Læsetid: 11 min.

Nogle gange må man skrige for at blive hørt

Valerie Solanas er mest kendt som kvinden, der forsøgte at myrde Andy Warhol. Men hun er også kvinden bag SCUM Manifest fra 1967 - en vildt radikal og kompromisløs tekst skrevet af en forrevet kvinde, der ikke har noget at miste. Fandenivoldsk og fortvivlet, ætsende vittig og sort. Men også en tekst, der er skrevet fra kærlighedens synspunkt
Valerie Solanas er mest kendt som kvinden, der forsøgte at  myrde Andy Warhol. Men hun er også kvinden bag SCUM Manifest fra 1967 - en  vildt radikal og kompromisløs tekst skrevet af en forrevet kvinde, der ikke har noget at miste. Fandenivoldsk og fortvivlet, ætsende vittig og sort. Men også en tekst, der er skrevet fra kærlighedens synspunkt
25. februar 2010

Jeg må begynde med en indrømmelse.

I efteråret 2007 udgav vi på forlaget Athene den svenske forfatter Sara Stridsbergs prisbelønnede roman Drømmefakultetet. Romanen er en slags litterær fantasi over den amerikanske feminist Valerie Solanas' tragiske historie. Jeg havde hørt om Solanas, før jeg stiftede bekendtskab med Stridsbergs roman, men ikke læst hendes berømt-berygtede SCUM Manifest (Society for Cutting Up Men).

Nogle måneder efter udgivelsen af nævnte roman stod jeg i en boghandel i Brooklyn. Jeg ledte efter SCUM Manifest, men det stod ikke på hylderne. Jeg faldt i snak med ejeren og spurgte, om han mon havde bogen. Han kiggede undersøgende på mig, gik ud bagved og kom lidt efter tilbage med en lille forseglet plasticpose. »Jeg har haft den liggende længe,« sagde han. »Men den har ventet på dig.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Troels Ken Pedersen

."SCUM Manifest er en vildt radikal og kompromisløs tekst skrevet af en forrevet kvinde, der ikke har noget at miste. Fandenivoldsk og fortvivlet, ætsende vittig og sort. Men, det er en tekst skrevet fra kærlighedens synspunkt."

."Mein Kampf" er skrevet ud fra et synspunkt af kærlighed til det tyske folk. Ja, jeg ved godt at jeg hermed forbryder mig mod Godwins Lov, men det er altså ikke nogen vits. Solanas kærlighed til Kvinden og Hitlers kærlighed til Arieren er af samme art, og begge er betinget af had til fjenden, Manden for Solanas og Jøden for Hitler.

Jovist, Solanas havde en ulykkelig barndom og ungdom med seksuelt misbrug at have sit had og sin umenneskeliggørelse af fjenden i. Hitler havde første verdenskrigs skyttegrave. Bortset fra den forrettede skade kan jeg stadig ikke se nogen væsensforskel på de to.

Som én, der bruger en del tid og energi ikke blot på at forsvare lige rettigheder og muligheder, men også på at udbrede kendskabet til og uviljen mod den grimme baggage, vi har med os i form af indskrænkende traditionelle kønsroller og deres forvaltning i en hyperkommercialiseret, hyperseksualiseret moderne sammenhæng, bliver jeg simpelthen så træt i ansigtet, når velmenende mennesker ved at prøve at rehabilitere en åbenlyst uforsvarbar sag som Solanas og SCUM giver gratis ammunition og opmærksomhed til bagstræbere som vil have os tilbage til deres glansbillede af 1950'erne.

*Suk*!

" Robert F. Kennedy blev myrdet af en palæstinensisk fanatiker "
Det er en noget forsimplet udlægning af også det Amerikanske politiske 60'er mord .

Jeg kan ikke forstå hvad der skulle skramme ved dette manifest- tilsyneladende står der jo bare det vi alle ved! Styrken ligger i den kunstneriske fremstilling og debatten kommer nok til at handle om indholdet – men det er heller ikke så dårligt.
SCUM Manifestet kan meget vel gå hen, og blive en vægtig katalysator for en tiltrængt køns debat, som virkelig griber problematikken om nosserne! Gennem et poetisk sprog ( ihukommende Charles Baudelaire, voldsomme poetik) fanger Valerie Solanas ganske sikkert mange sociale, og psykologiske problematikker omkring et mands dominerede samfund. SCUM er en anden side af modernitetens evige skrig, som begyndte med: Edvard Munch og Pär Lägerkvist over Allen Ginsburg og diverse Outlaws og frem til Valerie Solanas. Jeg håber hun vil blive husket for andet og mere end det tidstypiske. Nemlig også det evigt gyldige menneskelige.

Troels Ken Pedersen

...Med det lille store problem, at mænd frakendes deres menneskelighed, ja, selv at have et potentiale for menneskelighed. Og nej, "vi alle ved" ikke at mænd er sådan nogle frådende monstre, som blot har en overfladisk lighed med rigtige mennesker. At projicere alle sin frustrationer over i had mod en gruppe mennesker, som man så frakender deres menneskelighed, kan måske nok være en evigt gyldig menneskelig måde at ordne sin kaotiske verden på. Det er bare ikke særlig nyttigt, for netop den nødvendige kritik af det mandsdominerede samfund bliver tragisk afsporet af hadet.

Når jeg bliver karakteriseret sådan her:

."han er et lavere og defekt væsen, faretruende tæt på det abestadium, kvinderne har formået at løfte sig over. Aberne har dog det fortrin, at de ikke er i besiddelse af den samme veludviklede evne til negative følelser som mænd. Mænd er emotionelle krøblinger, der kun kan formidle deres følelser gennem seksuelle relationer. Mænd er omvandrende dildoer, parat til at svømme gennem floder af snot, vade i bræk til halsen, hvis han tror, der venter ham en venligtsindet kusse."

...og sådan her...

."Dog, for Farmands piger er der håb. De kan nemlig afprogrammeres fra den hjernevask, mandssamfundet har udsat dem for og i bedste fald genopstå som SCUM. Den mulighed har mændene ikke."

...så kan jeg dårligt reagere ved at nikke forstående. Jeg er glad for min menneskelighed. Jeg vil ikke frakendes den.

Det er noget sludder at det er et mandsdomineret samfund. Det er et patriarkalsk, kapitalistisk samfund, som har fundet ud af, at mændene passer bedst til at tjene det til at reproducere sig selv. Og inden for disse rammer er mænd lige så undertrykte som kvinder. Eller man kunne fristes til at prøve at udtrykke det sådan, at kvinder er undertrykte og mænd er overtrykte, men der er sgu ingen af dem der får lov til at være dem selv.
At der så leveres visse frynsegoder for lang og trofast service til patriarkatet og kapitalismen gør det stadig ikke til et mandssamfund, det er noget forenklet vrøvl.

Camilla Paaske Hjort

Jeg turde skam godt at læse Solanas manifest helt selv, da jeg var 20 og boede i USA. Det lyder jo vældigt dramatisk, at den skal findes frem i boghandlernes skumle baglokaler, men en anden en kan nu huske at have hittet hele teksten ved en Google-søgning. Den ligger der nok endnu ;).

"Solanas’ synspunkt på manden er, at han er et lavere og defekt væsen, faretruende tæt på det abestadium, kvinderne har formået at løfte sig over. Aberne har dog det fortrin, at de ikke er i besiddelse af den samme veludviklede evne til negative følelser som mænd. Mænd er emotionelle krøblinger, der kun kan formidle deres følelser gennem seksuelle relationer. Mænd er omvandrende dildoer, parat til at svømme gennem floder af snot, vade i bræk til halsen, hvis han tror, der venter ham en venligtsindet kusse."

"Disse Farmands piger er afhængige, passive, behagesyge, usikre, bekræftelses- og tryghedssøgende, feje, underdanige, konventionelle, autoritetstro. De accepterer hankønnets hierarkiske definition af manden som overlegen og kvinden som underlegen, og realiserer i overensstemmelse med denne definition sig selv som dørmåtter og avlsdyr."

Og dette menes at være skrevet ud fra "kærlighedens synspunkt"? Vorherre bevares.

Gad vide, hvordan teksten ville blive beskrevet, hvis Solanas havde været en mand, der havde skrevet om kvinder i samme tonefald?

Kvinden var åbenlyst psykisk syg (hun skød Warhol) og følelsesmæssigt dybt skadet. Alligevel blev hendes bog tilsyneladende inspiration for eftertidens feminister. Det siger ikke så lidt.