Ric O'Barry er en mand med en mission - og en gigantisk dårlig samvittighed. I 1960'erne trænede han de delfiner, som optrådte i tv-serien om den vel nok mest berømte delfin af dem alle, Flipper. Siden gik det op for ham, at delfiner har det elendigt i fangenskab og delfinarier - selvom de ser glade og legesyge ud, og i dokumentarfilmen The Cove, der handler om O'Barrys kamp for delfinerne, fortæller han om engang, hvor en delfin begik selvmord i hans arme.
Det lyder måske umiddelbart lidt mærkeligt, men det giver mening, når O'Barry fortæller det, og i det hele taget er det hans engagement, der gør The Cove til så spændende og oprørende film.
Engagerende film
Oprørende, fordi den også skildrer, hvorledes hundredtusindvis af delfiner hvert år slagtes på bestialsk vis i Taijis bugt, der ligger i Japan og bevogtes skarpt. Spændende, fordi det er som at se en thriller, når man følger O'Barry og folkene bag The Cove forsøge at filme bugten og delfindrabene med både skumle fiskere og den japanske efterretningstjeneste på nakken.
The Cove handler også om, hvordan den magtfulde og velhavende, japanske fiskeindustri nærmest køber små, fattige lokalsamfund i andre dele af verden til at kæmpe for den globale ret til at fange hvaler, her under delfiner, og i øvrigt forklæder kviksølvfyldt delfinkød som alle mulige andre slags fisk og sælger det til intetanende fiskespisere.
Er man ikke allerede vred over den måde, vi behandler verdenshavene på, bliver man det af at se The Cove. Også selv om den indimellem måske smører lige lovlig tykt på, hvad angår retfærdig harme og de gode mod de onde.
Filmen er nomineret til en Oscar i samme kategori som Anders Østergaards Burma VJ, og lur mig, om ikke en af disse to samfundsengagerede og engagerende film vinder.
