Læsetid: 6 min.

På vejene med en aldrende cowboy

Sam Shepard tegner i 'Day Out of Days' et usentimentalt portræt af det amerikanske vesten som en ødemark af forblæste småbyer, gamle minder og alskens blinde veje. Tonny Vorm tegner et portræt af forfatteren, skuespilleren og dramatikeren, der er blevet kaldt alt fra geni til sell-out
25. februar 2010

Flere steder i Sam Shepards nye prosa- og lyriksamling Day Out of Days optræder der er et afhugget hoved. Mest bemærkelsesværdigt i to noveller om en fyr, der støder på et talende hoved med lukkede øjne i en kurv på en landevej i Arkansas.

Fyren, der ikke er ung længere, nægter at havde noget med hovedet at gøre. Han vil helst passe sig selv. Men hovedet græder, skriger og tigger om at blive taget med, og det ender med, at fyren indvilliger overtalt af flæberiet og den dårlige samvittighed, hovedet giver ham.

Der går ikke længe, inden fyren svedende og forpustet sætter kurven med hovedet fra sig. Det er tungere, end han havde regnet med. Hovedet foreslår, at fyren bærer »ham« oven på sit eget hoved. Her går de så - fyren med et hoved på hovedet - og da de når frem til deres destination, spørger fyren så, om ikke hovedet vil åbne sine øjne for ham. Bare en enkelt gang.

»'Nej,' siger hovedet uden tøven. 'Hvorfor?' spørger manden. 'Fordi du ikke ville kunne klare det,' svarer hovedet.«

Day Out of Days' bærende temaer har - som det meste andet i den i dag 66-årige Sam Shepards omfangsrige forfatterskab - dybe rødder i en brutal barndom og 60'ernes politisk engagerede modkultur. Det gælder også det afhuggede hoved, der naturligvis snildt kan symbolisere en nation, der enten lukker øjnene eller ikke bruger hovedet - men også andet end det.

Hans vejrbidte ansigt er vel mest kendt for biroller i film som Himlen på jorden (1978), Frances (1982) og Black Hawk Down (2001) samt hovedroller i Homo Faber (1991) og ikke mindst Mænd af den rette støbning (1983), hvori hans præstation som testpiloten Chuck Yeager blev nomineret til en Oscar.

Men allerede inden da havde Sam Shepard etableret sig som en af vor tids største amerikanske dramatikere. Efter at have turneret med en teatertrup i USA i otte måneder slog han sig i 1963 ned i New York, hvor den såkaldte off-off-Broadway-scene var begyndt at røre på sig. Hans få teateroptrædener blev suppleret med et job som afrydder på en bar i the Village, og i fritiden skrev han teaterstykker.

Debuten kom i 1964 - med Cowboys - og året efter skrev New York Times, at han i visse kredse blev betragtet som et geni. I årene, der fulgte, fangede Shepard, hvad han selv kaldte »60'ernes fortvivlelse og håb«, alt imens han tog heroin med blandt andre Patti Smith, skrev filmen Zabriskie Point (1970) med Antonioni og Renaldo and Clara (1975) med Bob Dylan, hvis 1975-turne han siden skildrede i Rolling Thunder Logbook (1977). Sammen skrev de to også melodien Brownsville Girl fra Bob Dylans album Koncked Out Loaded (1986).

Kunst, der udfordrede folk, og politik, der ignorerede folk, var drivkraften i Sam Shepards karriere som dramatiker og har været det lige siden. Så ja, de afhuggede hoveder i Day Out of Days kan såmænd også læses som en kommentar til en karriere, hvor Shepard gentagne gange har takket ja til en rolle i en Hollywood-film, blot for at erfare, at han ikke har haft hovedet med, når det kommer til stykket. Det har han aldrig lagt skjul på - blandt andet udtalte han efter premieren på Stealth (2005), at han udelukkende sagde ja til sin rolle i den film for pengenes skyld og for at se Australien, som han aldrig havde besøgt tidligere.

Tavse mænd på flugt

Hvor de afhuggede hoveder også kan stamme fra, kan læses i Shepards memoirer Motel Chronicles (1982). Heri oprulles - i små digte og prosastykker - Shepards opvækst på en gård i Californien med en fordrukken og voldelig far. Et sted i samlingen beretter Shepard om sin frygt for at skære sit eget hoved af med en motorsav.

