Læsetid: 3 min.

Kvindeteater på håb og hormoner

Karen-Lise Mynster røber sorgen over sin mistede elskede. Rikke Lylloff åbner dynejakken til teenagemindreværdet. Og Pernille Lyneborg og Stine Holm Joensen spiller Bergman-kvinder, så fortrolighedstrangen skriger
Karen-Lise Mynster suger tilskueren med ind i sorgen   som kvinden, der er helt alene på sin egen øde ø i 'Et år med magisk tænkning'.

Karen-Lise Mynster suger tilskueren med ind i sorgen som kvinden, der er helt alene på sin egen øde ø i 'Et år med magisk tænkning'.

Miklos Szabo

22. februar 2010

Monologen er en mærkelig scenekunstgenre. Den er den optimale stilisering af illusionen om, at her kommer et menneske, der betror sig - til flere hundrede ukendte tilskuere i et mørkt rum. Disse uger er kvindemonologernes tid i repertoiret. Historier om kvinder, som har mistet kærligheden - eller som aldrig har fået den kærlighed, som de så panisk har brug for.

Karen-Lise Mynster trækker i hvert fald sin cardigan tættere om sig, når hun sidder på en klapstol i Et år med magisk tænkning på Nørrebro Teaters Frederiksbergscene.

Og så fortæller hun bare. Uden andet afsæt end den dirrende overleverenergi, som er Karen-Lise Mynsters forunderlige drivkraft på en scene.

Hun gør sig grim for teksten. Uanselig. Næsten usynlig. Og så vælter ordene ud af hende i beretningen om datteren, der pludselig fik en mystisk infektion - og manden, der faldt forover ved middagsbordet og aldrig vågnede igen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu