Mænd, der kan løbe igennem vægge – eller tror, de kan. Mænd, der kan sprede skyer med tankens kraft – eller tror, de kan. Mænd, der bruger psyken til at føre krig eller rettere til at skabe fred – eller tror, at de gør det. Mænd, der stirrer på geder, indtil gederne falder om.
Det er blot nogle af de mærkværdigheder, den kriseramte journalist Bob Wilton (Ewan McGregor) støder på i Grant Heslows vittige komediedrama The Men Who Stare at Goats. Bob er blevet forladt af sin kone, og hans arbejde på en lille avis i den amerikanske midtvest fører ingen vegne, så han beslutter sig for at drage i krig.
Han tager til Kuwait i håbet om at kunne komme videre til Irak, hvor han så vil kunne føle sig som en rigtig mand og skrive afslørende historier om amerikanske virksomheder, der har landet fede kontrakter i forbindelse med genopbygningen.
Fuldstændigt fjollet
Men så møder Bob den hemmelighedsfulde Lyn Cassady (George Clooney), der viser sig at være på en hemmelig mission og tidligere soldat i det amerikanske militærs New Earth Army, hvis primære mission var at skabe fred i verden ved tankens kraft. Det umage par bevæger sig ind i Irak, hvor Lyn håber at kunne finde den legendariske Bill Django (Jeff Bridges), der var New Earth Armys stifter og leder, og som nu er forsvundet.
Det bliver ikke overraskende en begivenhedsrig tur, hvor Bob og Lyn møder både venner og fjender, og hvor tvivleren Bob får syn for sagn, når Lyn opløser sky-formationer og overmander modstandere blot ved at tænke på det – eller gør han?
En af de bedste ting ved The Men Who Stare at Goats er, at Grant Heslow og manuskriptforfatter Peter Straughan – der har baseret sit manuskript på en bog om utrolige, men virkelige begivenheder af Jon Ronson – hele tiden sørger for, at man er lidt usikker på, om Lyn og de andre psykiske krigere rent fantisk har de evner, de påstår at have.
Og mange er de fuldstændigt fjollede og guddommeligt morsomme situationer, der udspringer af, at en soldat i New Earth Army tror, at han kan passere igennem en mur, men i stedet løber durk ind i den med et stort brag. Eller sidder i timevis og stirrer på geder, uden at noget som helst sker – indtil Lyn faktisk har held med at få en ged til at falde død om, hvorfor han også bliver fejret som New Earth Armys store helt.
Morer sig kosteligt
The Men Who Stare at Goats er ikke ligefrem en bidende satire over det amerikanske militærs til tider mærkelige opførsel, selv om filmen da stikker til den slags hemmelige operationer, hvor man har brugt (spildt!?) millioner af dollars på mere eller mindre futile eksperimenter, f.eks. udforskning menneskets mentale formåen.
Snarere udstiller Grant Heslow krigens vanvid – filmen har lidt tilfælles med Mike Nichols’ Catch-22 – og portrætterer med lige dele kærlighed og overbærenhed en flok mennesker, skøre kugler, som tør tænke og handle anderledes end de fleste andre mennesker. Baggrunden for New Earth Army er 1960’ernes flower power og en godhjertet idé om, at man kan ændre verden uden at behøve at slå hinanden ihjel.
Men mest af alt er The Men Who Stare at Goats en samling skøre indfald og situationer – uden den store handling – som giver de mange dygtige skuespillere mulighed for virkelig at slå sig løs. Lyn Cassady er en fin rolle til George Clooney, der for en gangs skyld er lige dele cool og fjollet og som Lyn så stærk i troen på sine egne psykiske evner, at man sammen med Bob må overgive sig.
Ewan McGregor er Clooneys modsætning, lidt af en vatarm og skiftevis vantro og skeptisk, mens Jeff Bridges må have hentet inspiration i sin egen glansrolle som The Dude i The Big Lebowski, da han skulle skabe det glade syrehovede Bill Django. Og så er der Kevin Spacey, der får lov til at være semi-ond i rollen som Lyn og Bills nemesis, Larry Hooper, der er misundelig på Lyns psykiske evner.
Indimellem går dampen af underfundighederne – og den manglende handling – og man kan godt argumentere for, at filmen ville have haft godt af lidt mere bid og retning. Men for det meste morer man sig nu kosteligt i selskab med New Earth Ar-my.
The Men Who Stare at Goats. Instruktion: Grant Heslow. Manuskript: Peter Straughan. Amerikansk (Dagmar, Empire, Grand og Palads i København og et lille dusin biografer i resten af landet)
