Læsetid: 3 min.

I en Helle Stangerup-roman siger man ikke 'røv', men 'ende'

Helle Stangerup fantaserer behændigt over et Irak- og Iran-relateret tema fra det virkelige liv, men med en stil, der peger bagud til Agatha Christie. Der er masser af 'suspense' - også sine steder for meget
16. marts 2010

Detektiv-heltinden i Helle Stangerups nye roman, En forskers død, er en midaldrende dansk kvinde, der har slået sig ned i en lejlighed i Londons Kensington-kvarter. Amy, som hun hedder, er forfatterinde, men kan ikke få hul igennem til de engelske forlæggere, der end ikke gider læse manuskripter af ukendte navne. Så vidt er det kommet i forlagsverdenen der.

I stedet ernærer Amy sig som oversætter, men hendes sans for den gode historie er der ikke noget galt med. Da hun under et ophold på et sundheds- og slankecenter læser om en forskers død i en skov lige i nærheden, vækkes hendes nysgerrighed. Der er noget, der ikke stemmer.

Romanen er direkte inspireret af biologen og våbeninspektøren David Kellys død, ham, der over for en BBC-journalist menes at have lækket den opsigtsvækkende historie i sin tid om, at den britiske regering bevidst manipulerede med fakta om masseødelæggelsesvåben i Irak.

Kort efter blev han fundet død nær sit hjem. Selvmord, lød den officielle forklaring, men var det nu det?

Vandflasken

Helle Stangerups krimi er en fantasi, men en ikke helt usandsynlig af slagsen, over dette tema. I romanen hedder forskeren ikke Kelly, men dr. Cann. Ligesom virkelighedens forsker havde dr. Cann tilsluttet sig minoritetsreligionen baha'isme, hvilket Helle Stangerup naturligvis benytter til at give sin historie ekstra damp under kedlerne.

Vor heltinde allierer sig med en ældre herre, en pensioneret historieprofessor, på slankecenteret, en herre, som tilmed har kendt den døde forsker. Som to amatørdetektiver begiver de sig ud i det mudrede vand.

På liget blev der fundet nogle breve til coproxamol-piller, som man kan dø af, hvis man spiser for mange, og der var mærker i håndleddet efter en gammel have-kniv.

Den snu Amy tænker: Hvor er vandflasken? Han kan ikke have slugt alle de piller uden vand, og hvis han havde gjort det hjemmefra, ville han ikke kunne nå frem til findestedet.

E-mails og te

Der er således heller ikke noget galt med Helle Stangerups sans for den gode historie, som hun behændigt bygger op, fletter sammen og digter videre på. Global stormagtspolitik vinder mere og mere indpas i moderne kriminallitteratur. Den giver historierne et ekstra schwung, og denne roman har ikke bare tråde til Irakkrigen, men også til muslimer i London og til forholdene i Iran, hvor den baha'istiske tro er forbudt.

Alligevel foregår det meste af efterforskningen ved hjælp af google og emails, tedrikning og et glas øl eller rødvin i ny og næ, suppleret med enkelte raids ud i den farlige og faktiske virkelighed. Vi har jo med amatører at gøre, som ikke har et stort apparat af hjælpere til rådighed.

Dermed lægger Helle Stangerup sig i lige linje efter Agatha Christie med en yngre udgave af Miss Marble-figuren. Cool nok! Men der er sket en hel del i genren, siden Christie-tiden, og også siden Helle Stangerup fra 1960'erne til 80'erne havde sin store krimiperiode, før hun gik over til de historiske bøger. Den er frem for alt blevet hurtigere, mere effektiv.

Ingen røv

Helle Stangerup tager sig god tid. Hun, der også selv på et tidspunkt flyttede til London, dyrker detaljen ud fra sit lokalkendskab til det yderste. Også for omstændeligt. Et helt kapitel handler eksempelvis om at søge pas i Den Iranske Ambassade. Ofte gør hun meget ud af at beskrive ting og sager i omgivelserne, som ikke fører historien videre.

Suspense, dette at spænde forventningsbuen, er godt, men for megen suspense er ikke godt. For meget af den forsinker handlingen. Først fra midten af romanen, tager den for alvor fart.

I en Helle Stangerup-roman siger man ikke 'røv', men 'ende'. Det er i al fald, hvad Amy forsøger at opdrage sin teenagesøn til. Også på den måde peger romanen bagud til Christie-tiden, men hun har jo tag i et stort publikum, som føler sig trygt med hende som styrkvinde, så mon ikke det vil finde frem til denne bog også?

En romantisk historie er der søreme også. Måske kan hun endog få en engelsk forlægger til at interessere sig for den.

Heltinden hedder ikke blot Amy, men også Ellen, og således er bogen dygtigt klar til både et britisk og et dansk marked.

Helle Stangerup: 'En forskers død'. 336 sider, 300 kroner. Politikens Forlag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu