Læsetid: 2 min.

Stor ståhej

'Hypnotisøren' er så uhyggelig, at det er svært at falde i søvn efter et skud af den inden sengetid. En suverænt spændende thriller
21. januar 2010

Allerede inden julesneen faldt, landede svenske Lars Keplers 'Hypnotisøren' på bordene rundt omkring hos krimianmelderne på de danske aviser. Der skulle være god tid til at bearbejde pressen, inden den danske udgave af den svenske storsællert skulle på gaden midt i januar. Og siden nytår har Gyldendal så givet den alt, hvad den kan trække af bannerreklamer, foromtaler, pressematerialer, interviews med forfatterparret - og hvad der ellers hører til i en storsatsning på en enkelt titel, der gerne skal give sorte tal på bundlinjen, når året atter går på hæld.

Det ser ud til at lykkes allerede her en uge efter, at bogen er til at købe i boghandlerne. Hvis altså den er til at få fat i: Første oplag på 25.000 eksemplarer blev revet væk den første dag, siger rygterne, og bogen er allerede trykt i flere oplag. På mindre end en uge. En så massiv reklameindsats virker altså. Og anmelderne har leveret en drømmestart med fire-fem-seks stjerner over hele linjen.

Men det er ikke reklame det hele. Der er også substans bag. Det er simpelthen en suverænt spændende thriller, Lars Kepler har bedrevet. Velskrevet, veloversat og velturneret, men også vanvittigt voldsom. Som ægteparret Ahndoril, der står bag pseudonymet Lars Kepler, selv har sagt det til Information i sidste uge: »Vi skriver om vores værste mareridt.« Ja, tak. Bogen er så uhyggelig, at det er svært at falde i søvn efter et skud af den inden sengetid.

Fortidens fejltagelser

Erik Maria Bark er hypnotisøren, der oprindeligt er uddannet læge med speciale i traumatiserede mennesker. Han har tidligere behandlet sine stærkt psykotiske patienter med hypnose, men noget gik galt, ti år før bogens handling begynder, og han lovede dengang aldrig at hypnotisere mere.

Han bryder sit løfte - meget mod sin vilje - da han en nat kaldes ind på sygehuset af politiet til en dreng, der ligger voldsomt knivstukket, og som er eneste overlevende efter en massakre på hans far, mor og lillesøster.

Den bestialske morder er formentlig ude efter drengens ældre søster, der ikke var hjemme, da resten af familien blev brutalt myrdet. Måske har drengen set morderen og kan give et signalement, inden søsteren også myrdes, og han forhøres af Bark under hypnose. Bark lander på formiddagsavisernes forside, og fortidens fejltagelser indhenter ham grusomt, mens hans egne familieforhold gruser til.

Sammen med kriminalkommissær Joona Linna går Bark på jagt efter morderen og den person - måske den samme - der undervejs kidnapper hans syge søn. Jagten er en ruskende rundtur i vold, mord, fortidens utroskab, løgne og sindssyge - og det er så godt konstrueret, at det faktisk ikke er til at holde ud. Afslutningen på det ene kapitel leder uundgåeligt videre til det næste kapitel og det næste og det næste og ...

Noget af det, man kan anholde mod bogen, er, at personerne ikke er tegnet tydeligt nok - særligt ikke kriminalkommissæren, der ellers er tænkt som den gennemgående figur i den serie af kommende krimier, som Kepler allerede har bebudet. Og så bliver nutidsformen, som hele bogen er holdt i for at få effekterne til at rulle mere dramatisk, en anelse anstrengt undervejs.

Den store ståhej fra forlagets side er altså ikke for ingenting, men mere end sindsoprivende underholdning skal man ikke forvente.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu