Læsetid: 2 min.

Ufrivilligt godt

Ord i vejen kunne ikke være blevet lavet bedre, den naivitet og oprigtige tro på hverdagens helte som værende kilde til noget uvurderligt, projektet er lavet med, kan ikke fakes
Ord i vejen kunne ikke være blevet lavet bedre, den naivitet og oprigtige tro på hverdagens helte som værende kilde til noget uvurderligt, projektet er lavet med, kan ikke fakes
19. februar 2010

Bedømmelse: 3/6

»Du bor ikke her i nærheden kan jeg høre.«

»Hvis jeg ikke skulle lave det her, så skulle jeg være forsker.«

Frederik Bjerre Andersen har opholdt sig i Jægersborggade på Nørrebro i København, hvor han har lyttet til, hvad folk har sagt. Sætningerne er derefter blevet trykt med sorte typer på hvide udhængsskilte, der er placeret hele vejen gennem gaden. 30 tekster i alt er fordelt på 15 skilte med nøjagtig angivelse af dato og tidspunkt for udsagnene.

Umiddelbart er det naturligvis crazy shit. Det er ti skridt længere ude af den velmenende tangent, hvor Pernille Rosendal og Soulschok står i begyndelsen som infantile idioter og siger ’fantastisk, fantastisk, fantastisk’. Og som symptom på en tid, hvor gennemsnittet hersker med sit dummetyranni, kan det stort set ikke gøres bedre. Det er naturligvis ufrivilligt lavet, men det er også en uskik at tro, at kunstnerne ved bedst, de ved ofte værst, de er blot født med en kortslutningssans, der sætter dem i stand til at udpege særligt poetiske paradokser i hverdagen.

Og Ord i vejen kunne ikke være blevet lavet bedre, den naivitet og oprigtige tro på hverdagens helte som værende kilde til noget uvurderligt, projektet er lavet med, kan ikke fakes.

Ligesom Nationen på Ekstra Bladet, der er lavet for at give folket en stemme, også effektivt har afmonteret enhver forestilling om, at folket fortjener en stemme, så har Bjerre Andersen sat en fed streg under absurditeten og paradokset ved den trang til at tækkes manden på gaden, som rider landet som en mare. Ikke fordi der er noget, der skal foregå hen over hovedet på folket, men man lader jo heller ikke et barn selv bestemme, hvad det skal spise.

Og som med al anden god kunst, så sker der uventede poetiske nedslag, som for eksempel når to pushere deler en stille Cocio under skiltet, hvor der på den ene side står: »Årh, man kan også godt se, at det er kvalitet« og på den anden side: »Hun følte sig ydmyget, og jeg gik over grænsen og alt muligt pis.«

’Ord i vejen’, Jægersborggade, København N, til den 4. marts

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer