Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Replikfråds på tyrkiske tæpper

Mungo Parks gæstearbejderforestilling er fuld af smukke følelser. Men nogen skulle have svunget saksen i Allerød
Mungo Parks ensemble lader tilskuerne møde de store følelser i Et andet sted. Her er det Kitt Maiken Mortensen, Kasper Leisner, Jakob Oftebro og Maria Fich i dramaet om den tyrkiske gæstearbejderfamilie.

Mungo Parks ensemble lader tilskuerne møde de store følelser i Et andet sted. Her er det Kitt Maiken Mortensen, Kasper Leisner, Jakob Oftebro og Maria Fich i dramaet om den tyrkiske gæstearbejderfamilie.

Mikkel Russel

Kultur
8. februar 2010

Historien i Mungo Parks nye forestilling Et andet sted har alt det rigtige: Kærlighed, naivitet, drømme og svigt. Handlingen udspiller sig fra 1970'erne til i dag, og den beskriver en tyrkisk gæstearbejder, der kommer til Danmark med sin familie. På den måde kan fortællingen ses som en alternativ Danmarkshistorie: Historien om, hvordan det var at komme til Danmark, hvor der var råd til vaskemaskine og fjernsyn, men hvor savnet af derhjemme aldrig forsvandt.

Som teaterforestilling betragtet har Et andet sted nogle forrygende skuespillere, en dynamisk iscenesættelse og en humoristisk scenografi. Skønt og meget sympatisk. Og med en indlevelsesrealisme, der virkelig får tilskuerens følelser til at blusse, fordi øjeblikkene strækkes ud i hver scene, så følelserne får tid til at overmande tilskueren. Men det er langt, dette her. Teksten er alt for omstændelig - nærmest skrevet som en roman og ikke som en dramatisk tekst. Det virker faktisk, som om teksten ikke tør lægge eksemplerne og visualiseringen over i instruktionen og scenografien, men krampagtigt vil gøre hævd på hver eneste pointe i ordform. Og det er en skam, fordi historien er så flot. Det er den indiskfødte filminstruktør Parminder Singhs egen skæbne, der er udgangspunktet for den voldsomme beretning om et sammenstød mellem to kulturer, blot flyttet fra Indien til Tyrkiet. Personerne er fængende, og individuelt betragtet er replikkerne ætsende. Som moderen siger, da datteren ikke har lyst til at gifte sig med den mand, som forældrene har udset til hende: »Du kan altid finde en forelskelse. Men hvor vil du finde en familie?« Hvordan Singh har fordelt teksten mellem Martin Lyngbo og Vivian Nielsen - og sig selv - er ikke klart. Men replikkerne er næsten lyrisk komprimerede og temmelig tæt på patos. Saks har forfattertrioen ikke anvendt synderlig meget. Det har den beskedne scenograf Siggi Óli Pálmason til gengæld gjort. Nogle isoleringsblokke, et par brædder og små tæpper, så er stemningen effektivt sat, både på selve scenen og i Mungo Parks foyer, der til denne forestilling er bygget om til firkantet arenascene. Hvor Pálmason senest på Momentum i Odense gik i realismeselvsving med opbygningen af et syret parcelhus med alle detaljer i Historien om hvordan man slår sin familie ihjel, så bæres Et andet sted af en munter antydningsminimalisme. Og visse steder følger instruktionen efter - smukkest i skildringen af den døde morfar, der kun ligger tilbage på sengen som en jakke, en kasket og en stok.

Inderlig og rørende

Til gengæld spiller skuespillerne aldeles forrygende. Den norske Jakob Oftebro har rollen som den danske dreng, der ikke forstår sin slægtsbaggrund, og han har en inderlighed og energi, der er aldeles betagende. Kasper Leisner spiller imponerende rollen som både far og bedstefar - nedslidt efter det hårde arbejde på byggepladser og med en smertefuld trækken med det ene ben. Leisners samspil med Kitt Maiken Mortensens 'hustru' er rørende. Hun har en kraft og en klarhed i sit spil, som både er bevægende og skræmmende. Denne Mortensen-skuespiller gør tilsyneladende alle roller til guld - og hun spreder en afgørende varme på scenen. Varme har Maria Rich til gengæld ikke i rollen som pigen, der skulle vokse op på de tyrkiske tæpper i Herlev. Iscenesættelsen har gjort hende hård og stejl, uden et forsonende smil. Selv i den afgørende kærlighedsscene er hun vred. Og det holder altså ikke. Man skal kunne lide hovedpersonen i en forestilling, hvis man undervejs skal føle medlidenhed med hende. Ellers fungerer dramaet ikke.Rich er hamrende dygtig og energisk - og overbevisende sej. Men hvis vi skal tro på kærligheden i historien, så skal øjnene altså smile med.

Et andet sted. Tekst: Martin Lyngby, Parminder Singh og Vivian Nielsen - efter idé af Parminder Singh. Scenografi: Siggi Óli Pálmason. 2 t 45 min. Mungo Park Allerød til 13. marts.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her