Læsetid: 4 min.

Med knoglerne stikkende ud gennem overfrakken

Massive Attack har opkaldt deres nye album efter en tidligere sønderbombet, nu skattefri ø. Og de lukker deres slørede jernnæve om en række fine sange, hvis skeletter får lov at lyse klart - men som også modtager nogle velrettede syle undervejs
Grantley 'Grant' Marshall alias Daddy G startede Massive Attach i 1988 sammen med 'Andy' Vowles alias Mushroom og Robert Del Naja alias 3D. Nu er Massive Attach pladeaktuelle med deres femte album 'Heligoland'.

Grantley 'Grant' Marshall alias Daddy G startede Massive Attach i 1988 sammen med 'Andy' Vowles alias Mushroom og Robert Del Naja alias 3D. Nu er Massive Attach pladeaktuelle med deres femte album 'Heligoland'.

Herbert P. Oczeret

8. februar 2010

Det er med forventningen om manende lydmalerier at man stopper en Massive Attack-plade i sin afspiller. Med forventningen om at blive overvældet af store elektroniske arkitekturer, at mærke bassens understrømninger som besværgelser gennem ens skrøbelige korpus. Men også for at blive mindet om menneskets tilstedeværelse i den store åbenbaring. Massive Attack har fra begyndelsen formået at pode deres episke visioner med bluesens eksistentialisme og soulens patos.

Det skete i de sene 80'ere, at Grantley 'Grant' Marshall alias Daddy G, Andrew 'Andy' Vowles alias Mushroom og Robert Del Naja alias 3D svirpede deres første vinylplader rundt, drejede deres tidligste knapper og ånden i den dengang tre mand høje gruppe begyndte at udkrystallisere. Det foregik i den britiske havneby Bristol, der nød - og nyder - godt af en stor jamaicansk indvandring og dermed en soundsystem-kultur med afsæt i reggae og dub.

Kødelig vaklen

Massive Attack forstod at transmittere den multikulturelle urbanitets potentiale, den menneskelige eksistens i al sin ekstatiske desperation og vores sameksistens som en dyster labyrint, vi kun kan stikke hovedet op over i momenter. Allerede med debutalbummet Blue Lines fra 1991 og klassikeren 'Unfinished Sympathy' gav de os en højopløselig storbyblues, en synkoperet film noir. Op imod midten af 90'erne blev musikken døbt triphop i et forsøg på at beskrive de dubbede, hashede virkelighedsforvrængninger fra det nu hævdvundne Bristol-triumvirat Massive Attack, Portishead og Tricky. Siden er triphop blevet trivi, og Massive Attack har forsøgt at gå nye veje. Men på sæt og vis er de tættere på udgangspunktet end længe på deres nye album.

Der er gået syv år siden deres seneste album - det ikke videre gribende 100the Window - og med deres femte album Heligoland har Del Naja og Marshall fundet et smukt besjælet groove igen. Produktionerne har en mere direkte nerve i sig, stadig masser af lag, men en klar fokuseret fremdrift og en interesse i at skabe luft om sangene - der i flere tilfælde sitrer smukt, selvom vi ikke når fordums storhed.

Produktionerne er selvfølgelig ikke just rustikke og ferske, tværtimod raffinerede, detaljerede og røgede. Neil Davidge, som har været med fra før Massive Attacks tredje album Mezzanine fra 1998, har igen produceret sammen med Del Naja, og vi kommer omkring både smukt glimtende loops, grumt tilrøgede beats, acid house-forvredne elektroniske bas-guirlander og trademark-tårnende synthesizere. Men Heligoland er også en ganske kollaborativ affære. Damon Albarn (der efterhånden står som en af de vigtigste skikkelser i vestlig populærmusik de sidste 20 år med sine produktioner, kompositioner og tilstedeværelse i alskens sammenhænge også hinsides EU's barrierer) er medkomponist på tre numre, som han udstyrer med en rusten kødelig vaklen, som lukker varm luft ud af Massive Attacks grandeur. Modgang klæder enhver, også når den kommer i form af f.eks. analoge orgel-syle gennem Bristol-duoens luftkasteller.

Beåndet intimitet

Albarn synger på en enkelt sang, og så brillerer Martina Topley-Bird (der også har sunget en del for Tricky) og Hope Sandoval (tidligere Mazzy Star), Tunde Adebimpe fra TV On The Radio og den tilbagevendende jamaicanske toaster Horace Andy. Og de er ikke bare inde og lægge vokal på - eller uploade den - de synes at bebo sangene med en stærkt beåndet intimitet.

Distanceblænding og varm luft er desværre blevet en ingrediens hos Massive Attack med årene, og den gør sig også gældende på Heligoland. Her er flere stort opsatte sange, som vist kommer til at fungere bedre, som mere fysisk betonet overtalelse. Men nærværet og legen præger også albummet, der er opkaldt efter den tyske ø også kaldet Helgoland i det sydøstlige hjørne af Nordsøen.

Med vanlig sans for betydningsladede titler bliver øen et billede på muligheder, angst, drømme for fællesskabet. Helgoland betyder 'det hellige land'. Fra 1945-52 brugte briterne øen til at fyre krudt af, og i 1952 forsøgte de at smadre øen ved en af de største, måske den største, ikke-nukleare eksplosion nogensinde. Det lykkedes ikke, men øens fundament blev rystet flere mil ned, mens dens form blev ændret og nye områder opstod. I 1960'erne var øen genstand for et utopisk paradis-koncept, som turismen selvfølgelig - lige som Ibiza og Goa - har overtaget.

I dag er Helgoland en ferieø, dog med forbud mod både bilisme og cyklisme. Men samtidig også et skattely, fritaget fra EU's skatteregler, med alt hvad det indebærer af toldfri handel. Og det er på Massive Attacks plade, opkaldt efter denne ø, at man kan finde udladninger mod artens selvdestruktion: 'They shadow box and they/Paper chase/It never stops/And we'll never learn/No hope without dope/The jobless return/The bankers have bailed/The mighty retreat/The pleasure it fails' - foreviget af Horace Andys pergamentsprøde, skælvende røst.

Massive Attack lukker deres slørede jernnæve om en række fine sange, hvis skeletter får lov at lyse klart. Stadig omfavnet i smukt producerede overfrakker, men med knoglerne stikkende gennem produktionernes stoflighed. Og mere skrøbelige eksistenser kommer til deres ret i endnu en serie knap så manende, mere behersket skønhedssøgende lydmalerier.

Massive Attack: Heligoland. (Virgin Records/EMI). Udkommer i dag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu