Fyrretræ udsender sin egen sanselighed hos Teater V i Valby. For scenografen Nadia Nabil Nielsen har optømret en bizar hotelscenografi af lutter fyrretræsplader i fem meters højde. Dørene, gulvene, bardisken: Alt er i fyrretræ. Og på væggene hænger udstoppede dyr og blinker med. Grünfeld forsvar er noget så skønt som et overraskende, nyt stykke dramatik. Oven i købet debutdramatik, skrevet af hjerneforskeren og dramaturgen Mikkel Wallentin til Teater V's dramatikkonkurrence Dramatisk Debut 2010 - og udviklet på lyntid af instruktøren Emil Hansen.
Grünfeld forsvar er en skæg tekst. Opkaldt efter et umuligt skaktræk, og lige så uforudsigeligt. Her kan man ikke misse en eneste replik mellem stykkets vanvittige tre personer: En ung, nervøs mand, en ældre, vred mand - og en smækker, ung kvinde.
Stykket er bygget op om en skør rollerokade: Alle tre personer når at spille hotelvært og gæst og usynlig. Men derudover er der fri hallucination for både luderen, drukkenbolten og mors pæne dreng i denne fritsvævende sansefortælling om mennesker på flugt fra verden og fra sig selv ind i hotellets intetland.
Trang i hotelsofa
Performerne har samme galskab som teksten. Karin Bang Heinemeier spiller den ublu kvinde, som tiltrækker mændene uundgåeligt og dødeligt i sin erotiske desperation. Heinemeiers skønhed transformeres fra luder til brud - og fra geishasort til blondineforsølvet - mens hendes smækre krop aser rundt i den lurvede hotelsofa. Komikeren Anders Juul gør store øjne under portierkasketten og blusser op i erotisk trang, i hvert fald inden han rammes af potenskvababbelse. Hans drengede blik skifter ikke undervejs; han formår aldrig at fatte kvinderne, mens de ligger foran ham. Til gengæld er han god til presse sin smækre krop, så den græder over opkastet mælk. Eller hvordan er det nu, det er?
Forførelsen klarer Torben Zeller til gengæld. Som rynket Don Juan er han beregnende og lummer og langt ude. Og akkurat så voldelig i sin attitude, at der nok vanker voldtægt, hvis du taber til ham i skak.
Vals i spiral
Eller gør der? Der dukker godt nok skakbrikker op de utroligste steder i denne klaustrofobiske stormnat, hvis indblæsning af efterårsblade er aldeles endeløs. Men på tilskuerpladserne flyver tiden. Samtidig flyver hjertet op i halsen af henrykthed over en grotesk forestilling, hvor iscenesættelsen hele tiden gør noget, som replikkerne ikke umiddelbart lagde op til. Hvor replikkerne hele tiden finder nye tangenter til handlingen. Hvor dramaturgien leger med spiraler og vinker hånligt ad Hollywood. Og hvor lyset blafrer, og ledsagemusikken er en fejende, ubekymret vals, der parodisk ender med at varsle uhygge, bare de første tre toner lyder.
Grünfeld forsvar er ligesom harpiks. Forestillingen klistrer vidunderligt og er slet ikke til at pille ud af tankerne.
'Grünfeld forsvar'. Tekst: Mikkel Wallentin. Iscenesættelse: Emil Hansen. Scenografi: Nadia Nabil Nielsen. Lys: Peter Løkke. Lyd: Jonas Vest. 75 min. Kr. 120. Teater V i Prøvehallen i Valby til 28. marts. www.teater-v.dk
@Anne Middelboe Christensen
Det skal være dig tilgivet, at du ikke kender skakspillets regler. Men jeg er nødt til at korrigere, når du skriver:
"Grünfeld forsvar er en skæg tekst. Opkaldt efter et umuligt skaktræk, og lige så uforudsigeligt".
I skak kan brikkerne i begyndelsen/åbningen af spillet opstilles på mange måder, der hver især har fordele og ulemper. Disse mange forskellige åbningsopstillinger har forskellige navne, herunder bl.a. også "Grunfelds forsvar".
Så "Grunfelds forsvar" i skak er ikke et "umuligt træk", men derimod en meget normal og ofte brugt åbning i skakspillet.
Tak iøvrigt for en en inspirerende anmeldelse af dette åbenbart groteske stykke, der - med et andet skakudtryk - "er bygget op om en skør rollerokade".