Læsetid: 3 min.

Regnbuenationen

Clint Eastwoods ’Invictus’, der handler om Nelson Mandelas forsøg på at samle Sydafrika om landets rugbyhold, er en glimrende, velment og sympatisk film, der indimellem insisterer lidt meget på at være sympatisk
Clint Eastwoods ’Invictus’, der handler om Nelson Mandelas forsøg på at samle Sydafrika om landets rugbyhold, er en glimrende, velment og sympatisk film, der indimellem insisterer lidt meget på at være sympatisk
25. februar 2010

Da Nelson Mandela i 1994 blev valgt til Sydafrikas nye – og første sorte – præsident, stod han over for mange store opgaver. En af dem handlede om at samle et splittet og såret land, hvor den sorte del af befolkningen forståeligt nok havde lyst til at smide den hvide del ud. For Mandela, der havde alle grunde til at være vred og hadefuld, handlede det dog om forsoning og tilgivelse og om at skabe en harmonisk regnbuenation.

Landets overvejende hvide rugbylandshold, Springboks – rugby var de hvides sport – og deres grønne og gyldne farver var blevet et forhadt symbol på apartheid. Men i stedet for at opløse holdet, som mange af hans rådgivere ellers rådede ham til, valgte Mandela at alliere sig med holdets hvide anfører, François Pienaar, og forsøge at genrejse nationen ved at genrejse holdet og gøre det klar til det VM, som i 1995 skulle afholdes i Sydafrika

Statsmandens tyngde

En svær opgave, ikke mindst i betragtning a, at Springboks sjældent vandt sine kampe og var lidt af en vittighed blandt sportsfans.

Hvordan det gik, ved de fleste rugby- og sportseksperter formentlig, og da historien, der genfortælles med fynd og klem i Clint Eastwoods nye film, Invictus, er en opbyggelig én af slagsen, kommer det nok heller ikke som en overraskelse for de, som ser filmen.

Det er lidt klichéagtigt at sige, at Morgan Freeman er født til at spille Nelson Mandela – for det er han, og han gør det rigtig godt og overbevisende i både mimik og gestik. Der er den aldrende, begavede statsmands tyngde i hans præstation, en statsmand, for hvem forsoning og tilgivelse er vejen frem, og trods alt fremstilles Mandela ikke som en ren helgen; mens han prøver at være en god landsfader, skranter hans ægteskab, og hans egen datter vil slet ikke tale med ham. Men det er trods alt Matt Damon, der har haft den hårdeste opgave med at gøre den noget farveløse François Pienaar interessant som person.

Det tjener Clint Eastwood til ære, at han ikke har gjort anføreren til en renskuret helt og oratorisk begavelse, der tryllebinder sine holdkammerater, men i stedet portrætterer ham som et ganske almindeligt menneske, der af sin præsident bliver bedt om at tage et medansvar for sit holds og dermed sit lands fremtid.

Underhunde på toppen

Invictus er en på alle måder sympatisk og velment film, men det er også en film, der indimellem snubler i sine egne gode intentioner, hvilket ikke ligner instruktørveteranen Clint Eastwood, der plejer at kende sine virkemidler. Et par malplacerede popsange om at være ’farveblind’ hamrer i løbet af filmen pointerne hjem, ligesom nogle ’Pienaar-vækker-fortiden-til-live-i-hovedet’-sekvenser er noget klodsede.

Der er heller ikke så meget konfliktstof i Invictus, som emnet egentlig ligger op til. Det er en ’mod-alle-odds’-fortælling, der tager udgangspunkt i virkeligheden, og hvor ’alle odds’ reelt ikke er så mange – eller i hvert fald ikke føles sådan i fiktionsform.

Men det ændrer trods alt ikke ved, at Invictus også er en velspillet og underholdende film med inciterende rugbykampe, hvor man både får en klump i halsen og højlydt hepper på underhundene i Springboks – og Sydafrika – mens de stædigt kæmper sig vej mod toppen og en lysere fremtid.

I øvrigt er filmens titel, Invictus, også titlen på et William Ernest Henley-digt fra 1875, som hjalp Nelson Mandela med at holde modet og kampgejsten oppe gennem de mange år, han sad i fængsel – og som han nu giver videre til François Pienaar i håbet om, at det kan inspirere ham og rugbylandsholdet.

Digtet slutter således:

»I am the master of my fate/I am the captain of my soul.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu