Læsetid: 2 min.

Den barbariske skik

Filmen 'Ørkenblomst' er noget forudsigelig og fremstiller hovedpersonen lidt for glansbilledagtig
Filmen 'Ørkenblomst' er noget forudsigelig og fremstiller hovedpersonen lidt for glansbilledagtig
11. marts 2010

Dette er noget så gammeldags som en budskabsfilm. Og hvad den vil sige, er i høj grad værd at bringe frem: omskæringen af kvinder i Afrika og andre steder er en barbarisk lemlæstelse og bør modarbejdes på det kraftigste.

Filmen har også en god historie, for den er en filmatisering af den somalisk fødte fotomodel Waris Diries selvbiografi Ørkenblomst fra 1998, der fortæller om hendes forbløffende forvandling fra fattig pige i en nomadefamilie til fejret fotomodel. Og ikke på nogen måde en normal skønhed, for da Diries var blevet berømt, tog hun bladet fra munden og fortalte om sit eget omskærings-martyrium som barn.

Glansbillede-heltinde

Det førte til en bestseller-selvbiografi og til yderligere forfattervirksomhed og status som goodwill-ambassadør for FN mod kvindelig omskæring.

Altså en eventyrlig mønsterberetning om at overvinde handicaps og sprænge grænser. Som teenager nægter Diries modigt at acceptere et arrangeret ægteskab, flygter fra sin familie og endte i London.

Her oplever hun kultursammenstød i svær grad og tjener til føden som rengøringskone. Indtil hun opdages af en berømt modefotograf, der baner vej for et international gennembrud.

Filmen bygger på hovedpersonens selvbiografi, og det er måske bla. derfor, at den fremstår rigeligt glansbilledeagtig. I hvert fald lykkes det for sjældent den tyske instruktør Sherry Hormann at gøre beretningen om Diries' trængsler og triumfer til andet og mere end en temmelig konventionel from rags to riches-historie.

Diries fremstilles klædeligt diskret og underspillet af Liya Kebede (selv model), men hun kan ikke stille noget op mod pludselige uforklarede spring i figurens udvikling (f.eks. fra kamerasky til linselus). Og mon virkelighedens Diries' hele vejen igennem var helt så ensformigt offer-sød og -sart? Slutningens kampkvinde bliver noget af et postulat.

Forudsigelig

Ørkenblomst har hjertet på det rette, men også meget forudsigelige sted. Kunstnerisk holdning til stoffet ses ikke. Omkring Diries færdes engelske 'typer', hvoraf den manierede Sally Hawkins som bedsteveninde nærmest virker på forvirret udflugt fra en Mike Leigh-film.

Bedre går det en anden Leigh-skuespiller, Timothy Spall, der ikke blot typemæssigt, men også i sin karakterisering kan arbejde mod klicheen om den ubehageligt overfladiske modefotograf. Branchens unoder inkarneres til gengæld med fynd og klem af en anden dygtig karakterskuespiller, Juliet Stevenson, som en horribel ego-tripper af en modechef.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer