Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Er du også i berøringsbranchen?

Majse Aymo-Boot skriver sentimentaliteten i stumper og stykker i 'Ødelæggelsen 1-11', der samtidig er en lancering af tidsskriftet Ildfiskens nye initiativ 'Lædersvinets Kulturbibliotek'
Kultur
18. februar 2010
Majse Aymo-Boot skriver sentimentaliteten i stumper og stykker i 'Ødelæggelsen 1-11', der samtidig er en lancering af tidsskriftet Ildfiskens nye initiativ 'Lædersvinets Kulturbibliotek'

De sidste mange uger har Mayse Aymo-Boots Ødelæggelsen 1-11 været en fast del af rejselekturen på mine næsten daglige ture over Øresundsbroen mellem København og Malmø. Ødelæggelsen 1-11 lyder måske omfattende, men den fylder ingenting i tasken, vejer næsten heller ikke noget og er til gengæld særdeles drøj i brug. I begyndelsen faktisk så drøj, at jeg kunne begynde forfra, hver gang jeg åbnede hæftet. På den måde har jeg ironisk nok læst sætningen »Vær begejstret over broer der fører over til storbyer« et utal af gange og tænkt, at Malmø er for gullig (altså nuttet) til at være en rigtig storby, og at København vel blot er den mindst provinsielle by i Danmark. At ordene passer bedre på Golden Gate Bridge og den slags end på Øresundsbroen - altså lige bortset fra at man ikke kan tage disse ord for pålydende.

Til at begynde med havde jeg også svært ved at indtage stoffet, blive opslugt af det, men jeg var også sikker på, at jeg havde lyst til bakse med sagen, næste gang jeg befandt mig i et rullende tog omgivet af fremmede mennesker med fremmede sprog, uniformeret og servilt personale, take away, elektronisk udstyr og af og til en lynsortering af passagererne foretaget af enten det danske eller svenske politi. Så meget samfund og bevægelse virkede som de helt rigtige omgivelser at kæmpe med Ødelæggelsen 1-11 i.

Sarkasme og kynisme

Tekst 1 kunne man mistænke for at være en ready made-collage af statements, slogans og andre entydigheder hentet alle mulige steder fra. Udvælgelseskriterierne kunne være noget med imperativer og manipulation. Skønt teksten ligesom de øvrige ti er skrevet ud som prosa, læser man mest i staccato, usammenhængende som de er. Her et citat taget nogenlunde midt i tekst 1, der har poesiens koncentration og aforismens fyndighed: »Gab over noget stort og spændende. Lad dit guldrandede jeg spankulere langs diske. Slæb din tjenstvillige bug hen over fedtede flader. Det er typisk dig at købe en skør gammel dims på et loppemarked. Skyd elefanter med myggeriffel. Pluk en solvarm tomat direkte fra planten, lad rosmarinen strejfe dit lår, meditér over oprindelighed, det er kun dig der kan have disse bolde i luften, ål dig gennem dagens uigennemtrængelige ... du har god tid.«

Tekstens du (og læseren med) bliver overøst med så meget sarkasme og kynisme, at de mere konstruktive opfordringer til at dyrke sanserne og meditere over oprindelighed snarere lyder foruroligende eller lattervækkende end som noget, man vil efterleve. Sanseligheden får endnu et ordentligt fur i tekst 2: »Dyrk sansningerne, så skal det nok blive godt. Dyrk udråbstegnene! Så vokser de ind i himlen! Der har vi ikke noget at gøre. Der har vi intet ærinde. Men ikke desto mindre kan vi overbevise om vores sjæls passion med disse fægtestænger.«

Her kan læses

Åbningsspørgsmålet i Ødelæggelsen 1-11 er jeg svært begejstret for, det lyder: »Er du også i berøringsbranchen?« Men hvad er det nu for en branche? Jeg synes, det giver god mening at læse Majse Aymo-Boots 11 korte tekster som et katalog over en række tidstypiske symptomer på, at sentimentaliteten styrer, der hvor vores kritiske sans burde gøre det. En del af berøringsbranchen kunne for eksempel være den litteratur, der tilbyder læseren at identificere sig med fortællingens hovedperson, at blive berørt af historien, at sluge romanen råt og glemme verden omkring sig. Ødelæggelsen kan også læses som en poetik, der udstiller poesiens klassiske dyder om at synge og bevæge som ynkelige. Men så moralsk og firkantet er de 11 tekster ikke. De er nærmere paradoksale.

Selve titlen Ødelæggelsen 1-11 er i sig selv et lille paradoks, fordi den tæller op, samtidig med at den tæller ned. Ødelæggelse refererer vel både til Bibelens undergangshistorier og avantgardens forestilling om ødelæggelsens æstetiske potentiale. De 11 tekster holder på sin egen sære facon en slags dom over verdens tilstand, men vigtigt for mig er det at fremhæve, at hvis man regner det for en kvalitet, at et stykke litteratur virkelig kan læses - det vil sige læses mange gange og give anledning til kritik, tanker og refleksion - så er Ødelæggelsen 1-11 en aldeles fremragende tekst. Læser du for at blive berørt, så hold dig hellere til berøringsbranchen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her