Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Schumann i finske hænder

Med dirigenten som violinsolist måtte orkestret spille kammermusik
Kultur
9. februar 2010

Radiosymfonikerne skal have en ny chefdirigent, når Thomas Dausgaard stopper i 2011. Jagten er formodentlig gået ind, og det bliver svært at finde en finde en fuldgyldig erstatning for Dausgaard, som absolut har gjort en forskel.

Orkestret har imidlertid i disse uger besøg af en jævnaldrende potentiel kandidat, den 46-årige finne John Storgårds, som er en god bekendt gennem flere sæsoner. Hans repertoire er enormt og spænder fra mainstream til det mest moderne, han dirigerer med succes i musikkens største metropoler, han er en fremragende violinist, og ved lørdagskoncerten excellerede han oven i købet i dobbeltrollen som dirigent og solist. Storgårds er med andre ord endnu et eksempel på, hvor fantastiske finnerne er til at producere dirigenter i verdensklasse.

Syngende Beethoven

I lørdags satte jeg mig efter pausen på en plads bag orkestret for at følge John Storgårds kontakt med musikerne i Beethovens 1. symfoni. Man kunne beskrive ham som en modsætning til den energiske og mimisk aktive Thomas Dausgaard. I Storgårds ansigt hersker der ro, og hans arme bevæger sig ofte i blødt koreograferede cirkler. Men tag ikke fejl: Der brænder en ild i hans øjne, og det er herfra, der udgår en viljefast styring af det bestandigt fluktuerende orkesterspil. Når det kom til dirigenttekniske stunts, så som vanskelige overgange fra langsomt til hurtigt tempo hos Beethoven, var Storgårds' signalgivning suverænt tydelig. Det var ikke en gennemvitaliseret Beethoven med glasklar klang og sylespidse accenter, som vi er blevet vant til at høre med Dausgaard. Storgårds klang er varmere, pulsen er roligere, undertiden på grænsen til det magelige, fraseringen mere sangbar. Med andre ord en smule altmodisch anno 2010, men alligevel kraftfuld og afbalanceret, hvor man især husker det nænsomme schwung, der fik andanten til at svæve nogle centimeter over gulvet.

Duo con brio

Det er 200-året for Robert Schumanns fødsel, og det markerer DR med præsentationen af mere ukendte sider af ham. I forrige uge med Scener fra Goethes Faust under Thomas Dausgaard, og i lørdags var det cellokoncerten omsat af Schumann selv til violinkoncert. Versionen er først fundet frem i 1980'erne, og endnu støder man sjældent på den. Violinstemmen ligger for ofte i mellemlejet og kommer til at lyde indeklemt. Men det var da interessant at høre kuriositeten, især fordi dirigenten var solist. Orkestret kender naturligvis Schumanns cellokoncert til hudløshed, og violinversionen indeholder stort set de samme noder, men det er alligevel sin sag at spille den uden dirigent.

Men Radiosymfonikerne er godt kørende med de fornødne styrmænd, tilmed nogle af de smukkeste af slagsen. De to koreanske søstre Hong, som også udgør strygerne i den eminente Trio con brio, sad over for hinanden, Soo-Jin som koncertmester for 1. violinerne og Soo-Kyong som ditto for celloerne.

Tilmed var Soo-Jin sammen med kollegaen Christina Åstrand anbragt på en forhøjning, så alle i orkestret kunne se og pejle efter hendes spil. På den måde kom der forbløffende god kammermusik ud af opførelsen, for ansvaret var i den grad delt ud til musikerne.

Storgårds violinklang nåede desværre ikke altid ud over rampen, måske på grund af arrangementet, nu og da gik hans færd gennem værket lidt for omstændeligt for sig. Men der var sandelig skære poetiske øjeblikke, som i den langsomme sats' dialog mellem solisten og solocelloen, hvor Soo-Kyong Hong skabte magi med sit enestående nærvær.

Mat bifald

Det begyndte med en skuffende opførelse af noget endnu mere ukendt Schumann, ouverturen til operaen Genoveva, som sjældent, hvis overhovedet, finder vej til scenen. Radiosymfonikerne er næppe bekendt med denne ouverture, og da prøvetiden vel også havde været sparsom, lød det hele af for mange løse ender. Det er ikke dårlig musik, det kan man forvisse sig om ved at lytte til Thomas Dausgaards indspilning med Det svenske Kammerorkester (fra deres Schumann-cyklus for BIS).

Hos dem møder man et blodrigt og velspillet drama, et lille fakkeltog for den grænsesøgende romantiske komponist. Ved lørdagskoncerten blev ouverturen modtaget af et mat bifald. Men det skal slet ikke bortviske forventningerne til John Storgårds.

På torsdag tager han og orkestret livtag med Mahlers 7. symfoni. Hør den i P2 kl. 19.30.

Lørdagskoncert i Koncerthuset den 6. februar Schumann: Ouverturen til Genoveva Schumann: Cellokoncert arr. for violin og orkester Beethoven: Symfoni nr. 1 DR Symfoniorkestret Solist og dirigent: John Storgårds

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her