kunne træffe en beslutning om, hvad slags mad vi skal lade min søn spise,« som han skriver til verdens førende producent og distributør af kylling, oksekød og svinekød i et brev, hvori han beder om lov til besøge nogle af deres virksomheder.

Indbrud på kyllingefarm

Men Safran Foer hører aldrig fra Tyson Foods, som de hedder. I stedet bryder han sammen med aktivisten C ind på et stort industrielt landbrug, hvor de pludselig står i en hal med titusinder af kyllinger.

Det skal Safran Foer lige vænne sig til, og da det er gjort, går det op for ham, »at en forfærdelig masse af dem er døde. Nogle af de døde kalkunkyllinger er oversmurt med blod, andre er fulde af sår. Nogle af dem ser ud, som om der er blevet hakket i dem, efter at de er døde, andre er gået næsten helt i opløsning og ligger bare som små bunker nedfaldne blade.«

De er flere af sådanne levende reportager, og de er bogens stærkeste elementer. Her udfolder Safran Foer sit talent for at fortælle originale og vedrørende historier, som han veloplagt krydrer med tal, anekdoter og fakta fra tre års læsninger og research om emnet.

Mindre oplagt er forfatteren, når han begynder at filosofere over, hvorfor det er kommet så vidt, at vi propper os med lort, og hvad vi skal gøre ved problemet. Ikke mindst den bærende pointe tangerer til noget sludder. I Safran Foers øjne er det eneste alternativ til at spise kød fra industrielt landbrug nemlig at blive vegetar.

»Hvis du som læser lader dig inspirere af denne bog til at købe kød fra de alternative producenter, men samtidig bliver ved med somme tider at aftage kød fra det industrielle landbrug, har du fundet en løsning, som ikke er en løsning,« skriver Safran Foer.

Javel, skal vi så også hver især opgive vores personlige miljøkamp, fordi vi glemmer at slukke lyset på badeværelset en enkelt gang?

Nej, når blot vi husker at slukke de fleste gange, så går det vel den rette vej.

Det samme her: De industrielle landbrug ville tjene ti gange så lidt og dermed på sigt nok også producere ti gange så lidt, hvis spiste ti gange mindre af deres produkter og i stedet konsumerede mere kød, fisk og fjerkræ fra de alternative landbrug.

At udelukkende spise frugt og grønt, hvad jeg selv forsøger på, er et godt alternativ, men ikke det eneste.

En anden verden

Efterhånden som siderne i Om at spise dyr bliver vendt, står det klart, at den intellektuelle humanistiske vegetar Jonathan Safran Foer fra Brooklyn lever i en helt anden verden end langt de fleste andre af os.

Og det er så bogens andet problem, eller rettere, det er sådan set vores eget problem, nemlig spørgsmålet om, hvordan det står til i Danmark.

Safran Foer underbygger som nævnt sine uhyrlige beskrivelser med regler fra det amerikanske landbrugsministerium og tal fra diverse undersøgelser. Blandt andet oplyses det, at selvmordsraten blandt farmerne er fire gange så høj som i resten af befolkningen. At en fjerdedel af amerikanerne hvert år bliver syge af mad, de spiser. At den animalske fødevaresektor producerer 130 gange så meget afføring som Amerikas samlede befolkning, og »al det pis og lorts forureningspotentiale er 160 gange så stort som alt landets kommunale kloakaffald.«

Hvordan står det til i Danmark? Det er naturligvis ikke Jonathan Safran Foers opgave at undersøge, men efter endt læsning sad jeg tilbage med endnu et indtryk af, at folk er skrupskøre i USA, men en endnu større lyst til at vide noget om, hvorvidt vi er meget bedre selv.

Skulle der befinde sig en derude med mod på at løfte den opgave, så start med at læse Om at spise dyr for at få en fornemmelse for, hvordan et sådant projekt trods visse skønhedsfejl kan ende som en vedrørende og velskrevet bog.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fakta

Jonathan Safran Foer
Tiderne Skifter
Oversat af Jan Hansen
400 sider
299 kr.

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Mona Blenstrup

I Danmark står det heller ikke for godt til hverken i fjerkræ eller svineindustrielle landbrug.

man kan få et godt indblik i det ved at se :

www.sickpigs.dk

Mange metoder,der er opfundet også i dansk landbrug har skbat så rædsomme forhold for dyrene og giver en roråelse af de mennesker, der skal tilse dyrene (man passer ikke sine dyr mere, man tilser dem)

Så jo det foregår også i Danmark i et dybt forgældet landbrug som ved sin fanatiske trang til at gøre dyrehold industrielt har sat landets økonomi ud i kviksand.

anbefalede denne kommentar