Et andet sted beretter han om dengang, hans far huggede hovedet af en levende høne, der en stund derefter vraltede rundt på jorden, som om intet var hændt. Mon ikke det hele - faderen, frygten og hønen uden hoved - hænger sammen? I hvert fald er den problematiske faderfigur et tilbagevendende tema i Shepards værker, der kulminerede med trilogien Curse of the Starving Class (1978), Buried Child (1978), der vandt Pulitzerprisen, og True West (1980). »Jeg lyttede som et dyr. Min lytten var skræmt,« siger sønnen i Curse of the Starving Class om opvæksten med sin alkoholiske far. Også de to brødre, der i True West mødes på farens farm, vælger at forsøge sig med den farlige tavshed, der kendetegner forfatterskabets rastløse og følelsesforstyrrede mænd.

En af dem er fortælleren i Day Out of Days' bedste novelle, Indianapolis (Highway 74). Han kører formålsløst rundt i sin bil på de amerikanske landeveje. På et motel, hvor han søger ind i en snestorm, dukker en kvinde op, mens han venter på et ledigt værelse. Hun kender ham. Han kan ikke huske hende, men det viser sig, at de to boede sammen på Manhattan i 1965. Hvad der kunne have udviklet sig til en romantisk genforening, ender med, at han begynder at græde på hendes værelse.

En anden fyr på samme slingrende kurs er fortælleren i novellen Costello, en berømt skuespiller, der har lagt turen omkring sin barndomsby. På en diner møder han en mand, der synes at genkende ham og derfor går i gang med at fortælle om dengang, de to sammen tog speed, stjal biler og gik i seng med mexicanske ludere. Skuespilleren indrømmer på intet tidspunkt, hvem han er. Han lytter blot.

Kerouac-kulisser

I starten af 70'erne var Sam Shepard ved at bryde sammen. Stofferne, succesen, arbejdspresset og såmænd også kritikken efter, at han i sine fans øjne havde solgt ud ved at lade sig hyre til Broadway - med den politiske dommedagsfabel Operation Sidewinder (1970) - havde tæret på ham.

Shepard flyttede med sin daværende kone, skuespillerinden O-Lan Johnson, og deres søn til London, hvor han i fire år tog sig tid til at betragte sit hjemland på afstand og samlede indtryk til at træde i karakter som den mest spillede amerikanske dramatiker i 1980'erne.

Stykkerne fra den periode, deriblandt nævnte trilogi, er samlet i Seven Plays (1984), der er dedikeret til hans far. »For My Father, Sam« står der i en forsonende tone, der også høres i Don Sheweys biografi Sam Shepard (1997), hvori han om sin far siger: »Du kunne se hans lidelser, hans forfærdelige lidelser, levende et skuffende liv og på udkig efter et andet.«

Sønnen har arbejdet hårdt på ikke at gentage sin fars dårlige vaner, og set udefra har det længe set ud til at have lykkedes. Ud over de mere end 45 teaterstykker, Sam Shepard har skrevet, den håndfuld digte- og novellesamlinger, han har udgivet, samt Hollywood-karrieren har han haft et nærende samarbejde med Wim Wenders, der er resulteret i blandt andet Paris, Texas (1984).

Også forholdet til skuespillerinden Jessica Lange, som han mødte under indspilningerne af Frances og har to børn med, har syntes mere sejlivet end de fleste forhold af det format. Et par brud mellem dem har der været berettet om, men holdbarheden var i orden - troede man indtil for nylig, hvor Shepard blev snuppet for spirituskørsel, og enkelte amerikanske journalister begyndte at spekulere i, om der overhovedet er noget forhold tilbage.

I Day Out of Days bærer flere af Shepards mænd på et forlist forhold til kvinden i deres liv, og hans seneste teaterstykke, Ages of the Moon (2009), begynder til tonerne af melodien Have You Ever Been Lonely, der slutter med ordene »How Can I Go On Living/Now That We Are Apart«.

Men det gør de hos Sam Shepard, bliver ved med at leve trods alt. Også i Day Out of Days, hvis mandhaftige kulisser kunne være hentet fra en Kerouac-roman, som en amerikansk anmelder formulerede det, men hvis hovedpersoner altså er alt andet end unge optimistiske mænd på dannelsesrejse i myternes eventyrlige USA.

De er derimod fortabte og godt på vej til at bryde sammen i en nation, hvor det er umuligt at slukke for tv'et, uanset hvor langt ud på landet du kører ...

Sam Shepard: 'Day Out Of Days', Alfred A. Knopf, 282 sider

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu